Aktiviteshus versus Sundhedshus
Forslag til kompromis, som tilgodeser alle.
Mandag den 30. Aug. var der et velbesøgt borgermøde om Aktivitets- og Sundhedscenter i Dragør.
Det skete pga. ønsket om at indrette et sundhedscenter i Wiedergården. Et forslag som i sin første form ville centralisere hele Wiedergården under et Sundhedscenter, også Wiedergårdens Aktivitetshus.
Forslaget har naturligvis givet en del uro, da brugerne frygtede at selvstyret ville blive opløst.
Brugerbestyrelsen påpegede, at lokalerne i aktivitetshuset blev brugt i langt højere grad end forvaltningen var klar over. De tilbød derfor, at informere Social, Børn og Kultur Udvalget (SBKU) direkte på et møde. Dansk Folkeparti takkede ja til tilbuddet og vi beder udvalgsformanden om at sætte et sådan møde på dagsordenen inden sagen om et Sundhedscenter skal genbehandles.
Kompromisforslag
Dansk Folkeparti foreslår at Sundhedscenteret oprettes i de ledige lokaler i den vestlige del af Wiedergården, herunder også Mor/Barn lokalerne.
I april måned vil flytningen af Aflastningspladserne til Enggården, ydermere give ekstra 8 lokaler. Derved vil vi kunne opbygge et sundhedshus.
Aktivitetshuset fortsætter på uændrede vilkår for pensionister og efterlønnere. En blanding af aktivitetshus og sundhedscenter vil betyde at cafeen, som vi kender den må lukkes. Det skyldes, at den drives på specielle lempelige vilkår, da der er tale en relativ lukket brugergruppe af pensionister. Det sponserede fitnesscenter i kælderen er fortsat en aktivitet under Aktivitetscenteret.
Men der er intet i vejen for et gensidigt lån af ledige lokaler.
Har begge parter behov for mere plads til et arrangement, er det naturligt, at man låner hos hinanden, hvis der er lokaler ledige. Der er absolut ingen grund til at lokaler står tomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar