Går danske skattekroner til at dræbe allierede soldater i Afghanistan ?
Den seriøse avis Sundays Times i London, oplyser, at mindst 5 iranske selskaber, som arbejder i Afghanistan finansierer Talibans milits. Soldater på fast månedsløn på 233 US$ og med bonusordning med ekstra US$ 1.000 for at dræbe en soldat fra den internationale styrke. Bliver et militærkøretøj sprængt er der bonus på US$ 6.000.
Det absurde er, at det er vestlige penge, som finansierer dette.
De iranske virksomheder har vundet flere kontrakter om levering af materialer og logistik i genopbygningen af Afghanistan. Pengene kommer ofte i form af støtte fra udenlandske donorer.
Overskud overføres via afghanske banker - herunder Kabul Bank, der er delvist ejet af præsident Hamid Karzais bror Mahmood - til Teheran og Dubai.
Pengene kanaliseres derpå tilbage til Afghanistan gennem det uformelle islamisk banksystem kendt som Hawala.
"Det betyder, at selskaber, der deltager i finansieringen af oprøret let kan dække deres spor. Det gør det meget svært for os at spore cash flow," som en højtstående afghansk intelligens embedsmand sagde.
Han udtalte til Sunday Times, at de iranske selskaber var blevet stiftet med det ene formål at vinde kontrakter, der finansieres af udenlandsk bistand, således at donorernes likvide midler kan kanaliseres ind i oprøret.
Spørgsmål til Udviklingsminister Søren Pind. Kan du garantere, at der ikke går danske bistandsmidler, hverken direkte eller indirekte FN og EU, til Taliban ?
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti
Ålegårdsvænget 27
2791 Dragør
2872 7394
Ingen kommentarer:
Send en kommentar