Grønland accepterer underbetalte kinesere
For at sætte gang i et mineeventyr har det grønlandske landsstyre fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt at importere billig, udenlandsk arbejdskraft. Fagbevægelsen er i oprør og taler om social dumping. Vilkårene er hårde, hvis man vil have udenlandske investeringer, fastslår professor og formand for rådgivende udvalg i Grønland.
Utilsløret social dumping og i strid med en stribe internationale konventioner må dommen lyde.
Men nu er det jo slet ikke Grønland, som giver arbejdstilladelserne. Det er en opgave, som er lagt hos Udlændinge Service, som håndterer den såkaldte GreenCard ordning.
Men mon ikke det er umuligt, hvis man da ikke bøjer reglerne helt vildt ?
En opholdstilladelse efter Greencard-ordningen gives efter en individuel vurdering på baggrund af et pointsystem, som bruges til at vurdere, om det er sandsynligt, at man vil kunne finde kvalificeret arbejde i Danmark og Grønland.
For at kunne få opholdstilladelse efter Greencard-ordningen skal man i alt opnå mindst 100 point. Pointene tildeles efter fem kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder.
Det er også et krav, at man kan dokumentere, at man er i stand til at forsørge sig selv det første år i Danmark. Dokumentationen kan være en bankudskrift i ens eget navn, hvor det tydeligt fremgår i hvilken valuta og på hvilken dato, den er udstedt
Endelig er det et krav, at man under sit ophold i Danmark ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Uddannelseskrav
Akademiske uddannelsers niveau kan variere fra land til land, selv om de kaldes det samme. Det vil fx sige, at en bacheloruddannelse fra et andet land ikke nødvendigvis svarer til en dansk bacheloruddannelse.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vurderer, om det er nødvendigt at få en ansøgers uddannelsesniveau vurderet af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som er en styrelse under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Hvis man har en uddannelse, som svarer til et lavere niveau end en dansk bacheloruddannelse, er det ikke muligt at opnå point nok til at få opholdstilladelse efter Greencard-ordningen.
Med andre ord. Grønlands landstyres forslag har ikke en kinamands chance for at blive udført.
Enten stopper sagen med udelukkende at ansætte minefolk med en godkendt bacheloruddannelse, eller også skal der vedtages en særlov på området. Arbejdsminister Mette Frederiksen skal på regeringens og Enhedslistens vegne fremsætte et lovforslag, som sætter alle faglige og lovlige regler ud af kraft.
Jeg har tidligere efterlyst en grundig analyse om hvilke udgifter, som Danmark skal sætte sig i, for at udvikle råstofferne i Grønland. Som jeg ser det, så vil Danmark forlods bruge milliarder på projektet, og så snart indtægterne begynder at strømme, vil Grønland kappe alle bånd.
onsdag den 26. september 2012
torsdag den 20. september 2012
En fabel om Koldkrigstiden - hvad nu hvis ????
Bent Jensen burde skrive en fiktiv roman – helt fiktiv.
Efter fem år sætter historikeren Bent Jensen punktum i sin rapport om de indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Historikeren har opgivet få afklassificeret en række hemmelige dokumenter fra perioden. Men resten er nu klar.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) oplyser således, at Bent Jensen har meddelt, at »den gennemskrivning af det 1.000-sider lange manuskript til værket om Danmark under Den Kolde Krig, som blev nødvendiggjort af de mange afslag på afklassificering af ofte centrale dokumenter, nu er afsluttet«.
Halvandet års ventetid er nu slut. Det seneste halvandet år har historikeren ellers måtte afvente, at såvel Stats- som Justitsministeriet - og herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) - ophævede begrænsningen på hans brug af dele af det fortrolige kildemateriale, som i første omgang indgik i koldkrigsrapporten.
Bogen skulle efter planen udkomme her i efteråret. Den bliver spændende at læse.
Men Bent Jensen må ikke hvile på laurbærbladene.
Jeg vil derfor opfordre ham til at skrive en fiktiv roman med udelukkende fiktive personer, hvor Bent Jensen skriver en fabel over hvordan en historie kunne hænge sammen, naturligvis kun som et eventyr, uden relation til hverken nuværende eller afdøde personer i ind- og udland.
Efter fem år sætter historikeren Bent Jensen punktum i sin rapport om de indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.
Historikeren har opgivet få afklassificeret en række hemmelige dokumenter fra perioden. Men resten er nu klar.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) oplyser således, at Bent Jensen har meddelt, at »den gennemskrivning af det 1.000-sider lange manuskript til værket om Danmark under Den Kolde Krig, som blev nødvendiggjort af de mange afslag på afklassificering af ofte centrale dokumenter, nu er afsluttet«.
Halvandet års ventetid er nu slut. Det seneste halvandet år har historikeren ellers måtte afvente, at såvel Stats- som Justitsministeriet - og herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) - ophævede begrænsningen på hans brug af dele af det fortrolige kildemateriale, som i første omgang indgik i koldkrigsrapporten.
Bogen skulle efter planen udkomme her i efteråret. Den bliver spændende at læse.
Men Bent Jensen må ikke hvile på laurbærbladene.
Jeg vil derfor opfordre ham til at skrive en fiktiv roman med udelukkende fiktive personer, hvor Bent Jensen skriver en fabel over hvordan en historie kunne hænge sammen, naturligvis kun som et eventyr, uden relation til hverken nuværende eller afdøde personer i ind- og udland.
onsdag den 19. september 2012
Ussel S politik på kulturen.
Socialdemokratisk kulturpolitik er en skandale. De har deponeret deres kulturpolitik hos kaospiloten fra Aarhus, Uffe Elbæk. Som radikal opfatter han al kultur som noget multikulurelt, hvor staten skal give støtte til allehånde indvandrings projekter. Derimod kan historiske klenodier, som f.ex. Fregatten Jylland, sejle i sin egen sø.
Det er gængs radikal politik, og kan ikke overraske.
Men hvordan kan socialdemokraternes bagland dog godkende det.
Det er også de socialdemokratiske medlemmers forfædre, som bemandede skibet under Slaget ved Helgoland i 1864. Det var her Danmark vandt den eneste sejr i krigen 1864.
Der har været enighed i Danmarks Radios bestyrelse om at satse stort i en serie om krigen med titlen, Slagtebænk Dybbyl. Samtidig med at serien begynder, så kan man pakke Fregatten Jylland ned og lukke og slukke.
Socialdemokraterne er en skændsel, hvis det sker.
Nørreport har brug for fast politivagt
Politi og DSB bør tage hinanden i hånden og gøre noget ved kriminaliten på Nørreport Station.
Det er Danmarks største plads for lommetyverier. Hver dag bestormes politistationerne med anmeldelser om tyveri. Dertil er Nørreport Station den centrale omstigningsstation for både Metro, S-tog og Regionaltog.
Tænk om politi og DSB gjorde noget ved sagen og beskyttede de rejsende mod de platugler og gemene forbrydere, som opholder sig på stationen.
Der er i dag adskillige overvågningskameraer opsat, men de er kun sjældent betjent, da man angiveligt ikke kan afse mandskab.
Opsæt det nødvendige ekstra antal kameraer op og sæt en fast vagt på overvågningen, og giv ham så et direkte telefonnummer til nærmeste politibetjent.
CCTV overvågning i Storbritanien viser, at en erfaren vagt let kan spotte de kriminelle, da de i sagens natur opholder sig længere tid på stationen end ordentlige borgere.
Vi kan ikke være bekendt, at så mange bestjæles dagligt, når det enkelt kan forhindres.
Det er Danmarks største plads for lommetyverier. Hver dag bestormes politistationerne med anmeldelser om tyveri. Dertil er Nørreport Station den centrale omstigningsstation for både Metro, S-tog og Regionaltog.
Tænk om politi og DSB gjorde noget ved sagen og beskyttede de rejsende mod de platugler og gemene forbrydere, som opholder sig på stationen.
Der er i dag adskillige overvågningskameraer opsat, men de er kun sjældent betjent, da man angiveligt ikke kan afse mandskab.
Opsæt det nødvendige ekstra antal kameraer op og sæt en fast vagt på overvågningen, og giv ham så et direkte telefonnummer til nærmeste politibetjent.
CCTV overvågning i Storbritanien viser, at en erfaren vagt let kan spotte de kriminelle, da de i sagens natur opholder sig længere tid på stationen end ordentlige borgere.
Vi kan ikke være bekendt, at så mange bestjæles dagligt, når det enkelt kan forhindres.
Hoveriet genindført
Hoveriet kommer hurtigt tilbage, denne gang for kommunerne.
I årene fra 1740 og frem til 1800 havde vi Stavnsbåndet i Danmark. Personer imellem 6 til 40 år kunne kun forlade det lokale gods, med godsejerens forlods skriftlige godkendelse.
Dette sker for at sikre storbrugene en stor stabil, om end modvillig arbejdsstyrke. Når Nådigherren måtte ønske det, så skulle alle imellem 6 og 40 år stille til hoveri: At arbejde på godsets jorde og bygninger fra daggry til aften. Når der her var pløjet, sået og høstet, så kunne bønderne arbejde på deres egne marker. Det var andre tider dengang.
Men i dagens Danmark kommer tiden tilbage med hoveriet for kommunerne.
Ser man på papiret, så har kommunerne selvstyre. Formelt kan de styre egne anliggender efter lokale forhold.
I højtidelige stunder fejrer man det lokale selvstyre med hævede champagneglas og med en stille undren over andre landes centrale styring af det kommunale. Det er godt, at vi har det gode danske kommunale system, er der bred enighed om i sådanne situationer.
Men den overordnede statslige styring ned i de mindste ting breder sig. Med cirkulærer og andre krav, sættes der snævre rammer for kommunernes frihedsrettigheder. Ganske vist sker det nu uden brug af ridefogeder og deres træheste, som kunne invalidere en rask mand for livet ved 24 timers ophold på den. Alene truslen herom fik menneskene til at rette ind.
Alle med bare et lille kendskab til det kommunale system, vil have utallige eksempler på ejendommelige handlinger i kommunen pga. de rigide regler, som man skal følge. Regler som ingen indflydelse har på kvaliteten. Se det i øjnene, byrådene er tæt på borgerne og skal stå til regnskab overfor dem hvert fjerde år. Derimod vil en kontorchef i en styrelse aldrig blive draget til personligt ansvar, selv om kommunerne spilder formuer på latterlige detaljer, som intet betyder i den enkelte kommune.
Lige nu arbejder landets kommuner med Vandhandleplaner. Det sker pga. Miljøstyrelsens nye krav på foranledning af EU. Alle landets vandløb skal deles i to slags: Grøft eller naturlig å.
Hvis der fra ministeriet dømmes naturlig å, så skal kommunerne udarbejde planer og uddelegere opgaver.
I Dragør har ministeriet foræret os kommunens første å. Det er en gravet grøft på 900 meter fra 1910, hvor halvdelen er en bare 20 centimeter dyn rende i halvdelen af længden uden vand siden parcelhusene blev bygget omkring den.
Det er absurd. Men desværre er det ikke en enlig svale.
I årene fra 1740 og frem til 1800 havde vi Stavnsbåndet i Danmark. Personer imellem 6 til 40 år kunne kun forlade det lokale gods, med godsejerens forlods skriftlige godkendelse.
Dette sker for at sikre storbrugene en stor stabil, om end modvillig arbejdsstyrke. Når Nådigherren måtte ønske det, så skulle alle imellem 6 og 40 år stille til hoveri: At arbejde på godsets jorde og bygninger fra daggry til aften. Når der her var pløjet, sået og høstet, så kunne bønderne arbejde på deres egne marker. Det var andre tider dengang.
Men i dagens Danmark kommer tiden tilbage med hoveriet for kommunerne.
Ser man på papiret, så har kommunerne selvstyre. Formelt kan de styre egne anliggender efter lokale forhold.
I højtidelige stunder fejrer man det lokale selvstyre med hævede champagneglas og med en stille undren over andre landes centrale styring af det kommunale. Det er godt, at vi har det gode danske kommunale system, er der bred enighed om i sådanne situationer.
Men den overordnede statslige styring ned i de mindste ting breder sig. Med cirkulærer og andre krav, sættes der snævre rammer for kommunernes frihedsrettigheder. Ganske vist sker det nu uden brug af ridefogeder og deres træheste, som kunne invalidere en rask mand for livet ved 24 timers ophold på den. Alene truslen herom fik menneskene til at rette ind.
Alle med bare et lille kendskab til det kommunale system, vil have utallige eksempler på ejendommelige handlinger i kommunen pga. de rigide regler, som man skal følge. Regler som ingen indflydelse har på kvaliteten. Se det i øjnene, byrådene er tæt på borgerne og skal stå til regnskab overfor dem hvert fjerde år. Derimod vil en kontorchef i en styrelse aldrig blive draget til personligt ansvar, selv om kommunerne spilder formuer på latterlige detaljer, som intet betyder i den enkelte kommune.
Lige nu arbejder landets kommuner med Vandhandleplaner. Det sker pga. Miljøstyrelsens nye krav på foranledning af EU. Alle landets vandløb skal deles i to slags: Grøft eller naturlig å.
Hvis der fra ministeriet dømmes naturlig å, så skal kommunerne udarbejde planer og uddelegere opgaver.
I Dragør har ministeriet foræret os kommunens første å. Det er en gravet grøft på 900 meter fra 1910, hvor halvdelen er en bare 20 centimeter dyn rende i halvdelen af længden uden vand siden parcelhusene blev bygget omkring den.
Det er absurd. Men desværre er det ikke en enlig svale.
torsdag den 13. september 2012
Flyt Fregatten Jylland til Københavnsområdet
Onsdag havde hr. Otto Klæber et godt forslag om Fregatten Jylland i Berlingske:
Flyt den til Københavnsområdet, hvor publikumsunderlaget er langt større, end den nuværende placering.
Ideen er rigtig god. Tidligere var der 50.000 gæster årligt, det er nu dalet til 25.000, hvoraf en del er skoleklasser på tur.
Problemet er dobbelt, for naturligvis har placeringen indflydelse, men det er også væsentligt, at vi oplever unge mennesker, som vokser op uden anden historisk referance, end at skuespilleren Jørgen Buckhøj, maskeret som Mads fra Skjern, ankom til byen Korsbæk i år nul.
Før da var alt Oldtid og uden interesse.
Men til gengæld er serien Matador nærmest bleven sakral på trods af åbenlyse fejl. Tænk at lade den danske modstandsbevægelse imod nazisterne, være under ledelse af den særdeles radikale doktor. Det var absurd, at forestille sig en radikal, som risikerer noget som helst for noget så abstrakt som frihed og selvbestemmelse.
Vi skal i Danmark værne om Vor historie på trods af kulturministeren. Vi skal være stolte over Vores arv, selvom Danmark gennem århundredene var en særdeles væsenlig spiller på det militære område.
Ikke mindst på det sømilitære område, hvor vi totalt besejrede den tyske flåde ved Slaget ved Helgoland i 1864. Under slaget deltog Fregatten Jylland med en markant indsats.
Det skal vi mindes.
En flytning kunne være en god løsning for atter at sætte spotlyset på dansk historie. Vi skal genoplive historien fra før 1945.
Og skal fregatten flyttes, vil jeg foreslå at Dragør vælges. Vi har plads og der var mange søfolk om bord fra netop Dragør.
Flyt den til Københavnsområdet, hvor publikumsunderlaget er langt større, end den nuværende placering.
Ideen er rigtig god. Tidligere var der 50.000 gæster årligt, det er nu dalet til 25.000, hvoraf en del er skoleklasser på tur.
Problemet er dobbelt, for naturligvis har placeringen indflydelse, men det er også væsentligt, at vi oplever unge mennesker, som vokser op uden anden historisk referance, end at skuespilleren Jørgen Buckhøj, maskeret som Mads fra Skjern, ankom til byen Korsbæk i år nul.
Før da var alt Oldtid og uden interesse.
Men til gengæld er serien Matador nærmest bleven sakral på trods af åbenlyse fejl. Tænk at lade den danske modstandsbevægelse imod nazisterne, være under ledelse af den særdeles radikale doktor. Det var absurd, at forestille sig en radikal, som risikerer noget som helst for noget så abstrakt som frihed og selvbestemmelse.
Vi skal i Danmark værne om Vor historie på trods af kulturministeren. Vi skal være stolte over Vores arv, selvom Danmark gennem århundredene var en særdeles væsenlig spiller på det militære område.
Ikke mindst på det sømilitære område, hvor vi totalt besejrede den tyske flåde ved Slaget ved Helgoland i 1864. Under slaget deltog Fregatten Jylland med en markant indsats.
Det skal vi mindes.
En flytning kunne være en god løsning for atter at sætte spotlyset på dansk historie. Vi skal genoplive historien fra før 1945.
Og skal fregatten flyttes, vil jeg foreslå at Dragør vælges. Vi har plads og der var mange søfolk om bord fra netop Dragør.
Godkendelse af udenlandsk arbejdskraft på Grønland
Når nu de grønlandske projekter går i gang, vil der være et problem.
Kineserne vil til det første projekt alene komme med små 3.000 ansatte for at opbygge en mine.
Men hvordan vil Udlændinge Styrelsen takle den situation ?
At ansætte så mange kinesere på engang med greencard ordning vil kræve en enorm indsats, som man slet ikke er gearet til.
Det betyder, at Danmark vil stå med millionregninger for sådanne opgaver, hvorimod indtægterne sker hos den grønlanske elite og måske lidt til Selvstyrets kasse.
Hvofor vedtog Folketinget dog at overføre bestemmelsen over undergrunden til selvstyret. Alle andre økonomiske forhold betyder, at Danmark skal betale, og at eliten påGrønland får en god indtægt.
Kineserne vil til det første projekt alene komme med små 3.000 ansatte for at opbygge en mine.
Men hvordan vil Udlændinge Styrelsen takle den situation ?
At ansætte så mange kinesere på engang med greencard ordning vil kræve en enorm indsats, som man slet ikke er gearet til.
Det betyder, at Danmark vil stå med millionregninger for sådanne opgaver, hvorimod indtægterne sker hos den grønlanske elite og måske lidt til Selvstyrets kasse.
Hvofor vedtog Folketinget dog at overføre bestemmelsen over undergrunden til selvstyret. Alle andre økonomiske forhold betyder, at Danmark skal betale, og at eliten påGrønland får en god indtægt.
Abonner på:
Opslag (Atom)