tirsdag den 30. december 2014

Blind høne......

Det er sjældent jeg er enig med Ritt Bjerregaard. Men iblandt sker det.
Som hun skrev mandag i EB:
"Det hjælper ikke noget at blive ved at skyde generelt på Dansk Folkepartis politik. Når DF får så mange stemmer, og indimellem er det største parti, er det, fordi DF forholder sig til de problemer, mange mennesker har. Det er de problemer, folk oplever, som politikerne og for den sags skyld topcheferne skal forholde sig til."

Og det er korrekt. DF har fingeren på pulsen og peger på problemerne. En ældrepleje som nedskæres drastisk. Et sygehusvæsen som beskæres, et politi som ikke magter deres opgaver, da det er beskåret helt ned, samtidig med at opgaverne via de åbne grænser vokser eksplosivt.
Det eneste som øjensynlig har regeringens bevågenhed, er den store indvandring, som dræner penge ud af stat, regioner og kommuner.

lørdag den 27. december 2014

Grønnegården er et billede af Danmark

TV serien Arvingerne på DR kommer nu i en ny sæson.
I den anledning er første sæson netop genudsendt. Og den værd at se.

Men er Arvingerne bare en familiekrønike eller er det en allegori?

Arvingerne, DRs flotte TV serie handler på overfladen om hvad der kan gå galt i en familie, hvor der er en arv på spil.
Men er der reelt set kun tale om en dysfunktionel families kamp om millionerne. Så medierne går i selvsving over arveproblemer i de små hjem.

Eller er emnet ikke langt større?
Jeg opfatter slægtsgården, Grønnegården, som et billede på Kongeriget Danmark, en allegori, hvor man i troldspejlet ser på dagens virkelighed.
En fordoms prægtig ejendom, som efter års misrøgt af ejerne er nedslidt.
De gamle 68ere har i deres evige søgen efter egen realisering ladet landet forfalde, alt imens de skabte deres nutidskunst i deres eget billede. Eller slog på bongo trommer imens arven smuldrer mellem deres fingre. Jeg, jeg og jeg er holdningerne hos de gamle hippier.
Det er et ondt portræt af bongospilleren, hvor intet gør indtryk på ham, alt forfalder om ørene på ham og han saver hul i loftet til juletræet.
Men han vågner dog op til dåd, da hans egen hytte skal flyttes.

Grønnegården er helt nedslidt og arvingerne vil forære resterne væk.
Danmark er også godt slidt. Hospitalerne er discount. Politiet er forsvundet på gaderne og de ældres spises af med nedskæringer. Det eneste, der rigtig er råd til for regeringen er de udefrakommende.

Mon ikke der med serien mere er tænkt på en allegori over Kongeriget Danmarks tilstand, end endnu en banal familiekrønike, som set så mange gange tilforn siden Leif Panduros dage.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

Retsforbeholdet kan ikke opdeles

Forsøger EU tilhængerne at lave et barn på modstanderne ? De siger det kun gælder retsforbeholdet.

Den politiske aftale om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning kræver, at Danmark afgiver suverænitet på alle de områder, forbeholdet dækker. Også asyl- og indvandrerpolitikken, siger professor med speciale i grundlovsforhold? Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man det, eller også er man det ikke. På samme måde forholder det sig med national suverænitet efter den danske Grundlovs §20. 
Suverænitet kan ikke gradbøjes. Enten har man det eller også har man det ikke.
Inden afstemningen kan EU tilhængerne love hvad som helst. I det øjeblik et ja er vedtaget, så gælder det på alle områder. Herunder vil dansk asyl- og indvandringspolitik blive administreret af embedsfolk i et sted nede i Euroland.

Morten Dreyer

torsdag den 25. december 2014

Tømrerne kan fejre deres 500 års dag i 2015

Tømrerlaug fylder 500 år.

I 2015 holder lauget sin 500 års dag.
Københavns Tømrerlaug er et af Danmarks ældst eksisterende laug. Siden 1515 har lauget forenet respekten for det gode håndværk med forståelse for nutidens og fremtidens krav. 

Den første laugsskrå fra 1515, viser, at der i hvert fald ikke socialt kan have været det store skel mellem tømmermænd og mestre i København. De arbejdede side om side, og i skråen ( laugets lovsamling) står der, at mester skal have 4 skilling i løn for hver søgnedag, han arbejder om sommeren. 
Mestersvenden og de andre svende skal have fra 7 hvid til 3 skilling. Da det på den tid var skik og brug, at bygherren sørgede for kosten til svendene, har der ikke været nogen væsentlig afvigelse mellem mesters og svends indtjening. 
I denne skrå indføres også Mesterstykket. Det var et stort fremskridt, fordi det blev en garanti for, at laugets medlemmer kun bestod af kvalificerede tømrermestre. Ingen svend uden et godkendt mesterstykke. Man skulle bevise sine evner.
Det er trist, at netop 1/1-2015 ophæver regeringen Håndværkerfradraget.
Her flytter man sort arbejde og andet klamphuggeri over i ordnede virksomheder, hvor skat og moms betales til fælles bedste.
Nu vil vi se amatørernes vagtparade, hvor skat og moms forsvinder sammen med kvaliteten.

søndag den 21. december 2014

I strid med Copyright.

Det er usmageligt og under bæltestedet, kalder Ole Hækkerup det, når Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt til næste år tager på roadshow med foredragsrækken 'House of Cards - Virkelighed eller fiktion?'
Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup, anklager de to hovedpersoner i skattesagen for at slå plat på skatte sagens alvorlige omstændigheder.
Jeg forstår godt, at den politiske ordfører på vegne af fru Thorning, ønsker mest mulig tavshed om hende og hendes mands skatterabatter.

Men er der ikke et problem med titlen på foredragsrækken ?
House of Cards ?
Det er en beskyttet titel på en Michael Dobbs roman, som i flere omgange er lavet som TV-serier af BBC og af Netflicks.  Romanen er udsendt i Danmark af Gyldendal.
Dobbs roman er et spændende indblik i et dysfunktionelt regeringsparti med interne magtkampe og direkte mord.
Kan Gyldendal lade Traktor Troels slå plat på en beskyttet titel ?
Hvordan foredraget end bliver, så er det at pynte sig med lånte fjer og i strid med ophavsretten. Burde de ikke kende loven.
I øvrigt kan jeg kun anbefale at læse Michaels Dobbs bøger. De er gode.


Arbejdspladser og indvandring hænger sammen

Rød Blok drømmer.  Det sker efter en ny Gallup i BT over valgemner. De politikere og kommentatorer, der fortsat går rundt og tror, at det er udlændingepolitikken, der vil komme til at afgøre det kommende folketingsvalg, kan godt tro om igen, hævdes det.
Vælgere i både rød og blå blok prioriterer nu samlet set løsninger på beskæftigelsesområdet (63 pct) højere end udlændingepolitikken (53 pct). Det er konklusionen.
Men mon ikke de fleste faglærte og ufaglærte slår de to emner sammen?
En uhæmmet indvandring af Østeuropæiske arbejdere.
Er det et indvandringsspørgsmål, eller er det beskæftigelsesspørgsmål.
Mon ikke rigtig mange er træt af enten at opleve deres løn blive presset helt ned, eller at blive arbejdsløse ?

mandag den 15. december 2014

Halal er milliard indtægter.

Halal er blevet en milliardforretning i Vesten.
En godkendelse fra de lokale muslimer giver mærkatet Halal. Men det sker ikke uden en passende kompensation til den lokale gruppe muslimer.
Alene i Frankrig gjorde man forrige år op, at lavt anslået blev der betalt 7 milliarder euro for godkendelsene. Beløbet er under stærk stigning.
Ofte sker certificeringen lidt absurd.
På visse danske fjerkræslagterier bruges en båndoptager. Selve slagtningen indledes med, at en imam eller en særligt godkendt muslim siger en bøn over dyrene. Eksempelvis: »I Guds navn. Allah er den største.« det klares ved at afspille et bånd. Kyllingerne sænkes ned i et elektrisk vandbad, som bedøver dem fuldstændig. Der går omkring fem sekunder fra de bliver trukket op af vandet, til de får deres hals skåret over af en automatisk kniv, så blodet kan løbe ud af deres små kroppe. Hele processen bliver overvåget af muslimen, som sikrer sig at båndet kører.
Så kan slagteriet skrive Halal på indpakningen og de muslimske organistationer kan modtage deres honorar for certifikatet.
Det eneste andet sted i Vesten, som jeg kender til sådanne arrangementer er i Syditalien. Her betaler lokale forretningsmænd en andel af deres omsætning til den venlige lokale mafia bande.
Sålænge man bare betaler den løbende afgift, så går det godt.
Hvad siger Forbrugerombudsmanden til sådanne forretningsmetoder ?

fredag den 12. december 2014

Utroværdig såkaldt ekspert

Ekspert udtaler, at folkeafstemningen om Retsforbeholdet vindes af de partier, som ikke kan få nok af EU.
Den garanti har samme valør, som da datidens samlede eksperter slog fast, at Poul Nyrup og Andres Fogh ville skaffe et klart ja til Euroafstemningen i 2000 om Kronen.
Man var så sikker på et ja, at resultatet som sikrede Kronen, virkede som en spand koldt vand i ansigtet. Både Nyrup og Fogh virkede fuldstændigt groggy, da stemmer blev gjort op.


Retsforbeholdet er et dansk værn mod politikere, der vil have os med i mere EU. De fem partier skriver i indledningen til aftalen, at de ønsker Danmark så tæt på kernen i EU som muligt. Så det er dem, man i givet fald overdrager retten til fremover at vurdere, hvad man skal være med i. Og det er klart, at det ikke er særligt trygt for befolkningen. Ved et ja kan et spinkelt flertal i en sen nattetime vælge også at overføre indvandring til EUs forgodtbefindende. 

Morten Dreyer

fredag den 5. december 2014

Nu også i Tyskland

I Tyskland stiger modstanden mod indvandring.
En organisation som kalder sig PEGIDA, arrangerer en demonstration hver mandag aften i Dresden, hvor tusinder deltager. Sidste mandag med mere end 5.000 personer. Ved hver demonstration stiger tallet.
1/12 havde avisen Bild et længere interview med initiativtageren, Lutz Bachmann. Han gjorde klart opmærksom på, at PEGIDA intet har mod at give asyl. Krigsflygtninge er velkomne, hvor de end kommer fra og hvilken gud de måtte have. Men strømmen af bekvemmeligheds indvandrere skal stoppes.
Bild spurgte om fremtiden for bevægelsen. Bachmanns svar var klart. Så snart politikken er ændret. PEGIDA er ikke et parti og vi ønsker ikke at starte en revolution, men der skal ske en opbremsning af indvandringen.

Det er ejendommeligt at se på Europa. Overalt er der modstand mod de åbne grænser. I Nederlandene med Geert Wilders Frihedsparti, som er blevet det største parti, samt i Storbritannien, hvor Nigel Farages UKIP sender chokbølger indover både konservative og labour.
Regeringerne er imod deres egne befolkningers ønsker. Thorning og Socialdemokraterne arbejder stadig hårdt for at få Tyrkiet med i EU. Forstå det, hvem som kan.

søndag den 30. november 2014

Arbejdstilsynet bør sørge for sikkerheden i Syrien

Regeringen har valgt, at lade de såkaldte hellige krigere drage i krig i Syrien med fuld kontanthjælp.
Det virker på mig idiotisk, men det må vel være et socialdemokratisk gen, som gør at ministrene ikke kan få det over deres hjerter, at stoppe for kontanthjælpen, alt imens personer med dansk opholdstilladelelse deltager i terroren mod kristne og andre minoriteter.
Men det kan jo være farligt for dem.
Vi må vel se frem til, at Arbejdstilsynet snarest rejser til Syrien, så vi kan få ordnede og sikre arbejdsforhold for de "danske" arbejdstagere. 

fredag den 28. november 2014

Soc sætter løftebruddene i fokus.

Man må sige at Socialdemokraterne er modige folk.
Kan hænde, at flere vil kalde dem for direkte dumstristige.


Socialdemokraterns gruppeformand Leif Lahn er ude med riven efter Dansk Folkepartis løfter:
"De har rigtig mange forslag, der er ufinansierede, og jeg synes faktisk, at de snyder danskerne og vælgerne, for de ønsker en masse, uden at have nogen plan for, hvor pengene skal komme fra", siger Leif Lahn.
På bare under 12 minutter lykkes det ham at sætte fokus på hele paletten af brudte løfter fra regeringens side. Hvem husker ikke 40 procent nedsættelse af takster på kollektiv trafik?
På regeringens første 100 dage lykkedes det socialdemokraterne at bryde 100 helt sikre løfter. For at nævne et par stykker i flæng:

Alle indkomstoverførsler hæves med 2.000 kr. om året før skat. 
Pensionisttillægget skal hæves med 5.000 kr. om året.
Beskæftigelsesfradrag hæves med 6.000 kr. årligt. (S-SF-RV)
Gratis skolemad til alle skolebørn. (S-SF)
To lærere i dansk og matematik fra 0.-3. klasse. (S-SF).


Dette er bare en lille håndfuld af bevidste løftebrud fra Socialdemokraternes side. Der er mere end 100 flere brudte løfter.
En stor tak til Leif Lahn for at bringe de brudte løfter i erindring.

torsdag den 27. november 2014

Kommunerne taber formuer pga slendrian i SKAT

Skat koster år efter år kommunerne milliarder i tabte penge.

Det hænger sammen med regeringens fortsatte nedskæringer indenfor Skat. Gennem år har Skat haft ministere, som er kommet lige ud af skolen, uden erhvervs eller livserfaring. Men med ungdommens grænseløse tro på egen genialitet. Under devisen, det går nok, har minstrene stået i spidsen for en systematisk nedskæring med tusinder af dygtige medarbejdere med erfaring og forståelse for opgavens komplekse indhold. Det stærkt forsinkede og fejlplagede inddrivelsessystem fungerer dertil stadig ikke syv år efter lanceringen. 
Det koster kommunerne flere og flere penge. Skatteminister Benny Engelbrecht (S) erkender, at opgaveflytningen af inddrivelsesområdet skulle være grebet anderledes an. 
Det er positivt, at socialdemokraten erkender fejlene.
Problemet er, at når enkelte ikke betaler deres gæld, så går pengene fra de borgere, som har betalt.
De betaler først for sig selv, og derpå skal de så også betale for naboen.

Og kommunerne er sat skakmat. De skal overføre gælden til inddrivelse hos Skat og dernæst sker næsten intet.

En løsning kan være, at når nu Staten og Skat finder, at Skat skal inddrive gælden, så burde de også påtage sig ansvaret.

Det kan let ske ved, at når en kommune har overdraget en incasso sag til Skat, så udbetaler Staten inden tre måneder beløbet til kommunen.
Derved kan de skiftende skoledrenge, som regeringen har valgt at sætte i spidsen for Skatteministeriet, fortsætte deres legen politikere for Statens regning.
Der er ingen grund til, at sagesløse skatteydere skal tabe penge på studentikose skatteminstre. 

tirsdag den 25. november 2014

Kaospiloterne på Grønland

Skal Kaospiloterne fortsætte i Grønland efter valget nu på fredag ? 
Valget har stor set været hemmeligt i Danmark. En stor del af Rigsfællesskabet står i et skæbnevalg efter at socialisterne bragte Grønland i den dybeste økonomiske og politiske krise nogensinde.
Det nye styre skal først og fremmest gøre op med halvandet års bananrepublik; præget af nepotisme, uduelighed, fejlslagne mineprojekter, manglende realitets sans og dertil forsøge, at redde resten af kassebeholdningen, så den ikke forsvinder i dybet af Diskobugten.
Hele nedturen startede med, at Anders Fogh Rasmussen ønskede at blive Nato chef. Så derfor fik de grønlandske politikere alt hvad de pegede på, da forhandlingerne foregik i 2009.
Det gav fantasten Aleqa Hammond frie hænder til, som en anden Solkonge, at oprette udenlandske repræsentationer i Washington, Seoul, Bryssel og Kina. For danske skattekroner, som var tiltænkt de mange hastende socialopgaver.
Vi må håbe at valget fredag betyder, at den ny ledelse tager virkelighedens briller på.
Anders Fogh gav Grønland ret til straks at forlade Danmark, hvis de selv ønsker det. Det er ikke en måde, hvorpå et konstruktivt samarbejde kan fungere på. Når det nye styre er på plads efter valget, vil det være en ide, at Rigsfællesskabet drøfter fremtiden, samt finansieringen af samme.

Morten Dreyer

Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Københavns Storkreds

søndag den 23. november 2014

Sejren blev større end pressen fortalte.

Valgsensationen forleden i Kent, England er langt større end TV har opdaget.

I byen Rochester vandt UKIP ( United Kingdom Independence Party ) en klar sejr over de konservative. Det er klart.
 Men også det engelske socialdemokrati Labour blev knust.
Og det liberale parti totalt udslettet.

For Labour kom bomben først dagene efter. Skyggeminister i Labour, Emily Thornberry, kom med et mavesurt opstød om valget på sin Twitter post. Et særdeles snobbet og hånende indlæg om en Rochesterborger, som havde hængt tre engelske flag op på sit beskedne hus i et almennyttigt byggeri. Labours leder, Ed Milliband blev rasende og krævede en ubetinget undskyldning fra skyggeministeren øjeblikkelig. For derpå et par timer senere at fyre hende på gråt papir. Så nu er Labour helt splittet. En halvdel finder at Ed Milliband ofrede sin ældste og mest loyale støtte, og resten mener at han bare tabte hovedet over en arrogant partifælle.

Valget i Rochester viser at UKIP har fat i en strømning i samfundet. Stop for indvandring og stop for EUs idioti.
I maj skal der være ordinært valg i hele UK. Det bliver ikke et syn for børn og pæne mennesker.

fredag den 21. november 2014

Et selvmål af de rigtig store

Begge løb på haglbøssen blev skudt af.
Lige ned i foden.
Det var godt nok et selvmål af dimensioner, da Fødeminister Dan Jørgensen skød projektet med en dansk nationalret af.

Det absurde projekt var i sin udgangsstilling tosset. en nationalret?
Men så valgte befolkningen Stegt Flæsk med Persillesovs.
En herreret med mørkt øl til.

Men en ret med flæsk i ? Når man nu tænker på, at regeringen har brug for hver en muslimsk stemme for at overleve, så var danskernes valg katastrofalt for Rød Blok.

Med det smager godt. Men mon ikke fru Thorning finder smagen en smule harsk ?

tirsdag den 18. november 2014

Idiotien i Politisk Korrekthed

Også Norge er nu ramt af idiotien i Politisk Korrekthed.
En pæn dame løste en krydsord i et norsk Aller ugeblad. 
Og stor skræk og rædsel. Opgaveordet lød: Afrikanere. 
Og løsningen kunne kun være "Buskmenn". 
Så var fanden løs i Laksegade, og Norges største avis, VG, tog sagen op på de høje nagler. Nu skulle der stationeres et eksempel.
Det er en utilgivelig racistisk infamitet og redaktøren burde sættes på hjul og stejle på pladsen foran Stortinget midt i kirketiden. 
Forlaget Allers højeste chefer gik bodsgang på knæ iklædt sække og aske.
Alt var undskyldninger, gråd og tænders gnidsel.
Ligetil en fornuftig person gjorde opmærksom på, at Buskmænd reelt var en befolkningsgruppe i Afrika på ca 100.000 mennesker, som i 25 til 30.000 år har boet omkring Kalahari ørkenen.
Så døde racisme anklagerne hurtigt ud.

tirsdag den 11. november 2014

Censurens ansigt kigger atter frem

I forsøget på at censurere uønskede udtalelser, har man udviklet sig siden man på torve i tyske byer i 30erne  brændte bøger af.
EB har haft en samtale med den gamle KGB hjælper Jan Guillou i anledning af bogmessen.

Den svenske forfatter mener, at det er helt i orden, at svensk tv fjerner ordet 'negerkonge' fra en ny redigeret udgave af tv-serien om Pippi Langstrømpe.
Det er ikke et problem, at man ændrer kunstværker, så de passer til det multikulturelle samfund i dag.
I England har BBC også rettet i en genudgivelse af Halløj på Badehotellet. Hvor adskillige tåkrummende og vanvittigt morsomme sætninger er censureret væk. Ikke mindst afsnittet Don't Mention the War blev udsat for den kritiske saks.
Inden vi klipper tidligere tiders værker til ukendelig, burde vi overveje om vi ikke skal handle anderledes. Burde vi ikke bare forklare sensible personer, at Verden er stor og mangeartet. Og at de måske skulle tørre øjnene og vænne sig til virkeligheden.

mandag den 10. november 2014

Tosset retspleje

Dansk retspleje er tosset.
4 kvinder blev mandag dømt for omfattende hærværk mod offentlig og privat ejendom. De slap med betingede straffe. De nægtede alle. Alligevel er domsmandsretten blevet overbevist om deres skyld i en "hærværksaktion af betydeligt omfang," og retten lægger også vægt på, at det blev begået "efter aftale og nøje planlægning i gruppesamarbejde."
Hvordan kan man idømme personer, som efter fælles aftale beslutter sig for bryde loven, en betinget straf ?
De aftalte aktionerne indbyrdes. De indkøbte i fællesskab maling til hærværket.
De mødte samlet frem en sen nattetime og kastede maling på politibiler og bygninger.
Det var særdeles overvejet.

fredag den 7. november 2014

Politi forberedt på den nye Verden

Det er hvad jeg kalder for en bevæbnet vagt.
Billedet er fotograferet onsdag i midten af London. 

Midt i promt og pragt ved ceremonien ved vagtskiftet ved Horse Guard.
Midt blandt turister i hundredvis, som følger showet med hestene, dukker realpolitiken op. I Storbritanien afværger man hver uge adskillige islamiske terrorhandlinger. 
En indsats er sådanne politifolk på gaden. Bevæbnet til tænderne med skydevåben i flertal, hjælper de til med at beskytte soldaterne ( og turisterne ?) mod terror.
Politi bevæbnet med en kraftig Heckler og Koch G36C halvautomatiske rifler og dertil en Glock 17 med 9 mm pistoler. Dertil en Taser X26 Strømpistol, som kan sende 50.000 volt mod et mål på en afstand af 7 meter.

Man må godt nok sige at englænderne er blevet multikultureelle.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF
Dragør


Skandalen i Tower Hamlet

Muslimsk borgmester sat fra magten i London

Rapport viser forfærdende forhold med korruption, nepotisme og svindel i London bydelen Tower Hamlet. Centralt i London med ca 250.000 indbyggere.
Det er et alvorligt slag imod borgmesteren Lutfur Rahman, som blev den første muslimske borgmester i Storbritanien i 2010.
Han blev valgt ved massivt valgsvindel, som især avisen The Guardian dækkede efterfølgende.
Hundredevis af pakistanere blev fragtet fra stemmested til stemmested, hvor de stemte hvert sted. Dertil med opstillede tæskehold foran valgstederne, som holdt uønskede vælgere væk.
2 dage efter valget skete der ting og sager i kommunen.
Alle ikke-muslimer blev fyret. Fra kommunaldirektør til gadefejer. 
Og derpå begyndte udsalget af arvesølvet til gode venner fra moskeen. Rådhuset blev solgt via et absurd salg, hvor de bedste tilbud blev overset til fordel for en ven til borgmesteren.
Dertil blev der givet store tilskud til venner og bekendte i strid med alle regler. Milliarder af kroner er forsvundet.

Adskillige aviser afdækkede skandalen og der blev sat en stor undersøgelse igang.
Onsdag kom rapporten og Indenrigsministeriet satte straks borgmesteren og hans flertal fra magten og indsatte topfolk fra Indenrigsministeriet til rydde op.
Nu prøver man at finde hoved og hale på dispositionerne og hvor pengene er forsvundet hen.

Bydelen Tower Hamlet er første kommune, som fik fuldt muslimsk flertal i UK.
På få dage endte kommunen som et dysfunktionelt 3. Verdens samfund med klaner og bestikkelser. 

Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Københavns Storkreds

onsdag den 5. november 2014

Konventionerne skal efterses nu.

Der er behov for en ny politik i Danmark.
Regeringen må aflastes af et skarpt nyt hold med Dansk Folkeparti i en central rolle.
Den Radikalt dominerede regering med Helle Thorning som kransekagefigur, har siden 2011 ført en hovedløs politik, hvor brandslukning har været hovedsagen.
Og hvor man måske overvejer at installere en svingdør på Amalienborg til de mange regeringsrokader, som har betydet at flere ministre har siddet mindre end 100 dage på posten.
Efter valget vil der være en række ting, som må tilbagerulles, herunder ikke mindst en række konventioner.
Gennem 60 år har Danmark tilsluttet sig en lang internationelle aftaler, som måske var fornuftige på det tidspunkt. Men der er i dag opstået en række absurditeter ved dem, da Verden i dag er anderledes end situationen var i 1950.

lørdag den 1. november 2014

En rapport om det vi alle vidste i forvejen

Nu har britterne fået syn for sagn om ulandshjælp. I ugens løb ramte en rapport fra The Independent Commission for Aid Impact bordet:
Milliarder af pund spildes på svindel projekter og beskikkelse, og går direkte i de kriminelles lommer.
Fattige i nogle af Jordens fattigste lande bliver presset ind i korruption, ved at presses til bestikkelse eller brug af falske dokumenter.
Dommen er klar. Rapporten ser særdeles kritisk på fakta. Der er ingen positiv indflydelse på det knugende pres som de fattige udsættes for.
Men det er vel kun i UK, at deres årlige ulandshjælp på 144 milliarder i stor del går til svindel og humbug ? Dansk ulandshjælp bruges vel kun på gode gennemtænkte projekter og bestikkelse forekommer ikke.

onsdag den 29. oktober 2014

Den ensomme ulv

at skyde skylden på en ensom ulv.
En enkelt gal mands værk.
Og så vil det være lettere at leve med terror.
Men ideen om at en islamist skal have et medlemskort til al Qaeda eller til Islamic State for at være en officiel autoriseret terrorist, som at få udstedt et lånerkort til det lokale folkebibliotek, er helt gakket.
Forsvaret med retorikken "En Ensom Ulv" giver de pæne mennesker, som ønsker at fortie problemet et figenblad. At radikal islam bare er et mindre isoleret problem hos en enkel gal mand.
Og det er beroligende at tænke på. Bomben i 1985 ved NordWest Orient rejsebureauet på Vesterbro, som kostede et menneske livet og bomben ved .Synagogen i København, som sårede 27 plejehjembeboere og skræmte andre 30. Det var officielt bare een mand.
 I Ottawa var det bare en mental syg mand, som angreb parlamentet og skød en soldat under råbet, gud er stor.
Dagen efter var det en en lidt syg mand, som angreb 4 politibetjente med en økse i New York under samme kampråb. Og der er ingen forbindelse mellem hændelserne.
For hvis der er en forbindelse, så er det en rigtig stor grim historie.
Så grim, at vi skal gøre noget drastisk.
Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

tirsdag den 28. oktober 2014

For smed at rette bager

Dan Park udstillingen på Østerbro skaber overskrifter.

Naboer bekymrede over Dan Park-udstilling: Vores børn skal ikke sove her i nat, udtaler  forældre til BT.

Men er det ikke at Rette Bager for Smed, i bedste Johan Hermann Wessel stil?
I Wessels digt slår smeden en mand ihjel, men da byen ikke kan undvære en smed, og man har to bagere, så ligger løsningen lige for. Bageren bliver halshugget for forbrydelsen.
Nu lægges Dan Park og hans plakater for had. Vi bør svigte Grundloven og indføre censur overfor hans værker, er manges løsning.

Burde vi ikke i stedet sætte fokus på problemet?
Det er voldelige bander, som ikke tillader andres ytringer. Det er sådanne bander, som østerbroborgerne burde kritiserer. 

søndag den 26. oktober 2014

Rød Blok optræder som Kasket Karl

Det er som om Rød Blok lever i en fantasiverden. Hvor de enkelte elementer intet har med hinanden at gøre. I tegneserien Kasket Karl behandles sagen på hans måde. Han foreslår konen, at de køber et stort professionelt billardbord til 200.000.-. Da konen spørger til hvor de skulle skulle kunne skaffe så mange penge fra, lyder hans svar: Ti nu stille kone, nu snakker vi billiard og ikke penge.

31 gange har Rød Blok gennemført lempelser i reglerne for indvandring gennem de sidste tre år. Hver gang er det sket under advarsler fra DF, men her snakkede de billiard og kun billiard.
Men nu er første girokort kommet til Danmark med en akut betaling på første rate på 4.5 milliard kroner her og nu. Hvad der nødvendigvis kommet senere, ja det kommer senere, men det bliver dyrere.
Det bliver spændende at se om hvorledes partiernes topfolk og ikke mindst deres baglande vil håndtere Djævlens Dilemma. Skal det være besparelser på børn eller på ældre som finansierer regeringens åbne døre ? 

Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Københavns Storkreds

fredag den 24. oktober 2014

Det kommer også til Danmark igen.

Mon ikke selv de mest ateistiske dele af regeringen hver aften beder en intensiv aftenbøn til de højere magter ?
Regeringen har i et ideologisk ønske om at udskifte den danske befolkning, valgt at åbne alle døre for indvandring.
Det har medført, at vi har fået et større element af stærkt troende muslimer, hvor alt for mange øjensynlig er at betragte som islamister, som sætter islam højere end freden og roen i Danmark.
I udlandet er de længere fremme end i Danmark. Vi har i andre vestlige lande set uventede angreb på tilfældige mennesker på gaden. Flere gange hver uge stopper engelsk politi angreb i opløbet. Der er sket drab i Frankrig, Belgien, Holland, Sverige, Tyskland og USA. Og nu mandag og onsdag i Canadas regeringsby, Ottawa. 
Det er kun et spørgsmål om hvornår fuldbyrdede mord sker i Danmark. For det vil ske.
Regeringens rædselsscenarium er, at Danmark udsættes for et rabiat angreb dagen efter valget er udskrevet.
Men det ændre intet for de borgere som rammes pga regeringens politik. Bare spørg Lars Hedegaard og Kurt Westergaard, som gennem år lever med mandsopdækning af Politiets Efterretnings Tjeneste i 24 timer hver eneste dag år igennem.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

torsdag den 23. oktober 2014

De nye stemmesedler

Vælgerne er for dumme, er konklusionen hos Hans Engell efter de nye stemmesedler er præsenteret.
Nu kan man kun give ham ret i det. Det var et dumt flertal, som i 2011 gav om den radikale regering med Thorning som kransekagefigur på Christiansborg, når hun da ikke er på jobsamtaler et sted i EU.

Men som Valgstyrer ved de sidste valg må jeg indrømme, at alt for mange sedler blev erklæret  for ugyldige. De små felter med en ganske tynd ramme til højre for navnet, indbød til at udfylde feltet helt. Som om det var en optisk læsbar seddel.
Som demokrat var det ærgerligt, at skulle bortdømme stemmesedler. Det eneste som kunne trøste mig lidt var, at der ved mange af dem ikke var tvivl om at vælgeren ønskede at stemme på SF og Soc.

mandag den 20. oktober 2014

Djævlens Dilemma

Socialdemokraterne er midt i Djævelens Dilemma.
Den socialdemokratiske integrationsordfører talte frit fra leveren, hvilket gav responce fra partifællerne: »Enormt kynisk«. »Langt ude«. »Voldsom tone«. 
Flere socialdemokrater går i rette med partiets integrations- og udlændingeordfører, Mette Reissmann (S), der har betegnet flygtninge som »uønskede gæster« og tilføjede:
»Vi skal huske på, at dem, der kommer hertil, får asyl. Men vi sender ikke en invitation, og vi ringer ikke for at få dem her op. Flygtninge er uønskede gæster, uanset hvordan du vender og drejer det.«
Socialdemokraterne er fanget midt i Djævelens Dilemma.
På den ene side ser de konsekvenserne af deres politik med pivåbne grænser. Og på den anden side ser de meningsmålingerne.
Den slags giver koldsved hos de fleste, og så løber munden over med deres inderste tanker.

Djævelsk kurdisk våben imod IS

I krigen imod ISIS har kurderne et skræmmende psykologisk kampvåben: Kvindelige soldater.
De morderiske jihad krigere i ISIS  er ligesom andre muslimer underlagt banal folkeovertro, som taget ud af Brødrene Grimms eventyr.
Man tror bl.a. på gode og onde ånder.
Og for de rabiate ISIS folk rejser overtroen og kurdiske kvindelige soldater et rædselsscenarium.
Dræbes de i kamp forventer de at komme direkte i himmelen, hvor de vil blive modtaget af enten 72 skønne jomfruer eller af 72 rosiner ( alt efter hvem som oversætter ). Men hvis de dræbes af veluddannede kvindelige soldater, så kommer de ikke i himmelen.

torsdag den 16. oktober 2014

Kender biskoppen ikke Biblen ?

Biskopper blander sig i asyldebat, nævner JyllandsPosten torsdag, med spørgsmålet om hvor Næstekærligheden er henne.
Det sker med Haderslev bispen i spidsen. Det er sjovt at se den velnærede Biskop Marianne Christiansen, Haderslev, slå til lyd for  åbne grænser: "Hvordan har vi fået bildt politikkerne ind, at de ikke bliver genvalgt, hvis de lukker mennesker på flugt ind i vores fredelige, sammenhængende, velnærede land ?"
Jeg synes den vennesjæle præst skulle genlæse lignelsen om den barmhjertelige samaritan endnu engang, og derpå handle derefter.
Humlen i Jesu historie er, at den mest foragtede mand var ham, der hjalp den overfaldne rejsende. Præst og bedsteborger lod som de ikke så ham. Samaritanen rensede hans sår og forbandt ham med egne hænder og indkvarterede ham på en kro og betalte af egen lomme for hans pleje. Han gjorde det personligt.
Biskoppen er mere diffus. Hun ønsker at alle andre skal til lommerne for at hun kan føle sig god.
En biskop tjener en million eller mere og bor for en symbolsk leje i en stor bispegård.
Den gode Marianne burde stille værelser til rådighed for 5 eller 6 flygtninge og sørge for deres underhold. Så kunne hun med bedre samvittighed agitere for åbne døre. Men problemet med de åbne døre er, at de fjerner det fredelige, det sammenhængende og det velnærede fra Vort land.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

torsdag den 9. oktober 2014

Hellige krigere fra ISIS vil kunne få humanitær ophold i Danmark

Der er et problem med de rabiate muslimer i Syrien. Og dermed også med regeringens asylpolitik.
Hvis koalitionens bombninger bringer IS i knæ, så kalifatet går i opløsning, så opstår der straks et andet problem.

Så vil de hellige krigere i Islamisk Stat blive en truet befolkningsgruppe. Og en truet befolkningsgruppe har efter den radikale regerings et retskrav på ophold, kontanthjælp og beskyttelse i Danmark.
Så hvis de udsendte danske F16 fly er effektive og nedkæmper IS, så vil resultatet være, at de hellige krigere modtages med åbne arme i Danmark med efterfølgende 
livsvarig kontanthjælp af de selvgode socialdemokrater.

onsdag den 8. oktober 2014

På flugt fra virkeligheden

En fast tilbagevendende del i dansk TV er en lind strøm af feministiske svenske kriminalhistorier skrevet af begge køn.
De fleste foregår i idylliske provinsbyer, hvor lyshårede svenskere på skift slår hinanden ihjel, samtidig med amoriøse følelser strømmer imellem de andre. I alle afsnit er der ofte to "gidsler". Det ene er en skuespiller fra Danmark, som derved sikre en produktionsstøtte fra det danske filminstitut. Det andet er et etnisk indslag med en enkel indvandre helt alene i det mondæne Sandhamn eller i Visby.

Der er en fælles aftale om at holde virkeligheden i Sverige ude af disse fortællinger. Vi befinder os i en tidslomme uden relevans til omgivelserne.

Læser man indenad i statestikken vil man se at hovedparten af drab og drabsforsøg sker på gaderne med indvandrere indblandet.
Ove Dahl, der er tidligere dansk drabschef i politiet, skrev i sin bog: "Men jeg er bestemt ikke racist. Jeg holder mig bare til de tørre tal og de facts, som jeg har kunnet se i min hverdag i politiet. Når jeg på navnene på de gerningsmænd, der har begået drab eller drabsforsøg, været med i bandekonflikt, røveri, voldtægt – så er det et fremmedartet navn i 95 procent af sagerne. Det er da alt for meget De er nogle tal, man ikke kan løbe fra. Men det er nogle tal, som mange har svært ved at forholde sig til, også rent politisk.” (s. 239f),

Der er i Sverige gerne et drab hver 2 dag og nogle skyderier om ugen. I sidste uge var dagsrationen en dag,  at blev tre skudt i Stockholm og tre i Malmø. En er død, – det var en uskyldig fremmed – men det ser alvorligt ud for en til. Der blev også skudt i Örebro, men vistnok uden ofre.
Svenske medier har en kunstig neutral, lidt for optimistisk måde at rapportere disse forbrydelser på. Det er en overfriskhed, som svenskerne skal aflæse: “multikulturen er alligevel det hele værd. Tæl kun de lyse stunder, øvrigheden vil jer det vel.” Når det går høj siger nogle på gaden “der är tråkigt” eller “det är för jävligt”, og så går livet og døden videre. Vi dvæler ikke ved det, nogen kunne blive vred. Dette er Danmark om ti-femten år. 
Men indtil det så hygger vi os med hyggelige drab i ren Morten Korch idyl, og forsøger at holde virkeligheden i by- og landretterne ude af syn.