Martin Breums kronik onsdag den 20. dec. om Grønland i Berlingske er brillant. Spørgsmålet hænger i luften, alt imens Danmark vikler sig ind i stedse flere investeringer til gavn for råstofudvindingen og Grønland binder sig til internationale aftaler.
Spørgsmålet er ubesvaret: Hvad mener regeringen om Grønland? Svaret mangler, hvilke sandsynlig betyder, at RAF-regeringen ikke aner deres levende råd.
Det er ikke for sent at ønske sig Martin Breums bog, Når Isen Forsvinder, til jul. Gør det. Den rejser de fleste spørgsmål, som regering og det meste af Folketinget vælger at tie ihjel.
For snart et år siden efterlyste jeg i Berlingske en officiel dansk holdning til minedriften i Grønland.
Jeg mente snusfornuftigt, at det kunne være en god idé at have en fast plan for Rigsfællesskabets fremtid, inden man fra dansk side investerede massivt i langsigtede projekter, som vil være tabt for Danmark, hvis Grønland forlader Rigsfællesskabet.
I det sidste år har vi oplevet store investeringer i en fælles fremtid, en fremtid som kan opsiges når som helst af Grønland. Der er indkøbt helikoptere for 4 milliarder til brug i Arktisk. Forsvarsforliget for nylig var nedskæringer overalt, dog med indkøb af en super isbryder, som kan sikre råstofeksporten om vinteren. Dertil forleden ekstra 300 mio til droner til kontrol af farvandene mod nord. Udover dette kommer en intensiv forskning på alle relevante arktiske områder.
Rækkefølgen er forkert.
Tag selvstyreraftalen op til en revision. Folketingets beslutning med alle partier med undtagelse af DF var forkert.
Danmark og Grønland hører sammen.
Men hvis virkelig Folketinget vil fastholde aftalen, bør Danmark sørge for, at alle investeringer, som foretages for at fremme råstofudvindingen, bogføres særskilt, så tilbagebetalingen bliver en del af bodelingen, hvis vi hvad Guderne måtte forbyde skilles.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar