lørdag den 30. august 2014

Havfruer i Dragør

Havfruernes opstilling i Dragør blev vedtaget.


Dragør Kommunes vedtagelse af en tak til to tometerhøje Havfruer i granit har været sommerens store samtaleemne i byen.

Meget kan man sige om kunstværkerne og det bliver gjort, men livet er ikke det samme før og efter man har set de volumiøse stendukker.
Lidt enkelt kan det udtrykkes, at De tilhører Dolly Parton-skolen:
»Ufattelige størrelser, helt ude af proportioner, og uden nogen synlig støtte«.
Traditionel kunst er det næppe, men måske lidt kitch.

For mig er der ikke tale om kunst.
Men hele sagen viser, at kommunen har overskud.
Når man tænker på kommunernes løbende problemer med budgetter, ældreområde, børneområde, skoler m.m. Så er positivt, at Dragør har så meget overskud på alle hylder, at der et overskud til dette kuriosum som de to struttende granit kvinder bibringer.
Forslagene til placering har været legio.
Lige fra 20 meter sydøst for Drogen Fyr på 20 meter vand til en på hver af molerne. Samt alle steder derimellem. Herunder også som fast fyld under et nybyggeri.

Jeg er glad for vedtagelsen af prøveopsætningen. Nu vil de to statuer blive opstillet på prøve i ca et år på Dragør Havn.

Ingen kommentarer: