onsdag den 26. september 2012

Kan Grønland se bort fra alle regler ?

Grønland accepterer underbetalte kinesere




For at sætte gang i et mineeventyr har det grønlandske landsstyre fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt at importere billig, udenlandsk arbejdskraft. Fagbevægelsen er i oprør og taler om social dumping. Vilkårene er hårde, hvis man vil have udenlandske investeringer, fastslår professor og formand for rådgivende udvalg i Grønland.

Utilsløret social dumping og i strid med en stribe internationale konventioner må dommen lyde.

Men nu er det jo slet ikke Grønland, som giver arbejdstilladelserne. Det er en opgave, som er lagt hos Udlændinge Service, som håndterer den såkaldte GreenCard ordning.

Men mon ikke det er umuligt, hvis man da ikke bøjer reglerne helt vildt ?

En opholdstilladelse efter Greencard-ordningen gives efter en individuel vurdering på baggrund af et pointsystem, som bruges til at vurdere, om det er sandsynligt, at man vil kunne finde kvalificeret arbejde i Danmark og Grønland.

For at kunne få opholdstilladelse efter Greencard-ordningen skal man i alt opnå mindst 100 point. Pointene tildeles efter fem kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder.





Det er også et krav, at man kan dokumentere, at man er i stand til at forsørge sig selv det første år i Danmark. Dokumentationen kan være en bankudskrift i ens eget navn, hvor det tydeligt fremgår i hvilken valuta og på hvilken dato, den er udstedt

Endelig er det et krav, at man under sit ophold i Danmark ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelseskrav

Akademiske uddannelsers niveau kan variere fra land til land, selv om de kaldes det samme. Det vil fx sige, at en bacheloruddannelse fra et andet land ikke nødvendigvis svarer til en dansk bacheloruddannelse.



Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vurderer, om det er nødvendigt at få en ansøgers uddannelsesniveau vurderet af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som er en styrelse under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.



Hvis man har en uddannelse, som svarer til et lavere niveau end en dansk bacheloruddannelse, er det ikke muligt at opnå point nok til at få opholdstilladelse efter Greencard-ordningen.

Med andre ord. Grønlands landstyres forslag har ikke en kinamands chance for at blive udført.

Enten stopper sagen med udelukkende at ansætte minefolk med en godkendt bacheloruddannelse, eller også skal der vedtages en særlov på området. Arbejdsminister Mette Frederiksen skal på regeringens og Enhedslistens vegne fremsætte et lovforslag, som sætter alle faglige og lovlige regler ud af kraft.

Jeg har tidligere efterlyst en grundig analyse om hvilke udgifter, som Danmark skal sætte sig i, for at udvikle råstofferne i Grønland. Som jeg ser det, så vil Danmark forlods bruge milliarder på projektet, og så snart indtægterne begynder at strømme, vil Grønland kappe alle bånd.


Ingen kommentarer: