Så fik den enbenede terrorist 12 års fængsel.
Men Lors Doukaev skal dog kun afsone halvdelen af straffen, da han er udvist for bestandigt. I Belgien vil han som udgangspunkt være en fri mand. Og da terroristen allerede har afsonet ni måneder i varetægtsfængsel, vil han blive en fri mand i 2016.
"Det er stødende.
Det var en velovervejet gerning og straffen bør naturlig være af den længde, som retten gav.
Vi bør derfor udnytte EU-reglerne.
"I 2008 blev det i EU-regi vedtaget, at udlændinge kan sendes til afsoning i deres hjemland, og det betyder, at dømte ikke får rabatten på 50 %.
For Lors Doukaevs vedkommende vil det betyde, at han skulle afsone alle 12 år i et belgisk fængsel med forbehold for prøveløsladelse efter belgiske regler og for belgisk betaling.
Det er absurd, at en dansk terrorist vil få en hårdere straf for samme gerning end en udlænding, da han ikke kan få rabatten på den halve tid.
Dertil er det ikke særlig præventivt at give udlændinge rabat. Det er langt mere præventivt at sende dem til afsoning i deres egne lande under hjemlige forhold.
Tænk om rumænske hjemmerøvere skulle afsone i et provinsfængsel i Rumænien, i stedet for i Danmark. Det vil kunne spare mange penge.
Straffen kommer til hænge bedre sammen med den kriminelle handling, og det vil medføre, at Danmark undgår en række resocialiseringsomkostninger.
EU-loven har været gældende siden 2008, men regeringen endnu ikke sat forslaget i kraft. Deadline for at sætte det i kraft er den 5. december 2011.
Lad os gøre det nu – og så få Lors Doukaev sendt til Belgien til afsoning.
Han vil så få fuldt tid – de 12 år – og Danmark sparer en stor del penge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar