Terrorsagen

Så er politikerne gået i gang med at lede efter fejl, svigt og problemer, skriver Christine Cordsen i JyllandsPosten

Og også fejl, som åbenlyst er myndighedernes ansvar, kan udvikle sig til et problem for den ansvarlige minister, nævnes det.

Men er det ikke fair politik?

Siden Middelalderen har der været en aftale mellem borgerne og statsmagten.

Borgerne fravælger at bære personlige våben og betaler en stat til staten, som samtidig påtager sig at beskytte borgerne og sikre et retsvæsen.

Sikkerhed og retsvæsen er de to essentielle myndighedsopgaver, som først skal løses.

Men der er mange sager som viser, at ansvarlige politikere har valgt at sætte små personlige sager først. Ganske absurde sager om forbud om højbede i haven og farven på et fiskerskur på havnen.

Det bruger man penge på, alt imens fængslerne frigiver forbrydere på grund af pladsmangel og politiet ved Synagogen først kommer efter gentagne bønner om hjælp efter islamitisk terrorangreb på Østerbro. Og politiet er udrustet med for små skudsikre veste og våben, som ikke matcher terroristens. Selvom politiet gennem år har efterlyst bedre skytteuddannelse og bedre materiel. Til gengæld har regeringen brugt millioner til Hamas i Gaza, som netop er blevet erklæret som en terroristorganisation af Egypten.

Når man er er blevet minister, så er det også et ansvar, at løse opgaverne forsvarligt.

Og de to vigtigste er borgernes sikkerhed og et retfærdigt retssystem.

Da de to områder blevet negligeret, så er det ministerens ansvar.

Og helt enkelt. Det er på ministerens vagt, at en rabiat voldsmand fire gange er blevet løsladt før tid, for lige at gå ud og begå endnu en ugerning.

Tænk om han havde afsonet fuld tid hver gang, så ville meget have været undgået.

Morten Dreyer

Folketingskandidat for DF