I grunden er jeg ikke så overrasket over at Helle Thorning ikke fik jobbet, som gik til polske Donald Tusk.
Nu har Helle Thorning gennem hele sin regeringsperiode målrettet arbejdet for maksimal outsourcing af jobs til især polakker. Bare spørg 3F. Hun har talt varmt for polsk deltagelse i det danske arbejdsmarked på bekostning af danske lønmodtagere. Her har de kunnet underbyde danske arbejdere, da de som udlændinge får alverdens forskellige tillæg til lønnen.
Nu sidder Thorning og ærger sig over den tabte mulighed for at komme videre ud i Europa, hvor hun kunne slippe for den hjemlige andedams fortrædeligheder.
Hun oplever netop det samme som titusinder af danske arbejdere har oplevet under de sidste tre år.
Jobbet gik til en polak.
Morten Dreyer
søndag den 31. august 2014
lørdag den 30. august 2014
Havfruer i Dragør
Havfruernes opstilling i Dragør blev vedtaget.
Dragør Kommunes vedtagelse af en tak til to tometerhøje Havfruer i granit har været sommerens store samtaleemne i byen.
Meget kan man sige om kunstværkerne og det bliver gjort, men livet er ikke det samme før og efter man har set de volumiøse stendukker.
Lidt enkelt kan det udtrykkes, at De tilhører Dolly Parton-skolen:
»Ufattelige størrelser, helt ude af proportioner, og uden nogen synlig støtte«.
Traditionel kunst er det næppe, men måske lidt kitch.
For mig er der ikke tale om kunst.
Men hele sagen viser, at kommunen har overskud.
Når man tænker på kommunernes løbende problemer med budgetter, ældreområde, børneområde, skoler m.m. Så er positivt, at Dragør har så meget overskud på alle hylder, at der et overskud til dette kuriosum som de to struttende granit kvinder bibringer.
Forslagene til placering har været legio.
Lige fra 20 meter sydøst for Drogen Fyr på 20 meter vand til en på hver af molerne. Samt alle steder derimellem. Herunder også som fast fyld under et nybyggeri.
Jeg er glad for vedtagelsen af prøveopsætningen. Nu vil de to statuer blive opstillet på prøve i ca et år på Dragør Havn.
Dragør Kommunes vedtagelse af en tak til to tometerhøje Havfruer i granit har været sommerens store samtaleemne i byen.
Meget kan man sige om kunstværkerne og det bliver gjort, men livet er ikke det samme før og efter man har set de volumiøse stendukker.
Lidt enkelt kan det udtrykkes, at De tilhører Dolly Parton-skolen:
»Ufattelige størrelser, helt ude af proportioner, og uden nogen synlig støtte«.
Traditionel kunst er det næppe, men måske lidt kitch.
For mig er der ikke tale om kunst.
Men hele sagen viser, at kommunen har overskud.
Når man tænker på kommunernes løbende problemer med budgetter, ældreområde, børneområde, skoler m.m. Så er positivt, at Dragør har så meget overskud på alle hylder, at der et overskud til dette kuriosum som de to struttende granit kvinder bibringer.
Forslagene til placering har været legio.
Lige fra 20 meter sydøst for Drogen Fyr på 20 meter vand til en på hver af molerne. Samt alle steder derimellem. Herunder også som fast fyld under et nybyggeri.
Jeg er glad for vedtagelsen af prøveopsætningen. Nu vil de to statuer blive opstillet på prøve i ca et år på Dragør Havn.
mandag den 25. august 2014
Terroren nærmer sig
Terroren kommer nærmer og nærmer, og Danmarks Justitsministers eneste svar er, at invitere terroristerne til rundbordsterapi, når de kommer tilbage til Danmark.
Den engelske kvindelige jihadist med navnet Khadijaj Dare fejrer den brutale halshugning af James Foley med twitterbesked om at hun er lovet, at blive den første britiske kvinde som halshugger gidsler.
Oversat:
Allahu Akbar. Storbritannien må skælve, ha ha. Jeg vil være den første britiske kvinde til at dræbe en britisk eller amerikansk terrorist.
Hun skriver under Twitternavnet Muhajirah fi Sham, som betyder «immigrant i Syria». Nyligt lagde hun også et billede på nettet af sin lille søn udrustet med en AK47.
Den britiske avis, The Telegraph skriver, at Khadijah Dare oprindelig kommer fra Lewisham, i sydøst London. Videre skriver avisen at hun er 22 år gammel og har et barn, og flyttede i 2012 til Syrien sammen med sin ægtemand og IS-kriger, Abu Bakr. Han skal angivelig være svensk statsborger fra Malmø.
Terroren komme tæt på. Regeringen har åbnet grænserne og deres totalforsvar er at true de hellige krigere med 3 terapi seancer i en rundkreds.
Den engelske kvindelige jihadist med navnet Khadijaj Dare fejrer den brutale halshugning af James Foley med twitterbesked om at hun er lovet, at blive den første britiske kvinde som halshugger gidsler.
Oversat:
Allahu Akbar. Storbritannien må skælve, ha ha. Jeg vil være den første britiske kvinde til at dræbe en britisk eller amerikansk terrorist.
Hun skriver under Twitternavnet Muhajirah fi Sham, som betyder «immigrant i Syria». Nyligt lagde hun også et billede på nettet af sin lille søn udrustet med en AK47.
Den britiske avis, The Telegraph skriver, at Khadijah Dare oprindelig kommer fra Lewisham, i sydøst London. Videre skriver avisen at hun er 22 år gammel og har et barn, og flyttede i 2012 til Syrien sammen med sin ægtemand og IS-kriger, Abu Bakr. Han skal angivelig være svensk statsborger fra Malmø.
Terroren komme tæt på. Regeringen har åbnet grænserne og deres totalforsvar er at true de hellige krigere med 3 terapi seancer i en rundkreds.
søndag den 24. august 2014
Hvem afgør hvilke papirer der er vigtige.
Jeg er blandt de 40 procent som ikke læste alt
- men jeg hverken skammer mig eller føler svigt.
En større undersøgelse af knap 1.400 byrådsmedlemmer viste for godt et år siden, at næsten 40 procent lejlighedsvis ikke har læst samtlige papirer igennem inden beslutningen i udvalg eller byråd.
Med disse tal må man vel så gå ud fra, at 60 procent har læst hver en indsigelse eller indberetning.
Personlig valgte jeg i år at springe et punkt i Museums Amagers årsrapport over.
Nemlig den side, hvor museet gjorde rede for deres Anvendt Regnskabspraksis. Da jeg gennem de sidste 15 år har set hvilke praksis museet anvender og dertil kunne se, at en statsautoriseret revisor og 9 bestyrelsesmedlemmer og museumsinspektøren med deres underskrift havde godkendt den anvendte metode, valgte jeg at tro på deres ord. Deres hæderlighed og nidkærhed i forvaltningen af de delvis kommunale midler blev så yderligere understøttet af Dragør Kommunes kulturforvaltning, som havde godkendt hele rapporten uden anmærkninger.
Det var her jeg tog en vild chance og undlod at læse punktet.
Men blev så afsløret i sjusk, men ikke lusk, af den store undersøgelse.
På næste møde i byrådet vil jeg se nøje på de andre medlemmer. Hvem mon det er, som i modsætning til mig, nidkært har gennemgået praksis? Kan man se det på dem?
Reduceret bilagsmateriale?
I bemærkningerne efter undersøgelsen kom så det traditionelle forslag, om at der fremsendes færre bilag.
Det kunne lyde fristende, hvis man ikke lige kom til at tænke på: Hvem er det som skal afgøre hvilke bilagsdele byrådet skal have lov at se?
Hvis man udvælger borgmesteren som den neutrale opmand, så kunne det vel også lette beslutningsprocessen, hvis der kun bliver fremlagt et forslag, som i enkle og særdeles generelle punkter roste det fremlagte.
Tilbage i 1999 tilbragte jeg et par timer Lillejuleaftensdag under afhøring med en sigtets rettigheder på den lokale politistation. Årsagen var en lækket færgekontrakt, som borgmesteren mente jeg eller en anden havde lækket til pressen.
Det var en rigtig god kontrakt og den bedst opnåelige for Dragør var prædikatet.
Nærmest genial var borgmesterens offentlige vurdering.
Problemet var bare, at den var hemmelig, så hemmelig at ingen måtte se den. Da et par medlemmer af byrådet alligevel fik en kopi, var det kommunens jurist, som med stor alvor overdrog kopien, alt imens det absolutte tavshedskrav blev gentaget tre gange. Det var ganske absurd.
Ved læsningen forstod man godt hemmeliggørelsen, for magen til idioti skulle man lede længe efter.
I dag er alle fornuftige kommuner digitaliseret, så problemet med ekstra bilag er overkommeligt.
På alle dagsordener kan man bare lægge links til de relevante bilag.
Men et alvorligt problem for folkestyret er ofte indstillingen fra forvaltningen. De kan være pålagt eller fristet til kun at lægge udvalgte løsningsmodeller frem.
Spørgsmålet er hvordan et byrådsmedlem og borgerne let kan se alle de modeller, som forvaltningen har arbejdet med.
Og hvem var det lige, som på et tidligt tidspunkt i forløbet, besluttede hvilke modeller, som skulle viderearbejdes og hvilke som skulle begraves i et dybt hul ?
Morten Dreyer
Medlem af Dragør Byråd
Dansk Folkeparti
Www.df-dragoer.dk
- men jeg hverken skammer mig eller føler svigt.
En større undersøgelse af knap 1.400 byrådsmedlemmer viste for godt et år siden, at næsten 40 procent lejlighedsvis ikke har læst samtlige papirer igennem inden beslutningen i udvalg eller byråd.
Med disse tal må man vel så gå ud fra, at 60 procent har læst hver en indsigelse eller indberetning.
Personlig valgte jeg i år at springe et punkt i Museums Amagers årsrapport over.
Nemlig den side, hvor museet gjorde rede for deres Anvendt Regnskabspraksis. Da jeg gennem de sidste 15 år har set hvilke praksis museet anvender og dertil kunne se, at en statsautoriseret revisor og 9 bestyrelsesmedlemmer og museumsinspektøren med deres underskrift havde godkendt den anvendte metode, valgte jeg at tro på deres ord. Deres hæderlighed og nidkærhed i forvaltningen af de delvis kommunale midler blev så yderligere understøttet af Dragør Kommunes kulturforvaltning, som havde godkendt hele rapporten uden anmærkninger.
Det var her jeg tog en vild chance og undlod at læse punktet.
Men blev så afsløret i sjusk, men ikke lusk, af den store undersøgelse.
På næste møde i byrådet vil jeg se nøje på de andre medlemmer. Hvem mon det er, som i modsætning til mig, nidkært har gennemgået praksis? Kan man se det på dem?
Reduceret bilagsmateriale?
I bemærkningerne efter undersøgelsen kom så det traditionelle forslag, om at der fremsendes færre bilag.
Det kunne lyde fristende, hvis man ikke lige kom til at tænke på: Hvem er det som skal afgøre hvilke bilagsdele byrådet skal have lov at se?
Hvis man udvælger borgmesteren som den neutrale opmand, så kunne det vel også lette beslutningsprocessen, hvis der kun bliver fremlagt et forslag, som i enkle og særdeles generelle punkter roste det fremlagte.
Tilbage i 1999 tilbragte jeg et par timer Lillejuleaftensdag under afhøring med en sigtets rettigheder på den lokale politistation. Årsagen var en lækket færgekontrakt, som borgmesteren mente jeg eller en anden havde lækket til pressen.
Det var en rigtig god kontrakt og den bedst opnåelige for Dragør var prædikatet.
Nærmest genial var borgmesterens offentlige vurdering.
Problemet var bare, at den var hemmelig, så hemmelig at ingen måtte se den. Da et par medlemmer af byrådet alligevel fik en kopi, var det kommunens jurist, som med stor alvor overdrog kopien, alt imens det absolutte tavshedskrav blev gentaget tre gange. Det var ganske absurd.
Ved læsningen forstod man godt hemmeliggørelsen, for magen til idioti skulle man lede længe efter.
I dag er alle fornuftige kommuner digitaliseret, så problemet med ekstra bilag er overkommeligt.
På alle dagsordener kan man bare lægge links til de relevante bilag.
Men et alvorligt problem for folkestyret er ofte indstillingen fra forvaltningen. De kan være pålagt eller fristet til kun at lægge udvalgte løsningsmodeller frem.
Spørgsmålet er hvordan et byrådsmedlem og borgerne let kan se alle de modeller, som forvaltningen har arbejdet med.
Og hvem var det lige, som på et tidligt tidspunkt i forløbet, besluttede hvilke modeller, som skulle viderearbejdes og hvilke som skulle begraves i et dybt hul ?
Morten Dreyer
Medlem af Dragør Byråd
Dansk Folkeparti
Www.df-dragoer.dk
mandag den 18. august 2014
lørdag den 16. august 2014
Træd ud nu
Træd ud af konventionen
Den engelske Indenrigsminister, Therese May, har overfor sin regering anbefalet, at UK udtræder af menneskerettigheds konventionen. Det er positivt.
Domstolen i Strasbourgs aktivistiske domme er blevet for meget, med begrænsninger i landenes muligheder for selv at bestemme, hvem som de ønsker i landet. Rabiate islamister kan fortsætte deres angreb på demokratiske værdier, og gøre det støttet af en bred vifte af sociale bidrag.
Men domstolen har også andre krav til Storbritanien:
48 af Englands værste mordere skal nu have mulighed for at komme ud.
Det er seriemordere, børnemordere og lignende, hvis forbrydelser er så gruopvækkende, at de har fået en livstidsstraf.
Menneskerettigheds Domstolen i Strasbourg giver dem nu chancen for at komme ud.
De pårørende er ophidsede, men de høje dommere finder at bestialske forbryderes rettigheder skal overtrumfe ofrene og deres familier.
En af de aktuelle mordere er Dennis Nilsen, som er tidligere politibetjent. Idømt livsvarigt fængsel for at myrde mindst 13 mænd. Ofrerne skar han i stykker og gemte dem rundt i sin lejlighed. Det var først da en nabo havde tilkaldt kloakvæsenet pga delvis stoppede kloakrør, at de opdagede, at det var menneskelige ligdele, som stoppede for badevandet.
Også Peter Moore kan frem til friheden snarest.
Han blev "kun" dømt for fire knivdrab, hvad der kunne bevises. Men mindst 50 andre mænd var gennem 20 år overfaldet og knivstukket i kvarteret rundt om den biograf han drev.
Det er for sådanne forbrydere som domstolen finder, at indespærring underminere deres menneskelige værdighed og kan ødelægge deres menneskelige ånd.
Det er de høje dommeres begrundelse for at de skal løslades.
Hvem er det, som har ladet Menneskerettigheds Domstolen få indflydelse på hvordan vi beskytter os imod sindssyge freaks.
Domstolen finder det i orden, at vi snart kan møde morderne på gaden igen.
Vi burde også tage konventionerne op til evaluering.
Hvilke skal bevares, og hvilke bør opsiges efter gældende regler.
Den engelske Indenrigsminister, Therese May, har overfor sin regering anbefalet, at UK udtræder af menneskerettigheds konventionen. Det er positivt.
Domstolen i Strasbourgs aktivistiske domme er blevet for meget, med begrænsninger i landenes muligheder for selv at bestemme, hvem som de ønsker i landet. Rabiate islamister kan fortsætte deres angreb på demokratiske værdier, og gøre det støttet af en bred vifte af sociale bidrag.
Men domstolen har også andre krav til Storbritanien:
48 af Englands værste mordere skal nu have mulighed for at komme ud.
Det er seriemordere, børnemordere og lignende, hvis forbrydelser er så gruopvækkende, at de har fået en livstidsstraf.
Menneskerettigheds Domstolen i Strasbourg giver dem nu chancen for at komme ud.
De pårørende er ophidsede, men de høje dommere finder at bestialske forbryderes rettigheder skal overtrumfe ofrene og deres familier.
En af de aktuelle mordere er Dennis Nilsen, som er tidligere politibetjent. Idømt livsvarigt fængsel for at myrde mindst 13 mænd. Ofrerne skar han i stykker og gemte dem rundt i sin lejlighed. Det var først da en nabo havde tilkaldt kloakvæsenet pga delvis stoppede kloakrør, at de opdagede, at det var menneskelige ligdele, som stoppede for badevandet.
Også Peter Moore kan frem til friheden snarest.
Han blev "kun" dømt for fire knivdrab, hvad der kunne bevises. Men mindst 50 andre mænd var gennem 20 år overfaldet og knivstukket i kvarteret rundt om den biograf han drev.
Det er for sådanne forbrydere som domstolen finder, at indespærring underminere deres menneskelige værdighed og kan ødelægge deres menneskelige ånd.
Det er de høje dommeres begrundelse for at de skal løslades.
Hvem er det, som har ladet Menneskerettigheds Domstolen få indflydelse på hvordan vi beskytter os imod sindssyge freaks.
Domstolen finder det i orden, at vi snart kan møde morderne på gaden igen.
Vi burde også tage konventionerne op til evaluering.
Hvilke skal bevares, og hvilke bør opsiges efter gældende regler.
torsdag den 14. august 2014
Domsmænd diskrimineres
Nu vil regeringen fjerne retten til at skrive de automatiske fyringer af 70-årige ind i aftaler og overenskomster.
Det lyder for en gangs skyld som en positiv melding fra regeringen
»Jeg har ret stor tiltro til, at den enkelte medarbejder og arbejdsgiver kan vurdere, hvilke kvalifikationer man besidder. Man skal kunne bestride det job, man skal varetage, men nu bevæger vi os væk fra, at fødselsdatoen bestemmer, hvad vi kan og ikke kan,« siger Mette Frederiksen.
Jeg finder, at regeringen i samme moment bør fjerne aldersdiskrimineringen i forhold til udpegning af domsmænd og nævninge.
De udpeges i dag efter indstilling fra kommunerne for en fireårig periode af landsretterne.
Men de ældre diskrimineres, da ingen kan indstilles hvis de vil fylde 70 år i den kommende periode. Reelt er det umuligt at indstille ældre efter det fyldte 65. år.
Med et pennestrøg kan regeringen fjerne denne regel.
Det vil sende et postivt signal til landes ældre. I dag er regeringens melding til alle de aktive ældre de ellers efterlyser i samfundet: Dur ikke, for gammel.
Danskerne bliver ældre og ældre; det bør også afspejle sig i muligheden for aktivt deltagelse indenfor retsvæsenet.
Det lyder for en gangs skyld som en positiv melding fra regeringen
»Jeg har ret stor tiltro til, at den enkelte medarbejder og arbejdsgiver kan vurdere, hvilke kvalifikationer man besidder. Man skal kunne bestride det job, man skal varetage, men nu bevæger vi os væk fra, at fødselsdatoen bestemmer, hvad vi kan og ikke kan,« siger Mette Frederiksen.
Jeg finder, at regeringen i samme moment bør fjerne aldersdiskrimineringen i forhold til udpegning af domsmænd og nævninge.
De udpeges i dag efter indstilling fra kommunerne for en fireårig periode af landsretterne.
Men de ældre diskrimineres, da ingen kan indstilles hvis de vil fylde 70 år i den kommende periode. Reelt er det umuligt at indstille ældre efter det fyldte 65. år.
Med et pennestrøg kan regeringen fjerne denne regel.
Det vil sende et postivt signal til landes ældre. I dag er regeringens melding til alle de aktive ældre de ellers efterlyser i samfundet: Dur ikke, for gammel.
Danskerne bliver ældre og ældre; det bør også afspejle sig i muligheden for aktivt deltagelse indenfor retsvæsenet.
onsdag den 13. august 2014
Mimrekort er en økonomisk fordel for samfundet
Et angreb i Ekstrabladet på pensionist kort til busserne.
Bent Falbert misforstår totalt ordningen med mimrekort.
I sin artikelserie Gabestok på bagsiden af EB søndag lægger Falbert billige buskort for had. Som om alle ældre skulle være fattige ved at fylde 65 år, er hans argument.
Det billigere buskort for personer i København over 65 år er et driftsmæssigt guldkorn for både trafikselskab og for politikere.
Ser man på belægningen på de enkelte busruter, så er der især to perioder hver hverdag, hvor busserne er overfyldte. Morgen og eftermiddag er siddepladser at betragte som en lottogevinst. Det lever op på til Movias mundheld: Det er de passagere, som hænger i stroppen, som giver profitten.
Busserne kan simpelthen ikke rumme flere kunder; allerede nu betyder de mange kunder, at busserne kommer alt for langsomt gennem byen.
Med billig kortet giver man pensionister over 65 år et godt tilbud. Kan du kører udenfor myldretiden, så kører du billigere. Skal du som pensionist kører i myldretiden, er det naturligvis til fuld takst.
Med billig kortet kan man praktisk flytte en del passagere væk fra myldretiden og hen til mindre belastede tider. Det betyder, at man sparer store investeringer i ekstra materiel.
Bent Falbert misforstår totalt ordningen med mimrekort.
I sin artikelserie Gabestok på bagsiden af EB søndag lægger Falbert billige buskort for had. Som om alle ældre skulle være fattige ved at fylde 65 år, er hans argument.
Det billigere buskort for personer i København over 65 år er et driftsmæssigt guldkorn for både trafikselskab og for politikere.
Ser man på belægningen på de enkelte busruter, så er der især to perioder hver hverdag, hvor busserne er overfyldte. Morgen og eftermiddag er siddepladser at betragte som en lottogevinst. Det lever op på til Movias mundheld: Det er de passagere, som hænger i stroppen, som giver profitten.
Busserne kan simpelthen ikke rumme flere kunder; allerede nu betyder de mange kunder, at busserne kommer alt for langsomt gennem byen.
Med billig kortet giver man pensionister over 65 år et godt tilbud. Kan du kører udenfor myldretiden, så kører du billigere. Skal du som pensionist kører i myldretiden, er det naturligvis til fuld takst.
Med billig kortet kan man praktisk flytte en del passagere væk fra myldretiden og hen til mindre belastede tider. Det betyder, at man sparer store investeringer i ekstra materiel.
fredag den 8. august 2014
Muslimer i krig for Israel
Muslimer kæmper for Israel.
Det er vel de færreste i Danmark, som er klar over, at Israel har et par bataljoner soldater, som udelukkende består af muslimer. Både almindelige soldater og befalingsmænd.
Der er fast knap 3.000 muslimer under våben for at forsvare Israel. Det svarer vel til den samlede danske hær.
De fleste muslimer er stationeret i det sydlige Israel ved grænsen mellem Gaza og Ægypten, hvor de er i stadige kampe med terrorgrupper, som opererer på Sinai Halvøen.
Krig eller ej. Israel er under konstant angreb fra beduingrupper. Disse tropper gør et stort arbejde i forsvaret af Israel.
Når man følger med i dækningen af krigen netop nu, vil det paradoks, at muslimer som bor i Israel kæmper for jøderne, måske undre dem, som kun får oplysninger fra TV2 og DR.
For dem, som også får oplysninger fra udlandet, er det måske knap så uventet.
Muslimer i Israel lever langt bedre i Israel, end deres trosfæller gør i de muslimske lande med kaos. Det vil de gerne forsvare.
Derfor er der ligefrem en venteliste for at blive optaget i hæren.
Det er da et paradoks, når man ser indslagene i TV.
Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF
Københavns Storkreds
Det er vel de færreste i Danmark, som er klar over, at Israel har et par bataljoner soldater, som udelukkende består af muslimer. Både almindelige soldater og befalingsmænd.
Der er fast knap 3.000 muslimer under våben for at forsvare Israel. Det svarer vel til den samlede danske hær.
De fleste muslimer er stationeret i det sydlige Israel ved grænsen mellem Gaza og Ægypten, hvor de er i stadige kampe med terrorgrupper, som opererer på Sinai Halvøen.
Krig eller ej. Israel er under konstant angreb fra beduingrupper. Disse tropper gør et stort arbejde i forsvaret af Israel.
Når man følger med i dækningen af krigen netop nu, vil det paradoks, at muslimer som bor i Israel kæmper for jøderne, måske undre dem, som kun får oplysninger fra TV2 og DR.
For dem, som også får oplysninger fra udlandet, er det måske knap så uventet.
Muslimer i Israel lever langt bedre i Israel, end deres trosfæller gør i de muslimske lande med kaos. Det vil de gerne forsvare.
Derfor er der ligefrem en venteliste for at blive optaget i hæren.
Det er da et paradoks, når man ser indslagene i TV.
Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF
Københavns Storkreds
Politivagt nedlagt - politi skal bemande fotovognene
Snedige tricktyve er på spil ved Københavns Hovedbanegård, advarer politiet.
- Det drejer sig om personer af østeuropæisk udseende, som henvender sig til turister og udgiver sig for at være politibetjente i civil, siger vagtchef ved Københavns Politi og fortsætter:
- De henvender sig på engelsk og foregiver at undersøge, om turisterne opholder sig lovligt i Danmark. Derfor forlanger de at se ID, og når folk så tager det frem, stjæler de hævekort og kontanter fra pungen, siger vagtchefen.
Er det ikke tosset, at Hovedbanegården ikke længere har sin faste politivagt ? Med så mange mennesker igennem hver eneste dag, 24 timer i døgnet - 365 dage om året, burde der være fast politi.
Men regeringen har brug for bemanding af alle de nye fotobiler på landevejene. Og Statskassen har brug for indtægten. At så sagesløse borgere mister formuer pga platugler uden kontrol, er vel borgernes eget problem, må holdningen være.
Der skal afsættes flere penge til flere betjente.
- Det drejer sig om personer af østeuropæisk udseende, som henvender sig til turister og udgiver sig for at være politibetjente i civil, siger vagtchef ved Københavns Politi og fortsætter:
- De henvender sig på engelsk og foregiver at undersøge, om turisterne opholder sig lovligt i Danmark. Derfor forlanger de at se ID, og når folk så tager det frem, stjæler de hævekort og kontanter fra pungen, siger vagtchefen.
Er det ikke tosset, at Hovedbanegården ikke længere har sin faste politivagt ? Med så mange mennesker igennem hver eneste dag, 24 timer i døgnet - 365 dage om året, burde der være fast politi.
Men regeringen har brug for bemanding af alle de nye fotobiler på landevejene. Og Statskassen har brug for indtægten. At så sagesløse borgere mister formuer pga platugler uden kontrol, er vel borgernes eget problem, må holdningen være.
Der skal afsættes flere penge til flere betjente.
onsdag den 6. august 2014
S-busser i regions regi
Linje S-350 skal drives af regionen.
I øjeblikket er Folketinget i gang med at overdrage S-busserne til regionerne.
Selv om jeg er imod regionerne, kan der være en vis ræson i en overordnet styring af S-busserne. I dag skal busruter, som gennemkører flere kommuner, godkendes alle steder og betales i fællesskab. Det giver let problemer, da en rute, som den ene kommuner opfatter som særdeles vigtig, af nabokommunen opfattes af særdeles marginal betydning.
På Region Hovedstadens sidste møde inden sommerferien blev sagen drøftet.
Under denne debat fik jeg en positiv responce fra udvalgets formand, da jeg understregede, at regionen ikke bare skulle fortsætte den nuværende ruteføring, som er et resultat af tidligeres tiders fedtspilleri imellem kommunerne, men overveje ændrede ruter.
Jeg nævnte i rådet, at jeg på Amager kunne se umiddelbar fordele ved at ændre både linje S350 og linje S500.
Linje S350 bør forlænges fra Dragør Stationsplads til Lufthavnen.
Derved vil hele Dragørs sydlige del få en direkte forbindelse til Lufthavnen uden omstigning.
Linje S500 bør forlænges fra Ørestaden til Lufthavnen.
Derved undgår passagere fra Lufthavnen at skulle tage regionstoget til Ørestadens Station og der skifte til bus.
Hvis loven også medtager natbusserne - det er lidt usikkert i skrivende stund - vil det være sund fornuft at der kommer en direkte forbindelse om natten fra Lufthavnen til Dragør. Så vi også får forbindelse til Metroen, som kører natten igennem.
På næste møde i Dragørs Trafikudvalg vil loven nok være så meget på plads, så udvalget mere konkret kan forholde sig til ændringerne.
Morten Dreyer DF
Formand for Dragør Trafikudvalg
Grundlæggende: Der mangler Politi
Er private vagtværn vejen frem ?
Private vagtværn opstår i Ørestaden i et fælles værn mod tyve.
Efter oplevelsen af en voldsom stigning i indbrud og tyverier, er naboerne på Sluseholmen gået sammen om at patruljere nabolaget og holde øje med hinandens hjem. Sidegevinsten er bedre naboskab.
Beboerne på Sluseholmen har længe haft et virtuelt fællesskab på Facebook. Gruppen ’Sluseholmen – kanalbyen i København’ blev lavet for at skabe fællesskab, og der er nu flere end 1000 medlemmer.
Men i løbet af det seneste halve års tid blev flere og flere af de fælles beskeder til beboerne begyndt at handle om kriminalitet. Biler, der får stjålet dæk, cykler, der forsvinder, bådtyverier og personer, der går rundt og tager billeder af lejligheder, hvor beboerne ikke er hjemme. Alt sammen oplevelser, der i sidste uge fik beboerne på Sluseholmen til at reagere.
Nu har de dannet naboværn, som i aften og nattetimerne patruljere nabolaget. Med stor succes.
Men det burde være en klar politiopgave.
Men der mangler politifolk over hele landet. Ikke mindst i hele Hovedstaden.
Det forsøges løst ved at rokere rundt med det eksisterende mandskab, som var de Tordenskjolds soldater. Disse soldaters styrke lå i Wessels geniale bluff i 1719. Men moderne forbrydere lader sig ikke snyde. De kender godt politiets styrkemål og de er helt klar over, at borgerne ofte overladt til sig selv.
Der mangler politi over alt, som politiforbundets formand Peter Ibsen udtaler til politibladet.
Det bliver også forværret med regeringens beslutning om at nedskære antallet af nye politielever med hele 50%.
Det er uansvarligt.
Tilbage i ca 1980 var der bred enighed i Folketinget om, at vi i Danmark havde behov for ca 10.000 uniformerede betjente.
Men så kom indvandringsloven i 1983. Og grænserne blev gjort helt åbne.
Schengen aftalen fjernede pas- og visumkontrollen.
Det gav en stor indvandring med en ændring i kriminalitetsbilledet. Vi fik gadebander, vi fik muslimske fanatikere og en tzunami af forbrydere fra Litauen og Rumænien m. fl. Dertil kom en gruppe utilpassede hjemmefødninger, som vænnede sig til den manglende politiindsats.
Oven i det fik vi IT kriminalitet.
Dertil fik vi en RA-regering, som lader sit budget afhænge af, at politiet måned for måned udskriver en kvote trafikbøder. Her må politiledelsen trække mandskab fra tryghedshedsskabende områder som bandeindsats og forebyggende arbejde for at stoppe indbrud, og sende dem ud med fotovognene for at skaffe penge til statskassen.
Hvis vi skal have et velfungerende politikorps, så der også bliver tid til at tage sig af banale indbrud og tyverier, så er de godt 10.000 betjente i dag ikke nok.
Med alle de nye indsatsområder vi er blevet ramt af, er der behov for en stor stigning i antallet af betjente. Helst så jeg en politistyrke på ca 16.000 mand i løbet af de næste 5 år. Gerne flere.
Tænk om vi derved fik et politikorps, hvor en anmeldelse om indbrud med mødt med svaret: Tag det helt roligt frue/hr, der er en vogn fremme hos dem indenfor 5 til 10 minutter.
Det var en service vi havde tidligere. Burde vi ikke genindføre det igen ?
Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Københavns Storkreds
Private vagtværn opstår i Ørestaden i et fælles værn mod tyve.
Efter oplevelsen af en voldsom stigning i indbrud og tyverier, er naboerne på Sluseholmen gået sammen om at patruljere nabolaget og holde øje med hinandens hjem. Sidegevinsten er bedre naboskab.
Beboerne på Sluseholmen har længe haft et virtuelt fællesskab på Facebook. Gruppen ’Sluseholmen – kanalbyen i København’ blev lavet for at skabe fællesskab, og der er nu flere end 1000 medlemmer.
Men i løbet af det seneste halve års tid blev flere og flere af de fælles beskeder til beboerne begyndt at handle om kriminalitet. Biler, der får stjålet dæk, cykler, der forsvinder, bådtyverier og personer, der går rundt og tager billeder af lejligheder, hvor beboerne ikke er hjemme. Alt sammen oplevelser, der i sidste uge fik beboerne på Sluseholmen til at reagere.
Nu har de dannet naboværn, som i aften og nattetimerne patruljere nabolaget. Med stor succes.
Men det burde være en klar politiopgave.
Men der mangler politifolk over hele landet. Ikke mindst i hele Hovedstaden.
Det forsøges løst ved at rokere rundt med det eksisterende mandskab, som var de Tordenskjolds soldater. Disse soldaters styrke lå i Wessels geniale bluff i 1719. Men moderne forbrydere lader sig ikke snyde. De kender godt politiets styrkemål og de er helt klar over, at borgerne ofte overladt til sig selv.
Der mangler politi over alt, som politiforbundets formand Peter Ibsen udtaler til politibladet.
Det bliver også forværret med regeringens beslutning om at nedskære antallet af nye politielever med hele 50%.
Det er uansvarligt.
Tilbage i ca 1980 var der bred enighed i Folketinget om, at vi i Danmark havde behov for ca 10.000 uniformerede betjente.
Men så kom indvandringsloven i 1983. Og grænserne blev gjort helt åbne.
Schengen aftalen fjernede pas- og visumkontrollen.
Det gav en stor indvandring med en ændring i kriminalitetsbilledet. Vi fik gadebander, vi fik muslimske fanatikere og en tzunami af forbrydere fra Litauen og Rumænien m. fl. Dertil kom en gruppe utilpassede hjemmefødninger, som vænnede sig til den manglende politiindsats.
Oven i det fik vi IT kriminalitet.
Dertil fik vi en RA-regering, som lader sit budget afhænge af, at politiet måned for måned udskriver en kvote trafikbøder. Her må politiledelsen trække mandskab fra tryghedshedsskabende områder som bandeindsats og forebyggende arbejde for at stoppe indbrud, og sende dem ud med fotovognene for at skaffe penge til statskassen.
Hvis vi skal have et velfungerende politikorps, så der også bliver tid til at tage sig af banale indbrud og tyverier, så er de godt 10.000 betjente i dag ikke nok.
Med alle de nye indsatsområder vi er blevet ramt af, er der behov for en stor stigning i antallet af betjente. Helst så jeg en politistyrke på ca 16.000 mand i løbet af de næste 5 år. Gerne flere.
Tænk om vi derved fik et politikorps, hvor en anmeldelse om indbrud med mødt med svaret: Tag det helt roligt frue/hr, der er en vogn fremme hos dem indenfor 5 til 10 minutter.
Det var en service vi havde tidligere. Burde vi ikke genindføre det igen ?
Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Københavns Storkreds
mandag den 4. august 2014
Hvad vil Socialdemokraterne selv ?
En stor dybfølt tak til Socialdemokraterne
Det er positivt, at de nu lancerer en stor kampagne med fokus på Dansk Folkepartis prioriteringer for fremtiden.
Hvis man løber posterne igennem, vil man se, at DF har taget højde for en række problemer, som Danmark skal løse i de kommende år.
For at vise bredden af DFs planer er der to store poster 33 mia til en totalrenovering af kloaknettet og 10 mia til oprettelse af Alderdomshjem.
Det er to emner som er særdeles aktuelle for Frederikberg.
Eksperterne i kommuner og regioner har efter grundige undersøgelser regnet sig frem til at hvis landets kloakker skal være af bedste standard, så kloakvand ikke siver ned i grundvandet, vil det koste ca 33 mia. DF erkender, at der et problem med de utætte kloakker og med afledning af regnvand, og agter at begynde renoveringen.
Når nu Socialdemokraterne hænger DF ud for det, må det vel være relevant, at spørge dem om deres planer for at løse problemerne ?
Vil de ikke forny kloakker ?
DF lytter til ønsket om Alderdomshjem. Der er rigtig mange gode grunde til at sikre moderne og velindrettede boliger for ældre.
Alt for mange ældre er i dag stavnsbundet til et stort parcelhus, hvis pasning er en byrde for den ældre, med al for stor plads og med en have, som man ikke længere kan vedligeholde i tidligere standard.
Der er også mange, som bor i en stor prisbillig lejlighed med mange trapper. De har ikke råd til at flytte.
Det er et problem, som DF finder kan løses ved at opføre en række funktionelle Alderdomshjem.
Jeg kan ikke se hvad Socialdemokraterne vil gøre ved problemet for vores ældre. Men de har måske for travlt med at indrette flygtningecentre i stedet.
Det er positivt, at de nu lancerer en stor kampagne med fokus på Dansk Folkepartis prioriteringer for fremtiden.
Hvis man løber posterne igennem, vil man se, at DF har taget højde for en række problemer, som Danmark skal løse i de kommende år.
For at vise bredden af DFs planer er der to store poster 33 mia til en totalrenovering af kloaknettet og 10 mia til oprettelse af Alderdomshjem.
Det er to emner som er særdeles aktuelle for Frederikberg.
Eksperterne i kommuner og regioner har efter grundige undersøgelser regnet sig frem til at hvis landets kloakker skal være af bedste standard, så kloakvand ikke siver ned i grundvandet, vil det koste ca 33 mia. DF erkender, at der et problem med de utætte kloakker og med afledning af regnvand, og agter at begynde renoveringen.
Når nu Socialdemokraterne hænger DF ud for det, må det vel være relevant, at spørge dem om deres planer for at løse problemerne ?
Vil de ikke forny kloakker ?
DF lytter til ønsket om Alderdomshjem. Der er rigtig mange gode grunde til at sikre moderne og velindrettede boliger for ældre.
Alt for mange ældre er i dag stavnsbundet til et stort parcelhus, hvis pasning er en byrde for den ældre, med al for stor plads og med en have, som man ikke længere kan vedligeholde i tidligere standard.
Der er også mange, som bor i en stor prisbillig lejlighed med mange trapper. De har ikke råd til at flytte.
Det er et problem, som DF finder kan løses ved at opføre en række funktionelle Alderdomshjem.
Jeg kan ikke se hvad Socialdemokraterne vil gøre ved problemet for vores ældre. Men de har måske for travlt med at indrette flygtningecentre i stedet.
søndag den 3. august 2014
Borgerværn dannet på Sluseholmen
Private vagtværn opstår i Ørestaden i et fælles værn mod tyve.
Efter oplevelsen af en voldsom stigning i indbrud og tyverier, er naboerne på Sluseholmen gået sammen om at patruljere nabolaget og holde øje med hinandens hjem. Sidegevinsten er bedre naboskab.
Beboerne på Sluseholmen har længe haft et virtuelt fællesskab på Facebook. Gruppen ’Sluseholmen – kanalbyen i København’ blev lavet for at skabe fællesskab, og der er nu flere end 1000 medlemmer.
Men i løbet af det seneste halve års tid blev flere og flere af de fælles beskeder til beboerne begyndt at handle om kriminalitet. Biler, der får stjålet dæk, cykler, der forsvinder, bådtyverier og personer, der går rundt og tager billeder af lejligheder, hvor beboerne ikke er hjemme. Alt sammen oplevelser, der i sidste uge fik beboerne på Sluseholmen til at reagere.
Nu har de dannet naboværn, som i aften og nattetimerne patruljere nabolaget. Med stor succes.
Men det burde være en klar politiopgave.
Men der mangler politifolk over hele landet. Ikke mindst i hele Hovedstaden.
Det forsøges løst ved at rokere rundt med det eksisterende mandskab, som var de Tordenskjolds soldater. Disse soldaters styrke lå i Wessels geniale bluff i 1719. Men moderne forbrydere lader sig ikke snyde. De kender godt politiets styrkemål og de er helt klar over, at borgerne ofte overladt til sig selv.
Der mangler politi over alt, som politiforbundets formand Peter Ibsen udtaler til politibladet.
Det bliver også forværret med regeringens beslutning om at nedskære antallet af nye politielever med hele 50%.
Det er uansvarligt.
Tilbage i ca 1980 var der bred enighed i Folketinget om, at vi i Danmark havde behov for ca 10.000 uniformerede betjente.
Men så kom indvandringsloven i 1983. Og grænserne blev gjort helt åbne.
Schengen aftalen fjernede pas- og visumkontrollen.
Det gav en stor indvandring med en ændring i kriminalitetsbilledet. Vi fik gadebander, vi fik muslimske fanatikere og en tzunami af forbrydere fra Litauen og Rumænien m. fl. Dertil kom en gruppe utilpassede hjemmefødninger, som vænnede sig til den manglende politiindsats.
Oven i det fik vi IT kriminalitet.
Dertil fik vi en RA-regering, som lader sit budget afhænge af, at politiet måned for måned udskriver en kvote trafikbøder. Her må politiledelsen trække mandskab fra tryghedshedsskabende områder som bandeindsats og forebyggende arbejde for at stoppe indbrud, og sende dem ud med fotovognene for at skaffe penge til statskassen.
Hvis vi skal have et velfungerende politikorps, så der også bliver tid til at tage sig af banale indbrud og tyverier, så er de godt 10.000 betjente i dag ikke nok.
Med alle de nye indsatsområder vi er blevet ramt af, er der behov for en stor stigning i antallet af betjente. Helst så jeg en politistyrke på ca 16.000 mand i løbet af de næste 5 år. Gerne flere.
Tænk om vi derved fik et politikorps, hvor en anmeldelse om indbrud med mødt med svaret: Tag det helt roligt frue/hr, der er en vogn fremme hos dem indenfor 5 til 10 minutter.
Det var en service vi havde tidligere. Burde vi ikke genindføre det igen ?
Efter oplevelsen af en voldsom stigning i indbrud og tyverier, er naboerne på Sluseholmen gået sammen om at patruljere nabolaget og holde øje med hinandens hjem. Sidegevinsten er bedre naboskab.
Beboerne på Sluseholmen har længe haft et virtuelt fællesskab på Facebook. Gruppen ’Sluseholmen – kanalbyen i København’ blev lavet for at skabe fællesskab, og der er nu flere end 1000 medlemmer.
Men i løbet af det seneste halve års tid blev flere og flere af de fælles beskeder til beboerne begyndt at handle om kriminalitet. Biler, der får stjålet dæk, cykler, der forsvinder, bådtyverier og personer, der går rundt og tager billeder af lejligheder, hvor beboerne ikke er hjemme. Alt sammen oplevelser, der i sidste uge fik beboerne på Sluseholmen til at reagere.
Nu har de dannet naboværn, som i aften og nattetimerne patruljere nabolaget. Med stor succes.
Men det burde være en klar politiopgave.
Men der mangler politifolk over hele landet. Ikke mindst i hele Hovedstaden.
Det forsøges løst ved at rokere rundt med det eksisterende mandskab, som var de Tordenskjolds soldater. Disse soldaters styrke lå i Wessels geniale bluff i 1719. Men moderne forbrydere lader sig ikke snyde. De kender godt politiets styrkemål og de er helt klar over, at borgerne ofte overladt til sig selv.
Der mangler politi over alt, som politiforbundets formand Peter Ibsen udtaler til politibladet.
Det bliver også forværret med regeringens beslutning om at nedskære antallet af nye politielever med hele 50%.
Det er uansvarligt.
Tilbage i ca 1980 var der bred enighed i Folketinget om, at vi i Danmark havde behov for ca 10.000 uniformerede betjente.
Men så kom indvandringsloven i 1983. Og grænserne blev gjort helt åbne.
Schengen aftalen fjernede pas- og visumkontrollen.
Det gav en stor indvandring med en ændring i kriminalitetsbilledet. Vi fik gadebander, vi fik muslimske fanatikere og en tzunami af forbrydere fra Litauen og Rumænien m. fl. Dertil kom en gruppe utilpassede hjemmefødninger, som vænnede sig til den manglende politiindsats.
Oven i det fik vi IT kriminalitet.
Dertil fik vi en RA-regering, som lader sit budget afhænge af, at politiet måned for måned udskriver en kvote trafikbøder. Her må politiledelsen trække mandskab fra tryghedshedsskabende områder som bandeindsats og forebyggende arbejde for at stoppe indbrud, og sende dem ud med fotovognene for at skaffe penge til statskassen.
Hvis vi skal have et velfungerende politikorps, så der også bliver tid til at tage sig af banale indbrud og tyverier, så er de godt 10.000 betjente i dag ikke nok.
Med alle de nye indsatsområder vi er blevet ramt af, er der behov for en stor stigning i antallet af betjente. Helst så jeg en politistyrke på ca 16.000 mand i løbet af de næste 5 år. Gerne flere.
Tænk om vi derved fik et politikorps, hvor en anmeldelse om indbrud med mødt med svaret: Tag det helt roligt frue/hr, der er en vogn fremme hos dem indenfor 5 til 10 minutter.
Det var en service vi havde tidligere. Burde vi ikke genindføre det igen ?
fredag den 1. august 2014
Længe leve det radikale hykleri
En radikal rådmand i Odense slutter sig nu til sin partikammerat fra Aarhus og melder sig klar til at boykotte varer fra Israel.
Hvis de to kommunalvalgte radikale mener det alvorligt, så start på det personlige plan.
Skal man tage dem alvorligt, bør de i privatsfæren ikke bare snakke om boykot, men gøre det selv, inden de presser idiotien ned over sagesløse borgere.
Deres private boykot bør starte med, at de straks aflevere deres kommunale i-phones, deres i-pads og deres laptops.
Derpå kan de skrotte deres fladsskærm; teknologien kommer delvis fra netop Israel.
Sålænge de to kommunalpolitikere selv holder fast i disse produkter, som er afhængige af opfindelser fra Israel. Så viser de deres hykleri.
Israel er et fantastisk innovativt samfund, hvis produkter Verden ikke kan undvære.
Og dertil er Israel det eneste demokrati i hele Mellemøsten.
Hvis de to kommunalvalgte radikale mener det alvorligt, så start på det personlige plan.
Skal man tage dem alvorligt, bør de i privatsfæren ikke bare snakke om boykot, men gøre det selv, inden de presser idiotien ned over sagesløse borgere.
Deres private boykot bør starte med, at de straks aflevere deres kommunale i-phones, deres i-pads og deres laptops.
Derpå kan de skrotte deres fladsskærm; teknologien kommer delvis fra netop Israel.
Sålænge de to kommunalpolitikere selv holder fast i disse produkter, som er afhængige af opfindelser fra Israel. Så viser de deres hykleri.
Israel er et fantastisk innovativt samfund, hvis produkter Verden ikke kan undvære.
Og dertil er Israel det eneste demokrati i hele Mellemøsten.
Abonner på:
Opslag (Atom)