onsdag den 12. oktober 2016

Vælges Trump på trods af eksperterne

Mon Trump bliver valgt ?

Begge kandidater har store problemer med egne partifæller. Trump med den gamle elite i GOP. Og Clinton med Sanders 40 procent unge demokratiske ildsjæle.

Det er min tese, at Clintons forspring pt på 11 procentpoint, vil få et anseligt antal Sanders støtter til at blive hjemme. Primærvalgene viste, at de var endog meget fjendtlig indstillet overfor Clinton. Mange direkte hadefulde. Hun betragtes nu som valgt på forhånd, så de undslår sig at stemme. Når man nu anser hende helt sikker på valg.

Til gengæld har Trump aktiveret en stor mængde ukendte vælgere, som tidligere ikke stemte, og derfor flyver under radaren, når meningsmålingerne foretages.

Hvis stemmeprocenten bliver lav, som den ofte er i USA, så kan der være en stor overraskelse på vej for kommentatorerne.

Det er min opfattelse, at i USA starter man ofte valgkampen med mange mulige kandidater, og ender op med 2 umulige.

Men det er nok en lidt subjektiv antagelse.

søndag den 9. oktober 2016

En sådan chauffør burde smides ud straks

Taxichauffør kaldte Louise luder, luder, luder
-Luder for helvede, du skulle aldrig ha bestilt taxa, din luder!, råbte en taxichauffør til indretningseksperten Louise Dorph.
Hvis det er sandt, vil jeg opfordre hende til at klage til sit lokale Taxinævn.
Taxinævnene arbejder for at højne kvaliteten i taxibranchen. Det sker bl.a. ved at administrere chaufførenes ret til at køre taxi.
Kommer en sag som denne for nævnet, vil jeg som nævnsmedlem ikke tøve et sekund med at fratage chaufføren kortet.
Han sætter med sine udtalelser branchens renommé år tilbage. Alle de heldigvis mange hjælpsomme og serviceminded kollegaer, bliver slået i hartkorn med et sådan fjols.

Morten Dreyer
Medlem af Københavns Taxinævn

søndag den 2. oktober 2016

Skaber våben kriminalitet ?

Hold krudtet tørt og stol på Trump skriver Poul Høj i sin artikel i lørdags.

Men den er en smule ensidig efter min mening.

"Set udefra bygger den amerikanske våbenfascination på en mangel på logik.
Våbenejere som Zachs far siger, at de ejer våben for selvbeskyttelse – men der er mindre og mindre at beskytte sig imod. Drab og vold toppede i 1990, og raten er siden styrtdykket. Berigelsesforbrydelser toppede i 1980, og raten er siden styrtdykket. Antallet af amerikanere, som er bange for at gå i deres nabolag, toppede i 1982 og er siden styrtdykket." Skrev Høj.

Det kunne jo lige så godt være modsat.
Årsagen kunne være modsat. Kriminaliteten kunne jo være faldet efter at der er kommet flere borgere på gaden med mere afskrækkende våben.

Forfatteren Elmore Leonard udtrykte problemstillingen i en roman. En småsvindler plattede sig fra Florida til Californien. Men netop gennem Texas skete det helt lovlydigt. I Texas er der nemlig intet sociologisk problem, som man ikke kan løse med 3 år i et fængsel.

Så et røveri kan være risikabelt, hvis man ikke har den fjerneste idé om hvem i området, som måtte være bevæbnet. Og det lægger måske en dæmper for aktiviteterne.
I Danmark kan kriminalitet begrænses ved en høj opklaringsprocent. Men det har vist lange udsigter lige nu.