Til Politidirektør Anne Tønnes.
Hvordan lever Københavns Politi op til reglerne ?
Det er som om man i Københavns Politi lever sit eget liv i forhold til offentligheden.
Rigspolitiet har et 7 sides notat om de overordnede retningslinjer for politiets eksterne kommunikation.
Det er et notat, som netop er fremsendt til Folketinget. Det indeholder mange informative muligheder for et moderne politi, som ønsker at fremstå transparent og på forkant med kriminalitets bekæmpelse.
Det er din pligt som politidirektør, at kommunikationen giver et fulddækkende og retsvisende billede af kriminalitetssituationen, som det nævnes i notatet. Her nævnes en løbende information om indbrud, tricktyverier mm, i en systematisk informationsform, som f.ex. offentliggørelse af Døgnrapporter, hvor borgerne kan følge med i situationen lokalt. Og derved træffe egne forholdsregler.
Indbrudsfrekvensen på Frederiksberg i 1. kvartal i 2018 ligger små 40% over året før. Sådan ca 5 indbrud hver dag.
Anne Tønnes, Du behandler borgere som børn.
Københavns Politi har valgt udlukkende at informere via Twitter beskeder. Det er værd at nævne, at twitter betyder at kvidre, og det er hvad politiet gør, kvidre.
Vi har et kriminalitets billede i København med bilafbrændinger, røverier og bilrøveri.
Og hvad er det, som du har valgt at informere borgerne med ?
“@KobenhavnPoliti
Vi har været til lands, til vands og i luften i forbindelse med det franske statsbesøg, hvor præsident Emmanuel Macron og hustru har været i København i går og i dag. Vores betjente har oplevet, at der har været god stemning og glade mennesker på gaden under besøget.”
Følger man bare kort tid med i informationen fra Københavns Politi, så ligner twitter beskederne mest om det hedengangne radioprogram “Trafikradionen” i P3, hvor man med ekskalteret stemme hver lørdag informerede lytterne om trafikproblemer i Klovtoftekrydset, samt om fortættet trafik imod sommerhusområderne i Nordsjælland.
Hvilke begrundelser har du for at fortie situationens alvor.
Er det for at beskytte borgere mod reelt uro og usikkerhed ?
Eller er det fordi politiet grundliggende opgiver kampen. På trafikområdet er politi indsatsen nærmest afviklet. Din Supervisor Ebbe Jakobsen har netop kastet håndklædet i ringen med mails til mig. Et ugentligt kaos med ulovlige parkeringer ved Genbrugspladsen på Backersmindevej i Dragør vil politiet ikke hjælpe til ved. Men han opfordrede mig til at få oprettet et kommunalt parkeringskorps, hvis problemet skulle løses.
Rigspolitiets 7 siders notat indeholder en lang række anbefalinger. Anbefalinger, som Københavns Politi har valgt ikke at følge.
Skyldes politiets mangelfulde information uden Døgnrapporter grundlæggende, at man ønsker at skjule den utilstrækkelige indsats ?
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Medlem af Dragør Byråd for Dansk Folkeparti
Ingen kommentarer:
Send en kommentar