Verdens farligste tegneserie, kalder Jyllandsposten Tintin i forbindelse med udgivelsen af de oprindelige udgaver af heltens oplevelser i Amerika og i Congo.
Ikke mindst Congo albummet er slæbt i retten flere gange da tegneserien fra 1930´erne i dag opfattes som særdeles politisk ukorrekte.
Retten har netop dømt: Tintin er ikke racistisk.
Heldigvis valgte retten i Belgien en pragmatisk linje. Sagen afvist.
Det vil blive al kulturs ødelæggelse, hvis holdninger og udtryk årtier efter værkets udgivelse, skal underkastes senere tiders moralkodeks.
Tænk om domstolene bare afviste sådanne sager. Hvor ville det være befriende.
Men der grund til frygt for fremtiden med moral domme.
Månedsmagasinet ”Det Bedste” udgav i Danmark gennem en lang række år deres såkaldte ”Månedens Bog”. I serien genudgav de mere eller mindre kendte romaner i forkortede udgaver, så også travle mennesker kunne læse mesterværkerne.
Problemet var, at man forkortede værkerne med de moralske briller på, så alle ville kunne læse bogen uden at blive stødt. Det medførte, at eder og bandeord blev slettet – og moralsk forkerte handlinger helt fjernet.
Hvis du har mod til at se hvordan vores fremtidsromaner vil se ud med §266B i højsædet, så kig i antikvariaternes rodekasser og find Månedens Bog. Når §266B bliver helt indført med selvcensur, så vil al litteratur blive som dem. Man skal jo ikke støde hverken muslimer, handicappede, farvede, tykke eller tynde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar