fredag den 23. september 2016

Pernille Vermund kopierer Goucho Marx


Nye Borgerlige var med Pernille Vermund i torsdags i DR Deadline.
Hun mindede mig en hel del om komikeren Goucho Marx.

Værten Niels Krause-Kjær kunne ikke finde hoved og hele i hendes meldinger, og sluttede at med svadaen. Det du siger giver ingen mening !

Først fastslog Pernille Vermund:


‘Det er ultimative krav i forhold til at pege på en statsministerkandidat.’
Et krav er: Stop for al asylbehandling i Danmark...."
Hun afviste dog få minutter senere på pressemødet at ville vælte en borgerlig statsminister.

Goucho Marx var lige så klar i mælet som fru Vermund:
Dette er mine faste principper - men hvis du ikke kan lide dem, så har jeg også andre principper.

Budget forlig 2017

Pressemeddelelse ​​​​                          23. september 2016

Budgetforlig på plads i Dragør Kommune
Partierne Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre i Dragørs kommunalbestyrelse er blevet enige om et budgetforlig for perioden 2017 til 2020.
Aftaleparterne er tilfredse med, at der med budgetforliget fastholdes en robust økonomi i Dragør Kommune. Trods vanskelige økonomiske rammebetingelser fra regeringen er det lykkedes forligspartierne at undgå markante besparelser på de borgernære områder. Samtidig fortsætter det ambitiøse anlægsprogram med blandt andet etablering af en ny svømmehal, renovering af Hollænderhallen, udvikling af havnen og udearealerne på skolerne.
Der er i budgetforliget også fundet midler til blandt andet anskaffelse af mere end 200 pc’er til skoleeleverne. Desuden er der sat penge af til den sidste renovering af Søbadet, og der er fundet en ekstra pulje penge til øget trafiksikkerhed i krydset ved Møllevej/Krudttårnsvej/Bachersmindevej, som mange borgere har udpeget i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen.

Eik Dahl Bidstrup, Venstre, er meget tilfreds med forliget:
”Som borgmester glæder det mig utrolig meget, at vi nu har indgået dette forlig, hvor vi endnu engang har sikret en robust økonomi og plads til fortsat udvikling af Dragør Kommune. Der er desuden stadig sikret plads til vores ambitiøse anlægsprogram, herunder vores nye svømmehal.”

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti, udtaler:
”Som formand for DF er jeg glad for, at vi nu for 6. gang i træk indgår i budgetforlig i Dragør. Disse budgetter har betydet en solid og støt voksende økonomi for Dragør, så vi nu kan bygge en svømmehal ved kun at trække på kassebeholdningen. Samtidig har vi bygget stort ud på skolerne og er gået i gang med Hollænderhallens renovering, og også Havnens udvikling er nu sat i gang. Dansk Folkeparti takker vores partnere for et godt forlig.”

Kenneth Gøtterup, Konservative, udtaler:
”Som Konservativ er det meget tilfredsstillende, at vi ved forliget har kunne friholde vores daginstitutioner og skoler for besparelser, ligesom foreningslivet og kulturen friholdes for besparelser. At der samtidig er fundet anledning til nogle driftsudvidelser som pc til skoleelever, styrkelse af trafiksikkerhed og renovering af kommunens museumsbygning på havnen, samt at vi også får afsat midler til forbedring af foreningerne på havnens vilkår ved bedre badeforhold, er jeg som udvalgsformand for BFKU området meget tilfreds med. Tak til A, O og V for et konstruktivt forhandlingsforløb.”

Allan Holst, Socialdemokraterne, udtaler:
”Som borger er jeg glad for, at vi fortsætter udviklingen af Dragør Kommune. Som Socialdemokrat er jeg glad for, at vi holder fast i den gode service i vores velfærdstilbud til borgerne, og at vi samtidig forbedrer kommunens tilbud og faciliteter til de mange aktive borgere og kommunens gæster. Vi vil se i 2017, at erhvervsudviklingen på Dragør Havn tager fat. Det vil skabe nye arbejdspladser og liv på havnen. Dragørs borgere over en bred kam er godt tjent med budgettet for 2017.”
Godkendes den 6. oktober
Budgetforliget skal godkendes i kommunalbestyrelsen den 6. oktober 2016. Budgetaftalen og afstemningsbilaget kan læses på Dragør Kommunes hjemmeside.

mandag den 19. september 2016

En stor ros

En stor ros til Dragør pædagoger.

I går ventede jeg 10 minutter ved et busstoppested. Der var også 2 pædagoger med 13 dejlige unger.
Det var rigtig godt at lytte til deres snak. Pædagogerne talte med børnene. En pige fik lidt edderkoppespind i hovedet og i stedet for hvin, så fik ungerne en pædagogisk forklaring på edderkoppens spind og dens gavnlige arbejde og hvorledes tråden blev trukket ud.
Da der manglede 3 minutter inden bussen skulle ankomme blev det forklaret, at det var tiden man 3 gange skulle tælle til 60. Alle 13 børn talte i kor og heldigvis kom bussen præcis.
I bussen var der en lav pludren blandt børnene. Der var ikke behov for at råbe, da pædagogerne lyttede til dem.

Alt ialt en stor ros til pædagogerne. De er gode.

Uanstændig behandling

Der bør være røde øren i Næstved.
Hvor en kommunal sagsbehandlers sendte en handicappet kvinde på arbejdsprøve i sammenlagt ti uger. Her skulle hun i fem minutter hver uge tælle varer på en hylde.

Kvinden var med sin rollator for svag til at komme frem og tilbage til arbejdspladsen og blev i stedet hentet af en taxa hver uge, som ventede udenfor til de fem minutters arbejde var overstået.

Ifølge Sjællandske var kvinden end ikke i stand til at klare selve optællingsarbejdet, men fik hjælp til opgaven fra en anden ansat, da hun ikke kan bruge sin højre arm.

Der er vist ansatte som burde fyres omgående. Tænk om de havde haft konduite ? Og havde tænkt sig om ?

Sådan idioti og regeltyranni bruger vi ikke i Dragør. Jeg har bedt om, at socialudvalget snarest får præsenteret kommunens regelsæt. Så vi kan fastslå, at rimelighed og konduite bør være enhver forvaltnings hjertesag.

mandag den 12. september 2016

Demografien er vigtigst for fremtiden


Da jeg blev født i 1947, var vi 3.5 mio danskere, der var også 3.5 mio syrere. I dag er det steget til 22 millioner syrere. Der var 21 mio egyptere, i dag er der anslået 85 mio, hvilke er alt for mange til at landet kan brødføde dem på et landbrugsareal på Danmarks størrelse. I 2050 anslår FN at der vil være 137 mio. egyptere.
Der var 40 mio. pakistanere, i dag er der 196 mio, i år 2050 er der 290 mio. Alene for Pakistans vedkommende er det en næsten ottedobling af befolkningen på under 100 år. Så tror da Fanden, at de hellere vil køre taxi i Oslo og København, når globalisterne giver dem muligheden for et fungerende, nøglefærdigt samfund med alt betalt.
Demografi er i det hele taget tabu i Verden i dag. Med den nuværende kurs vil Europa forsvinde i dette århundrede, som Romerriget gjorde for 1600 år siden.
FN bruger sine milliardindtægter på usandsynlige store lønninger og fryns, men FN ønsker på ingen måde at forholde sig til befolknings begrænsning, som en første effektiv løsning på immigration, fattigdom og krige.
Jeg mener, at Danmark og EU kun bør yde bistand til lande som effektivt arbejder for egen befolknings begrænsning.

søndag den 11. september 2016

Lad os gøre som Australien



Australien er godt nok anderledes end Europa.

Ikke mindst med indvandring.

Tænk de finder, at det er Australien, som selv skal afgøre, hvem de ønsker ind i deres land.

Og derfor er al indvandring håndtering naturligvis en del af militærets opgaver. Sådanne opgaver uddelegeres ikke til socialarbejdere. Reglerne ligger fast, og de håndteres efter reglerne.
Ved ansøgning om asyl indskærpes, at ansøgeren skal tale sandt og at løgn ikke toleres. Det betyder lavpraktisk, at hvis en asylansøger kommer med en løgn, så afbrydes enhver ansøgning og personen overføres til internering indtil udvisning kan finde sted. I Danmark betyder løgn intet.

Internationale konventioner har de også en helt anden indstilling til. Down Under lader de statsforvaltningen underskrive alle konventioner. Så Australien er med i det gode selskab. Men det er deres Parlament, som vedtager lovene. Og hvis en lov strider med en konvention, så er det naturligvis loven som som gælder. De finder, at det er en selvstændig stats rettighed at vedtage egne love.
Sådan burde det også være i Danmark.

onsdag den 7. september 2016

Straf brud på udvisning mærkbart

Efter 4 domme med udvisning. Jura Levakovic har ikke tænkt sig at lade sig stoppe af en udvisning af Danmark. Han mener, at Danmark er hans hjem, og han vil derfor blive ved med at komme tilbage, hvis han bliver udvist af landet.
- Jeg bliver ved ved at komme tilbage, indtil den dag jeg kradser af, fortæller den kriminelle sigøjner til Krimicentralen, der sammenligner sin udvisning med 3. Verdenskrig.
Det viser med al tydelighed, at straffen for at bryde en udvisning er langt for billig.
Helt ærligt! En udvisning som brydes bør koste en straf som trækker tårer. F.ex. 5 års ubetinget fængsel, samt en bøde som stripper den udviste kriminelle for alle aktiver