2010 er Dragørs Rædselsår.
Budgettet for 2011 er dog nu på plads
For Dansk Folkeparti har Dragørs økonomi været et Annus Horribilis i 2010.
I januar 2010 tegnede alt lyst. Budgettet for 2010 var acceptabelt og udviklingen levede op til forventningerne, var meldingerne fra forvaltningen. Opgaverne for byrådet var at tilpasse de enkelte dagsordenforslag til rammerne i budgettet. Rammer, som var rummelige og som tilgodeså en fornuftig udvikling med fokus på en forbedret kommunal service. Alt var idel lykke i Vor lille kommune.
Men så kom 1. marts 2010 med regne- og budgetfejlene. I første omgang viste opgørelserne, at der var sket fejl for mindst 21 millioner kroner i budget 2010. Fejl, som straks skulle rettes op, hvis ikke vi skulle under administration af Indenrigsministeriet sidst på året på grund af Kassekreditreglen.
Det medførte personalemæssige ændringer på topplan og en række nedskæringer samt ansættelsesstop og udbud af kommunale ejendomme m.m. Disse tiltag er nu næsten på plads – og det reddede budgettet for 2010.
Dansk Folkepartis holdning til disse ændringer var pragmatiske. Lidt skarpt trukket op, kunne vi bare konstatere, at virkeligheden ikke levede op til budget 2010´s rosenrøde forventninger. Vi måtte derfor bare sørge for at få tilpasset drømmene med den grå hverdag. For at sige det enkelt, så betød ændringerne, at vi måtte gå på kompromis med vores politik – alternativet havde været værre.
Budget 2011
Oplægget til budget 2011 var i 2009 lavet med samme tiltro til de rigelige pengemidler, som for 2010. Det betød, at der skulle ske ændringer for mindst 35 millioner kroner på det kommende budget. En sådan beskæring kan ikke gennemføres uden at det gør rigtig ondt mange steder. Det er derfor positivt, at et stort flertal i byrådet alligevel valgte at indgå i budgetaftalen. Den var nødvendig, men rørte dybt i forligspartierne hjerteblod. Alle partigrupperne har måttet give køb på deres særinteresser.
Til gengæld er det positivt, at disse barske ændringer betyder, at der denne gang fremlægges et budget i balance, men som også sikrer en positiv likviditetsmæssig udvikling for de nærmeste 2 til 3 år, hvis vi fastholder den bevidst faste styring af kommunens servicedriftsudgifter, som blev indledt med besparelserne i marts måned.
Fremtiden
Det er Dansk Folkeparti´s holdning, at vi så snart det økonomiske råderum forbedres på længere sigt, skal vi se på hvilke serviceydelser, der kan genindføres eller udvikles efter aftale med de andre partier, så vi også fremadrettet kan tilbyde tilfredsstillende kerneydelser til borgerne. Indtil økonomien har rettet sig varigt, konstaterer vi, at der er enighed om, at der som hovedregel ikke kan ydes tillægsbevilling til budgettet uden en tilsvarende kompenserende besparelse.
Besparelserne er massive, men alternativet ville være værre.
Morten Dreyer
Medlem af Dragør Byråd
Dansk Folkeparti
www.df-dragoer.dk
mandag den 27. september 2010
torsdag den 23. september 2010
Sæt toldere ind !
Lad os indsætte et massivt opbud af toldere ved Øresundsbroen.
Tænk om vi kunne sætte Grænsebetjente ind ved alle overgange i Danmark.
Så kunne megen kriminalitet forhindres. Men desværre står Dansk Folkeparti ret ene om ønsket om grænsebetjente, da det strider imod Schengelaftalen.
Men der en alternativ løsning, nemlig indsættelse af toldere. Det ser man ved Øresundsbroen. Sverige har indsat en massiv gruppe toldere, som finder rigtig mange lovovertrædelser. Dansk toldindsats samme sted er nærmest nul. Ca. 200 svenske toldere – og 3 – 4 danske.
Gevinsterne ved effektiviseringerne, som følge af SKATs omstrukturering og indførelse af nye it-systemer, skal nemlig ikke længere blot indkasseres af staten, som en besparelse på driftsomkostningerne til SKAT. En stor del bør bruges til at forbedre indsatsen.
Som medlem af Dragør Byråd ser man hvorledes opkrævningen, som varetages af SKAT, halter bagud. Så kommunerne må skære ned på kerneydelserne. Her er der også behov for en ekstra indsats.
"Det er godt, at vi nu har fået frigjort ressourcer fra, at ganske almindelige mennesker ikke længere bliver dænget til i papirer fra skattevæsenet, men håndterer det meget enklere. Men så skal vi beslutte, hvad de frigjorte ressourcer kan bruges til - og nogle af dem bør bruges på en forstærket indsats over for dem, der er notoriske svindlere og bedragere.
Mon ikke det kan lykkes at få et flertal sammen med Soc. og SF, som kan sikre en bedre bemanding hos SKAT ? Hvis VK-regeringen mod forventning ikke kan se fordelene.
På Dansk Folkepartis årsmøde blev det fastslået, at netop toldenheden under SKAT skal forbedres. Helst så vi grænsekontrollen genindført, men kan vi ikke komme igennem med det, så kan en forøget toldindsats også bruges. Det kan være ligeså effektivt med en direkte telefon kontakt til politiet.
Når man kører ned gennem Europa i dag, ser man mange steder, at der er kraftig kontrol ved grænsen - men ser så, at det er toldere. Det er genialt, for de kan bare kontakte politiet, hvis der er behov for det.
Dansk Folkeparti står alene med ønsket om grænsekontrol, ser flere af de øvrige partier dog med velvilje på ønsket om flere toldere.
Hvis det lykkes at komme igennem med dette forslag, kan vi opleve en stærk bemanding ved grænseovergangene og ikke mindst med Øresundsbroen. Punktvise stikprøver har vist, at der er rigtig meget at komme efter – både ulovlig persontrafik, narko m.m. Men en håndfuld toldere er for lidt, når de skal bevogte broen 365 dage om året og 24 timer i døgnet.
Morten Dreyer
Folketingskandidat i Københavns Storkreds
Dansk Folkeparti
Tænk om vi kunne sætte Grænsebetjente ind ved alle overgange i Danmark.
Så kunne megen kriminalitet forhindres. Men desværre står Dansk Folkeparti ret ene om ønsket om grænsebetjente, da det strider imod Schengelaftalen.
Men der en alternativ løsning, nemlig indsættelse af toldere. Det ser man ved Øresundsbroen. Sverige har indsat en massiv gruppe toldere, som finder rigtig mange lovovertrædelser. Dansk toldindsats samme sted er nærmest nul. Ca. 200 svenske toldere – og 3 – 4 danske.
Gevinsterne ved effektiviseringerne, som følge af SKATs omstrukturering og indførelse af nye it-systemer, skal nemlig ikke længere blot indkasseres af staten, som en besparelse på driftsomkostningerne til SKAT. En stor del bør bruges til at forbedre indsatsen.
Som medlem af Dragør Byråd ser man hvorledes opkrævningen, som varetages af SKAT, halter bagud. Så kommunerne må skære ned på kerneydelserne. Her er der også behov for en ekstra indsats.
"Det er godt, at vi nu har fået frigjort ressourcer fra, at ganske almindelige mennesker ikke længere bliver dænget til i papirer fra skattevæsenet, men håndterer det meget enklere. Men så skal vi beslutte, hvad de frigjorte ressourcer kan bruges til - og nogle af dem bør bruges på en forstærket indsats over for dem, der er notoriske svindlere og bedragere.
Mon ikke det kan lykkes at få et flertal sammen med Soc. og SF, som kan sikre en bedre bemanding hos SKAT ? Hvis VK-regeringen mod forventning ikke kan se fordelene.
På Dansk Folkepartis årsmøde blev det fastslået, at netop toldenheden under SKAT skal forbedres. Helst så vi grænsekontrollen genindført, men kan vi ikke komme igennem med det, så kan en forøget toldindsats også bruges. Det kan være ligeså effektivt med en direkte telefon kontakt til politiet.
Når man kører ned gennem Europa i dag, ser man mange steder, at der er kraftig kontrol ved grænsen - men ser så, at det er toldere. Det er genialt, for de kan bare kontakte politiet, hvis der er behov for det.
Dansk Folkeparti står alene med ønsket om grænsekontrol, ser flere af de øvrige partier dog med velvilje på ønsket om flere toldere.
Hvis det lykkes at komme igennem med dette forslag, kan vi opleve en stærk bemanding ved grænseovergangene og ikke mindst med Øresundsbroen. Punktvise stikprøver har vist, at der er rigtig meget at komme efter – både ulovlig persontrafik, narko m.m. Men en håndfuld toldere er for lidt, når de skal bevogte broen 365 dage om året og 24 timer i døgnet.
Morten Dreyer
Folketingskandidat i Københavns Storkreds
Dansk Folkeparti
fredag den 17. september 2010
Spørgsmål til Søren Pind
Går danske skattekroner til at dræbe allierede soldater i Afghanistan ?
Den seriøse avis Sundays Times i London, oplyser, at mindst 5 iranske selskaber, som arbejder i Afghanistan finansierer Talibans milits. Soldater på fast månedsløn på 233 US$ og med bonusordning med ekstra US$ 1.000 for at dræbe en soldat fra den internationale styrke. Bliver et militærkøretøj sprængt er der bonus på US$ 6.000.
Det absurde er, at det er vestlige penge, som finansierer dette.
De iranske virksomheder har vundet flere kontrakter om levering af materialer og logistik i genopbygningen af Afghanistan. Pengene kommer ofte i form af støtte fra udenlandske donorer.
Overskud overføres via afghanske banker - herunder Kabul Bank, der er delvist ejet af præsident Hamid Karzais bror Mahmood - til Teheran og Dubai.
Pengene kanaliseres derpå tilbage til Afghanistan gennem det uformelle islamisk banksystem kendt som Hawala.
"Det betyder, at selskaber, der deltager i finansieringen af oprøret let kan dække deres spor. Det gør det meget svært for os at spore cash flow," som en højtstående afghansk intelligens embedsmand sagde.
Han udtalte til Sunday Times, at de iranske selskaber var blevet stiftet med det ene formål at vinde kontrakter, der finansieres af udenlandsk bistand, således at donorernes likvide midler kan kanaliseres ind i oprøret.
Spørgsmål til Udviklingsminister Søren Pind. Kan du garantere, at der ikke går danske bistandsmidler, hverken direkte eller indirekte FN og EU, til Taliban ?
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti
Ålegårdsvænget 27
2791 Dragør
2872 7394
Den seriøse avis Sundays Times i London, oplyser, at mindst 5 iranske selskaber, som arbejder i Afghanistan finansierer Talibans milits. Soldater på fast månedsløn på 233 US$ og med bonusordning med ekstra US$ 1.000 for at dræbe en soldat fra den internationale styrke. Bliver et militærkøretøj sprængt er der bonus på US$ 6.000.
Det absurde er, at det er vestlige penge, som finansierer dette.
De iranske virksomheder har vundet flere kontrakter om levering af materialer og logistik i genopbygningen af Afghanistan. Pengene kommer ofte i form af støtte fra udenlandske donorer.
Overskud overføres via afghanske banker - herunder Kabul Bank, der er delvist ejet af præsident Hamid Karzais bror Mahmood - til Teheran og Dubai.
Pengene kanaliseres derpå tilbage til Afghanistan gennem det uformelle islamisk banksystem kendt som Hawala.
"Det betyder, at selskaber, der deltager i finansieringen af oprøret let kan dække deres spor. Det gør det meget svært for os at spore cash flow," som en højtstående afghansk intelligens embedsmand sagde.
Han udtalte til Sunday Times, at de iranske selskaber var blevet stiftet med det ene formål at vinde kontrakter, der finansieres af udenlandsk bistand, således at donorernes likvide midler kan kanaliseres ind i oprøret.
Spørgsmål til Udviklingsminister Søren Pind. Kan du garantere, at der ikke går danske bistandsmidler, hverken direkte eller indirekte FN og EU, til Taliban ?
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti
Ålegårdsvænget 27
2791 Dragør
2872 7394
onsdag den 15. september 2010
Hvad nu Lars Barfoed ?
Hvor lang tid er 3 evigheder, hr Justitsminister Lars Barfoed ?
Retten i Glostrup har netop idømt hovedmanden for danmarkshistoriens største røveri i Brøndby 10 års fængsel og udvisning for bestandigt.
Så nu kan borgerne være sikre – 10 år i fængsel og så udvisning for resten af livet. Eller kan de ?
Hovedmande Tayeb Si M´rabet er fransk statsborger med rødder i Nordafrika. Men med forkærlighed for forbrydelser i Danmark.
Første gang offentligheden rigtig lægger mærke til ham er i 1991, hvor man får en straf på 3½ års fængsel og udvisning for bestandigt for et voldsomt røveri mod en pengetransport fra Danske Bank.
Næste gang var i 1997, hvor atter blev udvist for bestandigt. Det skete samtidig med 6 års fængsel for endnu et groft røveri mod en pengetransport. Under afsoningen blev dertil dømt for drabsforsøg på en fængselsbetjent og en medfange.
Nu har dit ministerium for 3. gang dømt ham til udvisning for bestandigt, Lars Barfoed.
Hvad har du tænkt dig at gør for at holde ham ude denne gang ?
Udviste udlændinge afsoner næsten altid kun ½ straf inden udvisningen. Det kan der være gode årsager til. Hvis udvisningen betyder at vi aldrig ser forbryderen igen, kan det være en fair økonomisk løsning for statskassen.
Men hvis udvisningen overtrædes bør der ske en kraftig reaktion. I dagens Danmark er risikoen bare 8 dages varetægtsophold inden man atter sender forbryderen ud igen.
For overtrædelse af udvisningen bør man mindst lade forbryderen afsone resten af sin dom, plus en tillægsstraf, som står i forhold udvisningsdommen.
Retten i Glostrup har netop idømt hovedmanden for danmarkshistoriens største røveri i Brøndby 10 års fængsel og udvisning for bestandigt.
Så nu kan borgerne være sikre – 10 år i fængsel og så udvisning for resten af livet. Eller kan de ?
Hovedmande Tayeb Si M´rabet er fransk statsborger med rødder i Nordafrika. Men med forkærlighed for forbrydelser i Danmark.
Første gang offentligheden rigtig lægger mærke til ham er i 1991, hvor man får en straf på 3½ års fængsel og udvisning for bestandigt for et voldsomt røveri mod en pengetransport fra Danske Bank.
Næste gang var i 1997, hvor atter blev udvist for bestandigt. Det skete samtidig med 6 års fængsel for endnu et groft røveri mod en pengetransport. Under afsoningen blev dertil dømt for drabsforsøg på en fængselsbetjent og en medfange.
Nu har dit ministerium for 3. gang dømt ham til udvisning for bestandigt, Lars Barfoed.
Hvad har du tænkt dig at gør for at holde ham ude denne gang ?
Udviste udlændinge afsoner næsten altid kun ½ straf inden udvisningen. Det kan der være gode årsager til. Hvis udvisningen betyder at vi aldrig ser forbryderen igen, kan det være en fair økonomisk løsning for statskassen.
Men hvis udvisningen overtrædes bør der ske en kraftig reaktion. I dagens Danmark er risikoen bare 8 dages varetægtsophold inden man atter sender forbryderen ud igen.
For overtrædelse af udvisningen bør man mindst lade forbryderen afsone resten af sin dom, plus en tillægsstraf, som står i forhold udvisningsdommen.
mandag den 13. september 2010
Aktivitetshus vs Sundhedshus
Aktiviteshus versus Sundhedshus
Forslag til kompromis, som tilgodeser alle.
Mandag den 30. Aug. var der et velbesøgt borgermøde om Aktivitets- og Sundhedscenter i Dragør.
Det skete pga. ønsket om at indrette et sundhedscenter i Wiedergården. Et forslag som i sin første form ville centralisere hele Wiedergården under et Sundhedscenter, også Wiedergårdens Aktivitetshus.
Forslaget har naturligvis givet en del uro, da brugerne frygtede at selvstyret ville blive opløst.
Brugerbestyrelsen påpegede, at lokalerne i aktivitetshuset blev brugt i langt højere grad end forvaltningen var klar over. De tilbød derfor, at informere Social, Børn og Kultur Udvalget (SBKU) direkte på et møde. Dansk Folkeparti takkede ja til tilbuddet og vi beder udvalgsformanden om at sætte et sådan møde på dagsordenen inden sagen om et Sundhedscenter skal genbehandles.
Kompromisforslag
Dansk Folkeparti foreslår at Sundhedscenteret oprettes i de ledige lokaler i den vestlige del af Wiedergården, herunder også Mor/Barn lokalerne.
I april måned vil flytningen af Aflastningspladserne til Enggården, ydermere give ekstra 8 lokaler. Derved vil vi kunne opbygge et sundhedshus.
Aktivitetshuset fortsætter på uændrede vilkår for pensionister og efterlønnere. En blanding af aktivitetshus og sundhedscenter vil betyde at cafeen, som vi kender den må lukkes. Det skyldes, at den drives på specielle lempelige vilkår, da der er tale en relativ lukket brugergruppe af pensionister. Det sponserede fitnesscenter i kælderen er fortsat en aktivitet under Aktivitetscenteret.
Men der er intet i vejen for et gensidigt lån af ledige lokaler.
Har begge parter behov for mere plads til et arrangement, er det naturligt, at man låner hos hinanden, hvis der er lokaler ledige. Der er absolut ingen grund til at lokaler står tomme.
Forslag til kompromis, som tilgodeser alle.
Mandag den 30. Aug. var der et velbesøgt borgermøde om Aktivitets- og Sundhedscenter i Dragør.
Det skete pga. ønsket om at indrette et sundhedscenter i Wiedergården. Et forslag som i sin første form ville centralisere hele Wiedergården under et Sundhedscenter, også Wiedergårdens Aktivitetshus.
Forslaget har naturligvis givet en del uro, da brugerne frygtede at selvstyret ville blive opløst.
Brugerbestyrelsen påpegede, at lokalerne i aktivitetshuset blev brugt i langt højere grad end forvaltningen var klar over. De tilbød derfor, at informere Social, Børn og Kultur Udvalget (SBKU) direkte på et møde. Dansk Folkeparti takkede ja til tilbuddet og vi beder udvalgsformanden om at sætte et sådan møde på dagsordenen inden sagen om et Sundhedscenter skal genbehandles.
Kompromisforslag
Dansk Folkeparti foreslår at Sundhedscenteret oprettes i de ledige lokaler i den vestlige del af Wiedergården, herunder også Mor/Barn lokalerne.
I april måned vil flytningen af Aflastningspladserne til Enggården, ydermere give ekstra 8 lokaler. Derved vil vi kunne opbygge et sundhedshus.
Aktivitetshuset fortsætter på uændrede vilkår for pensionister og efterlønnere. En blanding af aktivitetshus og sundhedscenter vil betyde at cafeen, som vi kender den må lukkes. Det skyldes, at den drives på specielle lempelige vilkår, da der er tale en relativ lukket brugergruppe af pensionister. Det sponserede fitnesscenter i kælderen er fortsat en aktivitet under Aktivitetscenteret.
Men der er intet i vejen for et gensidigt lån af ledige lokaler.
Har begge parter behov for mere plads til et arrangement, er det naturligt, at man låner hos hinanden, hvis der er lokaler ledige. Der er absolut ingen grund til at lokaler står tomme.
lørdag den 4. september 2010
Grundlov versus § 266 b
Til Folketingets Præsidium
Ved Folketingets Formand hr Thor Pedersen.
Da Grundloven sikrer folkestyre i Danmark, er der et alvorligt problem med den såkaldte racismepargraf 266 b.
Hvis borgerne i Danmark skal kunne forholde sig til virkelighedens problemer, er det nødvendigt, at alle oplysninger er til stede for dem, som ønsker det.
Derefter kan enhver for sig selv afveje synspunkterne og den valør, man personlig måtte give de enkelte udtalelser. Og derpå reagerer derpå.
I Danmark bør vi ikke forsimple debatten om samfundsforhold ved at lade selvcensur eller allehånde politianmeldelser fjerne holdninger fra det offentlige rum.
Grundlovens § 77 er ganske klar: ”§ 77 - Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Skal vi sikrer folkestyret i Danmark, et det nødvendigt at fjerne § 266 b.
Morten Dreyer
Dragør den 4. Sept. 2010.
Ved Folketingets Formand hr Thor Pedersen.
Da Grundloven sikrer folkestyre i Danmark, er der et alvorligt problem med den såkaldte racismepargraf 266 b.
Hvis borgerne i Danmark skal kunne forholde sig til virkelighedens problemer, er det nødvendigt, at alle oplysninger er til stede for dem, som ønsker det.
Derefter kan enhver for sig selv afveje synspunkterne og den valør, man personlig måtte give de enkelte udtalelser. Og derpå reagerer derpå.
I Danmark bør vi ikke forsimple debatten om samfundsforhold ved at lade selvcensur eller allehånde politianmeldelser fjerne holdninger fra det offentlige rum.
Grundlovens § 77 er ganske klar: ”§ 77 - Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Skal vi sikrer folkestyret i Danmark, et det nødvendigt at fjerne § 266 b.
Morten Dreyer
Dragør den 4. Sept. 2010.
torsdag den 2. september 2010
EU bestikkelse
37.5 milliarder i årlig bestikkelse fra EU.
Det er tilbuddet fra Libyens enehersker Gaddafi. Hvis EU betaler ham mindst 5 milliarder euro om året, vil han stoppe for den ulovlige indvandring til EU gennem Libyen. Derved kan Europa slippe for at blive sort, som Gaddafi så malende udtrykker det.
Italien har allerede taget positivt imod forslaget og forventer, at det drøftes og vedtages på november mødet i EU-African samarbejdet.
Den italienske udenrigsminister Franco Frattini er positiv for en hurtig beslutning og fortsætter: Europa har behov for en fælles indvandringspolitik, som omfatter store bidrag til immigranternes hjemlande for at afhjælpe deres problemer.
Det franske udenrigsministeriums officielle talsmand, Bernard Valero støtter Italiens holdning og ønsker også en hurtig aftale på mødet i november.
Hvordan kan EU seriøst overhovedet indgå i en sådan bestikkelsesaftale.
Hvordan kan man uden en ordentlig beslutningsproces omfattende alle de 27 EU-lande.
Er det kun Dansk Folkeparti, som finder, at EU breder sig for meget ?
Er der ikke et moralkodeks i EU, som forbyder bestikkelse ?
Morten Dreyer
Det er tilbuddet fra Libyens enehersker Gaddafi. Hvis EU betaler ham mindst 5 milliarder euro om året, vil han stoppe for den ulovlige indvandring til EU gennem Libyen. Derved kan Europa slippe for at blive sort, som Gaddafi så malende udtrykker det.
Italien har allerede taget positivt imod forslaget og forventer, at det drøftes og vedtages på november mødet i EU-African samarbejdet.
Den italienske udenrigsminister Franco Frattini er positiv for en hurtig beslutning og fortsætter: Europa har behov for en fælles indvandringspolitik, som omfatter store bidrag til immigranternes hjemlande for at afhjælpe deres problemer.
Det franske udenrigsministeriums officielle talsmand, Bernard Valero støtter Italiens holdning og ønsker også en hurtig aftale på mødet i november.
Hvordan kan EU seriøst overhovedet indgå i en sådan bestikkelsesaftale.
Hvordan kan man uden en ordentlig beslutningsproces omfattende alle de 27 EU-lande.
Er det kun Dansk Folkeparti, som finder, at EU breder sig for meget ?
Er der ikke et moralkodeks i EU, som forbyder bestikkelse ?
Morten Dreyer
Abonner på:
Opslag (Atom)