Hoveriet genindført

Hoveriet kommer hurtigt tilbage, denne gang for kommunerne.


I årene fra 1740 og frem til 1800 havde vi Stavnsbåndet i Danmark. Personer imellem 6 til 40 år kunne kun forlade det lokale gods, med godsejerens forlods skriftlige godkendelse.

Dette sker for at sikre storbrugene en stor stabil, om end modvillig arbejdsstyrke. Når Nådigherren måtte ønske det, så skulle alle imellem 6 og 40 år stille til hoveri: At arbejde på godsets jorde og bygninger fra daggry til aften. Når der her var pløjet, sået og høstet, så kunne bønderne arbejde på deres egne marker. Det var andre tider dengang.



Men i dagens Danmark kommer tiden tilbage med hoveriet for kommunerne.

Ser man på papiret, så har kommunerne selvstyre. Formelt kan de styre egne anliggender efter lokale forhold.

I højtidelige stunder fejrer man det lokale selvstyre med hævede champagneglas og med en stille undren over andre landes centrale styring af det kommunale. Det er godt, at vi har det gode danske kommunale system, er der bred enighed om i sådanne situationer.



Men den overordnede statslige styring ned i de mindste ting breder sig. Med cirkulærer og andre krav, sættes der snævre rammer for kommunernes frihedsrettigheder. Ganske vist sker det nu uden brug af ridefogeder og deres træheste, som kunne invalidere en rask mand for livet ved 24 timers ophold på den. Alene truslen herom fik menneskene til at rette ind.



Alle med bare et lille kendskab til det kommunale system, vil have utallige eksempler på ejendommelige handlinger i kommunen pga. de rigide regler, som man skal følge. Regler som ingen indflydelse har på kvaliteten. Se det i øjnene, byrådene er tæt på borgerne og skal stå til regnskab overfor dem hvert fjerde år. Derimod vil en kontorchef i en styrelse aldrig blive draget til personligt ansvar, selv om kommunerne spilder formuer på latterlige detaljer, som intet betyder i den enkelte kommune.



Lige nu arbejder landets kommuner med Vandhandleplaner. Det sker pga. Miljøstyrelsens nye krav på foranledning af EU. Alle landets vandløb skal deles i to slags: Grøft eller naturlig å.

Hvis der fra ministeriet dømmes naturlig å, så skal kommunerne udarbejde planer og uddelegere opgaver.

I Dragør har ministeriet foræret os kommunens første å. Det er en gravet grøft på 900 meter fra 1910, hvor halvdelen er en bare 20 centimeter dyn rende i halvdelen af længden uden vand siden parcelhusene blev bygget omkring den.



Det er absurd. Men desværre er det ikke en enlig svale.