Jeg er blandt de 40 procent som ikke læste alt
- men jeg hverken skammer mig eller føler svigt.
En større undersøgelse af knap 1.400 byrådsmedlemmer viste for godt et år siden, at næsten 40 procent lejlighedsvis ikke har læst samtlige papirer igennem inden beslutningen i udvalg eller byråd.
Med disse tal må man vel så gå ud fra, at 60 procent har læst hver en indsigelse eller indberetning.
Personlig valgte jeg i år at springe et punkt i Museums Amagers årsrapport over.
Nemlig den side, hvor museet gjorde rede for deres Anvendt Regnskabspraksis. Da jeg gennem de sidste 15 år har set hvilke praksis museet anvender og dertil kunne se, at en statsautoriseret revisor og 9 bestyrelsesmedlemmer og museumsinspektøren med deres underskrift havde godkendt den anvendte metode, valgte jeg at tro på deres ord. Deres hæderlighed og nidkærhed i forvaltningen af de delvis kommunale midler blev så yderligere understøttet af Dragør Kommunes kulturforvaltning, som havde godkendt hele rapporten uden anmærkninger.
Det var her jeg tog en vild chance og undlod at læse punktet.
Men blev så afsløret i sjusk, men ikke lusk, af den store undersøgelse.
På næste møde i byrådet vil jeg se nøje på de andre medlemmer. Hvem mon det er, som i modsætning til mig, nidkært har gennemgået praksis? Kan man se det på dem?
Reduceret bilagsmateriale?
I bemærkningerne efter undersøgelsen kom så det traditionelle forslag, om at der fremsendes færre bilag.
Det kunne lyde fristende, hvis man ikke lige kom til at tænke på: Hvem er det som skal afgøre hvilke bilagsdele byrådet skal have lov at se?
Hvis man udvælger borgmesteren som den neutrale opmand, så kunne det vel også lette beslutningsprocessen, hvis der kun bliver fremlagt et forslag, som i enkle og særdeles generelle punkter roste det fremlagte.
Tilbage i 1999 tilbragte jeg et par timer Lillejuleaftensdag under afhøring med en sigtets rettigheder på den lokale politistation. Årsagen var en lækket færgekontrakt, som borgmesteren mente jeg eller en anden havde lækket til pressen.
Det var en rigtig god kontrakt og den bedst opnåelige for Dragør var prædikatet.
Nærmest genial var borgmesterens offentlige vurdering.
Problemet var bare, at den var hemmelig, så hemmelig at ingen måtte se den. Da et par medlemmer af byrådet alligevel fik en kopi, var det kommunens jurist, som med stor alvor overdrog kopien, alt imens det absolutte tavshedskrav blev gentaget tre gange. Det var ganske absurd.
Ved læsningen forstod man godt hemmeliggørelsen, for magen til idioti skulle man lede længe efter.
I dag er alle fornuftige kommuner digitaliseret, så problemet med ekstra bilag er overkommeligt.
På alle dagsordener kan man bare lægge links til de relevante bilag.
Men et alvorligt problem for folkestyret er ofte indstillingen fra forvaltningen. De kan være pålagt eller fristet til kun at lægge udvalgte løsningsmodeller frem.
Spørgsmålet er hvordan et byrådsmedlem og borgerne let kan se alle de modeller, som forvaltningen har arbejdet med.
Og hvem var det lige, som på et tidligt tidspunkt i forløbet, besluttede hvilke modeller, som skulle viderearbejdes og hvilke som skulle begraves i et dybt hul ?
Morten Dreyer
Medlem af Dragør Byråd
Dansk Folkeparti
Www.df-dragoer.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar