torsdag den 14. juli 2016

Hvem sletter hvad, og hvad vil de opnå ?

Hvem kontrollerer kontrollanterne ? Det må være spørgsmålet efter Berlingskes geniale forside torsdag, og artiklerne bag.

Er sløringerne en reel beskyttelse af væsentlige samfundsinteresser, eller er det måske bare embedsværkets panikreaktion ovenpå forkerte beslutninger. Hvor embedsmænd og ministre er enige om, at de står sammen imod resten af landet.

Vi ved det ikke ?

For mange år siden ønskede min søns skoleklasse at prøve noget nyt. Det var ikke lovligt, meddelte inspektøren efter telefonisk kontakt med ministeriet. Jeg undrede mig så meget, at jeg personlig ringede til ministeriet 6 gange til forskellige embedsmænd. De første 5 var stålsatte. 6. gang var lykkens gang. Den sidste embedsmand kunne ikke se noget problem i sagen, og sendte en skriftlig godkendelse.
Voila!

Når man ser på censuren på Berlingskes rekvirerede papirer, kan man måske undrer sig om hvorledes censuren ville have været, hvis andre embedsmænd havde fået opgaven ?
Er censuren udført af yngste medarbejder, som måske er mere nervøs end den mere erfarne ?
Vi ved det ikke, men vi ved at offentligheden er holdt i uvidenhed.

Ingen kommentarer: