søndag den 26. februar 2012

Tintin frikendt i retten

Verdens farligste tegneserie, kalder Jyllandsposten Tintin i forbindelse med udgivelsen af de oprindelige udgaver af heltens oplevelser i Amerika og i Congo.

Ikke mindst Congo albummet er slæbt i retten flere gange da tegneserien fra 1930´erne i dag opfattes som særdeles politisk ukorrekte.

Retten har netop dømt: Tintin er ikke racistisk.

Heldigvis valgte retten i Belgien en pragmatisk linje. Sagen afvist.

Det vil blive al kulturs ødelæggelse, hvis holdninger og udtryk årtier efter værkets udgivelse, skal underkastes senere tiders moralkodeks.

Tænk om domstolene bare afviste sådanne sager. Hvor ville det være befriende.

Men der grund til frygt for fremtiden med moral domme.

Månedsmagasinet ”Det Bedste” udgav i Danmark gennem en lang række år deres såkaldte ”Månedens Bog”. I serien genudgav de mere eller mindre kendte romaner i forkortede udgaver, så også travle mennesker kunne læse mesterværkerne.

Problemet var, at man forkortede værkerne med de moralske briller på, så alle ville kunne læse bogen uden at blive stødt. Det medførte, at eder og bandeord blev slettet – og moralsk forkerte handlinger helt fjernet.

Hvis du har mod til at se hvordan vores fremtidsromaner vil se ud med §266B i højsædet, så kig i antikvariaternes rodekasser og find Månedens Bog. Når §266B bliver helt indført med selvcensur, så vil al litteratur blive som dem. Man skal jo ikke støde hverken muslimer, handicappede, farvede, tykke eller tynde.

onsdag den 15. februar 2012

Hold Danmark ude af borgerkrigen

Danmark vil med i Syrien koalition, nævner Jyllandsposten onsdag.

Villy Søvndal agter at sidde med ved bordet, når ”Syriens Venner” stiftes i næste uge. Her vil Den Arabiske Liga presse på for at få skabt en international fredsstyrke.

Men Danmark bør holde sig helt udenfor. I Syrien er der tale om en reel borgerkrig, hvor en række grupper kæmper om magten. Borgerkrige er aldrig et kønt syn. Det er oftest særdeles blodrigt og ingen af parterne har helt retten på deres side. Det så vi i Danmark i Grevens Fejde i 1534-36 og det så vi i Den Amerikanske Borgerkrig i 1861-65.

I Syrien er der ingen grupper, som et demokratisk land kan støtte.



Wikipedia har listet navnene på 22 af oprørshærens bataljoner. Herunder en kommenteret gennemgang, der næppe er fejlfri, men alligevel fortæller en hel del om Arabien med eller uden autoritære regimer.

Allahu Akbar battalion – Opkaldt efter krigsråbet Gud er Stor, som bruges ved terroristangreb.

Khalid bin Walid battalion – efter Muhammeds hærfører, der ofte er omtalt som ‘Allahs Sværd’.
Salaheddine Al-Ayoubi battalion – efter Saladdin, der er berømt for sin kamp imod kristne korsfarere, og mindre berømt for sine massakrer på samme.
Aboul Fidaa battalion – efter en mand der var berømt for sin kamp imod kristne korsfarere.
Saad Bin Moaz battalion – efter en anden af Muhammeds hærførere.

Omar Ibn al-Khattab battalion – efter Muhammed hjælper, der deltog i flere massakrer på jøder.
Abu Obeidah bin Al-Jarrah battalion – efter Muhammeds følgesvend, deltog i flere massakrer på jøder.
Omari battalion – formentlig opkaldt efter muhammeds følgesvend og muslimernes 2. kalif. Med til flere massakrer på jøder.
Sultan Pasha Al-Atrash battalion – arabisk nationalist, deltog i flere oprør mod kristne franskmænd, og med til at sende en invasionshær af arabiske lejesoldater ind i Israel i 1948.

Qassam battalion – efter Izz ad-Din al-Qassem, fundamentalistisk muslimsk imam der var involveret i en række krige mod ikke-muslimer fra 1910-35 – italienere, franskmænd, englændere, jøder. Hamas’ væbnede gren er også opkaldt efter ham.
Moawiyah Bin Abi Sufian – efter Muhammeds svoger, general.
Houriyeh battalion – kunne være en hentydning til Houri’erne, de 72 jomfruer.

Er det sådanne grupper, hvis idealer angiveligt er drab og massakrer på anderledes tænkende, som Danmark skal støtte. Regeringen med Villy Søvndal i spidsen er klar – og samtidig kan man se at de to store befolkningsgrupper i Syrien forbereder sig på borgerkrigen ved af flytte til områder med egne flertal.

søndag den 12. februar 2012

Statsministeren hedder Noa

Spildte ord fra Hans Engell søndag i EB.

Vis lederskab Helle beder Engell og tilføjer, at det ikke dur, at Statsministeren end ikke kender sit eget valgprogram.

Men hvis fru Thorning skal vise lederskab, så kræver det, at hun er selvstændig.
Når man ser Thorning tulle omkring på gangene på Christiansborg, vil man altid kunne se hendes spindoktor Noa Redington indenfor 2 meter fra hende.

Hun må ikke være alene og uden et talepapir – for så går det rigtig galt.

Før offentlige taler har hun indøvet få enkle sætninger, som hun dygtigt afleverer.
Men hvis der kommer flere spørgsmål end forventet, så brænder lokummet. Man kan se det på hende. Hun klamrer sig til de udenadlærte sætninger og gentager dem igen og igen, imens panikken breder sig.

lørdag den 4. februar 2012

Arrogance og manglende svar er årsagen

Er det ikke fantastisk. Skoleelver, som er valgt direkte fra deres skole, finder efter 8 uger, at de kan overskue alt.
Det er Folketingets vigtigste opgave at kontrollere Regeringen.
Det kan blandt andet gøres ved at spørge ministrene om sagerne.
Det er en ministers ansvar at svare ærligt og fyldestgørende på ethvert spørgsmål.
De episoder, hvor medlemmerne spørger igen og igen på nye måder, skyldes een og kun een årsag.
Vi har fået ministre, som er arrogante og flabede.
Jeg finder at Mogens Lykketoft burde indskærpe overfor ministrene deres ansvar om at svare fyldestgørende første gang. Så ville spørgetiden blive kortere.


Men naturligvis vil Thorning da ikke betale sin skat, da sagen er forældet pga. langmodighed hos Skat.

onsdag den 1. februar 2012

Möger lyver - og det afsløres.

Når man lyver, opstår der ofte lidt problemer.

Vi har netop set det igen.

Skatteminister Thor Möger lukkede grænsekontrollen med påstanden, at den ikke virkede – og forbrydere og andet pak fik atter fri adgang.

Men Thor Möger havde glemt at tage justitsministeren i ed.

Nu viser en ny opgørelse fra netop justitsminister Morten Bødskov (S) imidlertid, at Syd- og Sønderjyllands Politi, som følge af Skats toldkontrol fra den 15. juni til den 15. november i alt fik overdraget 88 sager.

- Når skatteministeren gik ud og sagde, at toldkontrollen var ren symbolpolitik og ikke havde været til verdens nytte, så var det misinformation uden sidestykke.

Ganske få stikprøver gav store resultater.

I dagspressen er nævnes ofte en romafamilie, som for 30 år siden rullede over grænsen med en lille campingvogn og håbet om evig forsørgelse. Familien har siden vokset sig stor og det er udgifterne til Danmarks mest kriminelle familie også. De modtager hvert år millioner fra Københavns Kommune, både når de sidder i fængsel eller de midlertidig er ude på prøve.

Tænk om der havde været en grænsekontrol, den dag ved grænsen da de kom ? En venlig grænsebetjent ville høfligt, men fast have forklaret familien, at de ikke kom ind, da de ikke kunne forsørge sig selv.

Det er værd at tænke på, at Tyskland netop har sat ekstra 800 mand ind på grænsekontrol ved Polens grænse. Men det er en helt anden historie.

Tyskerne mener vel, at der er god økonomi i ekstra grænsekontrol.