tirsdag den 21. maj 2019

Fast frygt gennem alle tider...

For 5 år siden var rædselses scenariet for Jorden, at der var opdaget huller i Ozonlaget omkring Jorden.
Det var menneskehedens snarlige grusomme endeligt vi kunne stirre op på. Fik vi fortalt af forskere.
Vi ville alle dø under store pinsler var truslerne.

Men nu er tiden gået og naturen har rettet sig. Hullerne er væk. Og katastrofen afblæst. 

Det er som om menneskeheden har et behov for skræk. Der skal være noget overmenneskeligt, som truer os. 
I tidligere tider var det Fanden selv og han blev afløst af havuhyrer og drager.
I dag er isens smeltning og CO2 som er in.
Ser man på vejret over årtusinder, vil man opleve, at vejret skifter.  I bølger. Med store istider og med små istider, og lidt lunt vejr indimellem. I Bronzealderen var det lunt. Der voksede sågar takstræer på Grønland, hvor indlandsisen i dag ligger med et 3 kilometer tykt lag.

fredag den 3. maj 2019

Første dom betyder udvisning....

Berlingske nuancerer i spørgsmålet om udenlandske kriminelle.
Journalisten Peter Burhøi gennemgår professionelt statistikken, hvor der er gradueringer over alder og hjemland.

Og det er da rigtigt, at der er grupper, som er meget mere kriminelle end danskerne, og andre som kun er noget mere kriminelle end danskerne.

Men er alfa og omega ikke ret enkelt.
Hvorfor skal vi i første omgang overhovedet tolerere nogen form for kriminalitet fra fremmede, som vi venligt har givet ophold i landet?
Burde ethvert ophold ikke afhænge af deres opførsel ?  Første dom i byretten er samtidig en udrejsebillet.

fredag den 29. marts 2019

Hvorfor kun om lørdagen ?


De gule veste i Frankrig.

Medierne i Danmark er stærkt i tvivl om, hvorledes de skal dække de nu faste lørdags demonstrationer især i Paris, men også i andre byer i Frankrig, hvor der er rige kvarterer.
Har du undret dig over hvorfor det kun sker om lørdagen ?
Hovedparten af demonstranterne er middelklasse og middelaldrende, som nu har nået et punkt, hvor de går på gaden. Det er borgerskabet, ikke venstrefløjen. Det betyder, at store dele i landet er virkelig meget vrede. 70% af franskmændene støtter målet, men dog ikke alle midlerne.
Borgerskabet er på trods af, at venstrefløjen og eliten sjofler den til, vestens rygrad. Det er dem, som holder landet i gang, dem som sørger for de daglige fornødenheder og for at lokalsamfundene fungerer. De må være blevet meget gale, når de går på gaden. Hvor de risikerer familie og arbejde og en ren straffeattest. Det sidste er en livsnødvendighed for ethvert offentligt embede, som kontorist eller postbud.
Det oplever at blive tvunget ud af deres egne byer, når husene sælges som sommerboliger. Byer, hvor deres familier har boet i 1.000 år, og hvor deres slægt ligger begravet.
Nu kan de flytte til fjerne landsbyer, hvor håndværkertilbuddene stadig kan betales for en lav offentlig indtægt. Men hvor transporten til arbejde er lang.
Demonstrationerne blev startet, da præsidenten beordrede 40% stigning i brændstofspriserne, for at tvinge befolkningen over i elbiler. Der er ikke mange kommunale kontorister, som har råd til at skifte den gamle brugte Renault ud med en Tesla.

Der nåede man det punkt, hvor de er sekunder fra intet at have tilbage at miste.

Sålænge der kun demonstreres om lørdagen, viser det, demonstranterne stadig 
er samfundets rygrad. De er vrede, men samfundet skal stadig fungere.
Men det er ikke længere kun 40% stigning i benzinprisen som er i spil. Det gælder nu også udflytning af arbejdspladser, nej til lukninger af skoler og postkontorer, nej til EU og nej til Nato, nej til sene aborter og homoægteskaber og nej til masseindvandring.

Er det kun i Frankrig, at der er et skel imellem eliten og folket ?


Morten Dreyer

søndag den 24. marts 2019

Ekstra indvandring pga Marakesh aftalen


Marakesh aftalen.

FN aftale hvor der åbnes for uhindret indvandring fra Afrika til Europa.

Under 4 måneder efter at Lars Løkke trods protester underskrev aftalen på Danmarks vegne, er der nu udvikling i sagen.

Løkke garanterede, at underskriften ingen bindende effekt havde.
Det er nu netop afsløret, at ledelsen i Bryssel nu er gået i gang med at implementere aftalen som en EU lov, hvor de enkelte lande har at indordne sig.
Hvert land skal modtage de afrikanere, som vælger at flytte til landet. Uden hensyn til landenes egne ønsker.


Hvordan kunne Løkke forestille sig, at en stor ceremoni med trompet fanfarer og stående klapsalver ved hver af de enkelte statsorverhoveders underskrift intet betød ?

tirsdag den 12. marts 2019

Alkohol vs Traditioner

Fastelavn er traditioner.

Enten hele vejen, eller også slet ikke.

Traditionen med Fastelavns rytterne i Dragør og andre steder på det sydlige Amager bunder i ønsket om samhørighed.

Man er fælles.

Rytteroptoget besøger en række borgere over dagen og hilser på. Og markerer derved at borgerne er en del af fællesskabet.
For at vise respekt for værterne, så pyntes hestene og rytterne er iklædt festtøjet. Og fest er det. Så derfor trakteres der med den traditionelle punch.
Og besøget er oftest indledning til en række fester byen over. Fastelavn fejres heruden. Det er en glæde.

Skal traditioner brydes ?

En række tilflyttere opfordrer til at man i stedet for på skolen skal serveres saftevand, eller hvad med en gul citronvand.
Skal men også se stort på at hestene pyntes, at rytterne er klædt i festtøj. At slå katten af tønden, kunne måske også afløses med, at de trak lod om titlen som kattekonge ?

Nu nævnes, at man sagtens kan fravælge punch, da enkelte er imod.

Men hvordan med fastelavnsriset. Det er vel symbolet på tidligere afstraffelses midler i skole og i hjem. Skal ungerne ikke fritages her.

Og udklædning strider vel også imod maskeringsforbuddet ?

Og hvordan er det med lighedsprincipperne. Er det imod menneskerettighederne ? For at stille alle lige, bør alle børn vel have hver sin krone ?

Traditioner er netop ikke hverdag.
Fastelavn er det fælles arvegods, som netop er anderledes end den grå hverdag.

https://www.danskkulturarv.dk/dr/københavn-store-magleby-1948/

fredag den 8. marts 2019

Grønland, der skal gøres noget

Det nye Folketing må efter valget omgående se på Rigsfællesskabet med Grønland.
Der er problemer, som Danmark som ansvarligt land må tage hånd om.
Grønlands storhedsvanvid får selvstyret til at fravælge uddannelse.
Unge studerende svigtes til fordel for lufthavnsprojekter, kommissioner og embedsboliger.
Det samme gælder for hele socialområdet. Der nedskæres over en bred kam for at skaffe penge til eliten, og for deres opbygning af en udenrigstjeneste med ambasader jorden rundt. Penge som er bevilget fra Danmark, med et Bloktilskud beregnet til basale kommunale opgaver: Børn, skoler, syge og ældre. Penge som nu bruges på lejemål af diplomatiske kontorer i udlandet og boliger til de udsendte.
De basale opgaver negligeres i høj grad, hvilke medfører en elendig børneforsorg, et uddannelsessystem som er i frit fald.
Selvstyret bør sættes på pause.
Og de primære opgaver løses med ansvaret fra Danmark.
I pausen tager vi alle en tænkepause:
Ønsker Grønland selvstændighed, så opsiges Rigsfællesskabet straks. Det er deres valg.
Fortsætter Rigsfællesskabet, så optages Grønland som en 6. region i Danmark.
Vi bør holde sammen er min mening. Et land med 55.000 borgere med de sociale problemer der er, er umuligt. Men hvis Grønlands beslutningstagere ønsker frihed, så må vores veje skilles.

torsdag den 7. marts 2019

CWWP stoppet

Vi noterer os Socialdemokratiets udmelding her til aften - om at de efter deres generalforsamling tirsdag, har valgt at trække støtten til CWWP projektet som er en del af konstituerings- samt budgetaftalen mellem AO og V.
På byrådsmødet i torsdags foreslog Konservative, at stoppe CWWP straks. DF stemte sammen med S og V imod, da vi ønskede at få afklaret mulighederne først.

1.       Får vi mulighed for at købe asylgrunden?
2.       I givet fald – til hvilken pris? 
3.       Hvad er mulighederne på grunden? Planmæssigt ligger området til offentlig fritidsformål. Der må der ikke bygges hverken boliger eller erhvervslokaler.
4.       Myndighedskrav?
Og mange mange flere spørgsmål.

Så langt nåede vi så ikke. Socialdemokratiets udmelding sætter en naturlig stopper - i hvert fald ift. CWWP-projektet! Køb af asylgrund er stadig en mulighed set med Dansk Folkepartis øjne.

CWWP har mødt stor modstand. Dansk Folkepartis bagland er da bestemt heller ikke brand varm på projektet. Vi var dog indstillet på, at vi som følge af vores konstitueringsaftale måtte få projektet ordentlig belyst inden den endelige afgørelse skulle træffes. 

Nuvel. Så langt når vi ikke. Med Socialdemokratiets udmelding – må vi blot erkende, at grundlaget for CWWP er væk.

Set med Dansk Folkepartis øjne var CWWP bestemt et flot og interessant projekt. Måske er Dragør bare ikke det helt rigtige sted at placere det. Og set med de økonomiske øjne er tidspunktet bestemt heller ikke det rigtige.


Hilsen Anne Funk og Morten Dreyer
Dansk Folkeparti

lørdag den 23. februar 2019

Absurdistan...

Indvandrer Ghettoen Vivalla i den svenske by Ørebro skal nu slettes fra den svenske regerings liste over udsatte byer, det har indenrigsministeren besluttet.

Desværre skulle den lokale byret på åsteds besøg samme sted og samme tid efter nogle grimme bande mord.

Efter en lille kontrol af situationen, så rykkede en snes tungt bevæbnede og skjoldbeskyttede politi fra Indsatsgruppen ud. De fleste mandsopdækkede byrettens mandskab, og andre var placeret på hustagene omkring med præsisionsrifler. Situationen blev opfattet som særdeles alvorlig. Snigskytter på tagene i en mindre svensk by ?

Sletningen på Ghettolisten er nu blevet udsat på ubestemt tid.
I stedet kan universitetsbyen nu hygge sig med erindringen om sin fordoms tids småbys tidligere charme, alt imens indvandre bander kæmper med skydevåben og granater om magten i byen.


Velkommen til Indvandre landet Sverige.

fredag den 22. februar 2019

Opsig konventionen nu


Skal vi ikke bare opsige Konventionen om Statsløshed fra 1961 ?

I disse dages drøftes det, om vi skal hjemtage islamiske krigere, som efter et lille årtis rædselsherredømme i Mellemøsten nu er blevet hjemløse.

Der er Enhedsliste og folk fra Alternative, som nærmest ønsker at sætte en luftbro ind, så de straks kan komme “hjem” til Danmark. Andre, som undertegnede, finder at da de selv kunne finde ud af at rejse til kalifatet, så viser Allah dem jo nok en vej retur, hvis det måtte være Allahs vilje. Rædslerne de har forøvet er uden enhver moralsk standard. Vi bør intet gøre, andet end at rejse en terrorsag imod dem, og tvangsfjerne eventuelle børn kommer de til Danmark. Hvis de måtte have dansk statsborgerskab.

Konventionen fra 1961, som dækker området, er dog ikke generel lov.
Af Verdens 193 lande er det kun 37 lande, som har tilsluttet sig idiotien. Og af disse 37 lande har 5 lande valgt ikke at ratificere aftalen. Bl.a. Frankrig. Også Belgien, Schweiz, Italien, Spanien og Portugal har slet ikke tiltrådt den.


Burde Folketinget ikke snarest meddele, at Danmark hurtigst muligt træder ud af ordningen, og at vi fremover selv beslutter hvem vi ønsker ind i landet?

tirsdag den 12. februar 2019

Mette Skakmat

Mette Frederiksen sat skakmat af Kristian Thulesen Dahl.


Når Socialdemokratiet siger, at de bare vil gennemføre pensionsændringen efter et valg, hvis de får opbakning til det, så stiller de danskerne noget i udsigt, som de ikke kan levere, fordi de er bundet af de forlig, vi har fra 2006 og 2011. Så har det nok mest været tænkt som en del af en valgkampagne fra Socialdemokratiet.
Lidt Windows-Dressing under valget. Lidt pænt at se på og endog at tale om, og så derpå ingenting.
Med DFs hurtige reaktion, vil sagen blive klar. S og DF kan hvis de ønsker det, tage hensyn til nedslidte borgere.

Vil Mette Frederiksen det ? Eller står DF alene med forslaget, når det nu er blevet alvor.

tirsdag den 29. januar 2019

Send the Marines

5.000 USA soldater indsat i Venzuella ?
USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, nævnte intet om en militær intervention, da han mandag præsenterede nye økonomiske sanktioner mod Venezuela.
Men et foto af John Bolton, der er taget under pressemødet, har skabt opmærksomhed i USA.
På en blok, som rådgiveren holder under armen, står ordene: '5.000 tropper til Colombia.'

John Bolton er en garvet og velovervejet politiker. Taktisk og stratetisk tænkende.

Så naturligvis kan det være et rent uheld, at journalisterne fik set hans notat.


Men det kunne jo lige så godt være, at det var et nonverbalt signal til diktatoren i Venzuella om, at nok hæver USA kun barren med økonomiske sanktioner, men man har jo altid  det ultimative diplomatiske udspil: “Send The Marines”.

mandag den 7. januar 2019

Stop for ulovlig indrejse....

Så blev Boghandleren fra Brønshøj endelig udvist.

Men det viser, at udviste kriminelle ofte bryder deres udvisning, ved at køre over grænserne fra Tyskland og Sverige.

Prisen for ulovlig indrejse trods en udvisningsdom er latterlig lille, og står ikke mål med de udgifter, som samfundet pålægges.

Jeg vil foreslå, at straffen suppleres med en gigandisk bøde på f.ex 500.000,-.

Jeg er klar over, de fleste rumænske og litauske vaneforbrydere ikke lige kan rejse penge til en såden bøde.
Men der er en positiv sidegevinst ved bøden.
Når de atter udvises, vil de forlade Danmark rippet for alle værdier. Bogstaveligt talt alt. Biler, overtøj, sko, smykker, penge og ure. 
Iklædt et par brugte jogging bukser, en t-shirt og et par badetøfter sættes de på toget til Sverige eller på RumænienEkspressen med 10 kroner på lommen til toiletbesøg undervejs.
 Efterfølgende kan Danmark forsøge at få deres hjemlande til at inddrive resten af bøderne. Enten staterne, men ellers måske ved inkasso advokater i Bukarest eller Tallin.

Det vigtigste er dog signalet til hans venner og familie. Vi ønsker ikke at udviste kommer tilbage.

Spar på de udviste kriminelle


Terrordømte Said Mansour kom nu ud af landet.
Og godt for det, efter mere end 3 år under kriminalforsorgen.
Sådan noget er ret så kostbart.

Ikke mindst når man tænker på, der vel er 50 udviste, som man i dag ikke kan  hjemsende.

Men så kom løsningen med bladet fra Ældresagen i Dragør.
4 måneders jordomsejling på luksus krydstogtskibet MS Coste Deliziosa. Med alt betalt for 100.000,-. 27 lande og 40 byer.

Der er 2 fordele med at sende de uønskede på en sådan tur.

Et er, at trods luksus og frie drinks om bord, så vil det bare koste Danmark 10-15% af den nuværende løsning med fængsler og fængselsfunktionærer. Vi sparer rigtig mange penge.


Den anden fordel er, at hvis enkelte vælger at stå af i Bora Bora eller i Mumbai, så er problemet jo løst. Set lokalt fra Danmark.

lørdag den 5. januar 2019

Ret speciel kommune

Ekstrem kommune

Efter budget vedtagelsen i lille Dragør er det sjovt, at se på en anden kommune af samme størrelse, et helt andet sted i Verden.


En noget anderledes kommune er City of Vernon, Californien. Beliggende bare 8 km fra Los Angeles’s downtown.
Ser man på byens præsentation på dens hjemmeside, så er det bare en almindelig amerikansk kommune. Eget byråd, politikorps, skole, socialvæsen, byret og miljøafdeling. Der er ca 1.800 erhvervs virksomheder, der beskæftiger ca 55.000 mennesker. Som deres slogan siger: Vernon Means Business. 
Og der er mange rigtig kendte virksomheder, som har valgt at lægge industri i byen, som siger helhjertet ja til storindustri. Der er ingen stokrose romantik over det.


Der er dog en række ejendommeligheder ved kommunen, som ikke lige kan ses på hjemmesiden.
Eneste bosætnings muligheder er i byens almene boliger, hvor man forlods skal godkendes. Det betyder, at City of Vernon gennem årene har haft et stabilt indbyggertal på 112 mennesker. Plus/minus et par stykker. Da man ikke bygger boliger.

Byrådet består af 5 personer, som hver sidder i 5 år. Hvert år er der valg, hvor en bliver valgt. Siden byens start for over 100 år siden, er der 2 familier, som i fælleskab har siddet på den politiske indflydelse.

Hver dag pendler 55.000 medarbejdere ind i kommunen, og ud igen om aftenen.
De 5 byrådsmedlemmer oppebærer hver $ 25.000 om året. Officielt
De øverste embedsmænd får omkring $ 20.000 om måneden. Officielt.
Med en erhvervs skattepulje på over $ 5 milliarder årligt til at understøtte 112 personer, er der visse økonomiske muligheder, som f.ex. Dragør ikke besidder. Ikke mindst i lyset af, at man i Vernon har en folkeskole med bare 20 elever, og ikke smider penge efter biblioteker og kultur. Og den slags.
På et tidspunkt bestred et barnebarn af en af byens 2 grundlæggere,  Bruce V. Malkenhorst på samme tid disse hverv: Vernon's city manager, finance director, city clerk, redevelopment director, treasurer and chief of light and power. 
Los Angeles Tidende beskev engang, at de almindelige topfolk uofficielt modtager over $ 2 million om året plus fryns. Hr Malkenhorsts honorarer for disse 6 topjobs var ikke offentliggjort. Efter 33 års tjeneste gik han af med en pension på $ 500.000 årligt, samtidig med at hans poster blev overtaget af sønnen Malkenhorst Junior.

Formelt skal byrådet bo i en af byens almene boliger. Med med indtægter i millionstørrelsen som hævdes i medier, så er en 2 værelses lejlighed måske ikke altid lykken. Men så kan man jo have et strandhus et andet sted i Californien, hvor man bor standsmæssigt til hverdag i et palæ med 10 soveværelser og enhver ønsket luksus. Herfra kan man jo et par gange om måneden, 1. og 3. tirsdag lige kører forbi folkeregisteradressen på vej til byrådsmødet.

Kritikere, som naturligvis bor udenfor kommunen, opfatter byen som den mest korrupte by i landet.

De øverste embedsmænd har ifølge tv stationen ABC ca $ 2 millioner årligt med en række frynsegoder, som fri rejse Jorden over på 1. Klasse.
Gennem de sidste 40 år har nabobyerne forsøgt at få Vernon indlemmet i en større nabokommune. Med store juridiske kampe til resultat. Men byen er forsat selvstændig.

Hvis du vil vide mere, så se dette link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Vernon,_California

Grundlæggende er jeg glad for at bo i Dragør.