Tillykke til John Winther med de 75 år.
Men selvom man lige fylder 75 år, så må man ikke vrøvle.
I flere medier slår han til lyd for, at de konservative ikke skal tage hensyn til Dansk Folkepartis ønsker til de forlig, som indgås i Folketinget.
Det kan hænde at hr. Winther i sit otium helt har glemt, at der i en god handel skal være noget til alle parter. Det er gammel snusfornuft, at hvis ikke alle parter får fair udbytte af en aftale, så vil sammenholdet krakelerer.
Gennem næsten 10 år har VOK haft et tæt samarbejde, selv om vi måske ikke var helt enige om alt. Dansk Folkeparti fandt bl.a. at Lars Barfoed, som minister for fødevaresikkerheden, svigtede borgerne med store skader for især pensionister, da han ikke greb ind i sagen om de forurenede hindbær fra Polen. Det kostede ham.
Men grundlæggende har der været et godt samarbejde på trods af de forskelligheder, som de tre partier har.
I de sidste to år har det dog virket som om det var støttepartiet Dansk Folkeparti, som måtte holde sammen på Venstre og konservative, når de mistede retningen for regeringen og kom i offentligt skænderi.
Men nu er VK blevet enige – og hvis vælgerne ønsker det, så kan VOK fortsætte efter valget med efter de planer, som netop er indgået.
Jeg forstår godt, at man som hr. Winther kunne tænke sig at fortiden kom tilbage. Det må alt andet lige være lettere, hvis et parti sidder på det fulde flertal, som de konservative havde på Frederiksberg før i tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar