lørdag den 25. februar 2017

Fyr alle 3


Nu viser det sig, at endnu en højtstående chef i Rigspolitiet er dybt involveret i sagen om ulovlige konsulentaftaler for 43,3 millioner kroner, som i sidste uge kostede den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen jobbet.
Det kan i dag afdækkes, at vicepolitimester og sekretariatschef i Rigspolitiets Koncernservice Mette Tjalve aktivt var med til at indgå de ulovlige aftaler.

Når man nu fyrer de to nævnte, så bør man også tage den Øverste leder for Fyns Politi politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen med i fyringsrunden.

Da statsministeren for et par uger siden besøgte fristaten Vollsmose, stod politidirektøren og grinede fjoget, da den lokale bandeleder bød Løkke velkommen i bandelederens egen by.
Kit Claudi Grøn-Iversen har det overordnede og samlede ansvar for politiets virksomhed i politikredsen, og hun er chef for både politi og anklagemyndighed. Og hun kendte ikke den højest profilerede kriminelle i sit område.
Det svarer til at præsident Franklin D. Roosevelt i 1933 blev modtaget af Al Capone i Chicago med varme håndtryk og kram med løftet om præsidentens sikkerhed i gangsterens hjemby.
De ansvarlige for disse tre ansættelser, bør aldrig komme i nærheden af et ansættelses udvalg igen.

Morten Dreyer

fredag den 24. februar 2017

Lad ham nu betale


Den tidligere bestyrelsesformand i Wonderful Copenhagen er ansvarlig for dele af tabet omkring afholdelse af Melodi Grand Prix 2014, skriver Erhvervsstyrelsen.
Skandalen omkring grandprixet, der endte med at udløse et stort millionunderskud for DR og Wonderful Copenhagen, er blevet behandlet af Erhvervsstyrelsen.
Styrelsen har nu endt med at afgøre, at tidligere bestyrelsesformand for fonden Wonderful Copenhagen Michael Metz Mørch ikke har levet op til sine forpligtigelser.
Men også Region Hovedstaden blev ramt af stort tab efter DRs idiotiske styring. I regionen kunne vi se, at et halvthundrede underleverandører ville blive hårdt ramt. Så hårdt, at mange firmaer ville gå konkurs grundet en tiltro at DR stod økonomisk bag arrangementet. Det gjorde, at DF i regionen stemte for ca 46 mio i akut nødhjælp. Ikke til idioterne i DR, men til de mange mindre virksomheder, som var truet på livet.
Jeg vil foreslå, at RegionH straks lægger billet ind på en andel i en eventuel erstatning. Vi vil nok ikke kunne få dækket ret meget af tabet, men lidt har også ret.

lørdag den 18. februar 2017

Danmarks første demokrati

Danmark fik sit første demokrati i 1521. Det varede ca. 300 år, helt frem til begyndelsen af 1800 tallet.
Dog med lidt begrænsninger. Det var kun på Amagers sydlige halvdel og stemmeretten omfattede naturligvis ikke de 4 F'ere. Det vil sige Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Fruentimmere. Men blandt gårdejerne valgte man det kommunale råd. I spidsen stod en Schout, som valgtes for livstid. Dertil 7 Scheppens, som blev valgt for et år ad gangen.
Ved indvandringen på Amager fik hollænderne en række løfter fra kong Christian den 2. Både økonomiske, som skattefrihed, fritagelse for militærtjeneste og for hoveri m.m. 
Men også politiske særrettigheder.
Hollændernes jurisdiktion var baseret på det særlige privilegium, de havde fået af Christian den 2. i hvilket de fik tilladelse til at oprette et lokalt, uafhængigt styre efter hollandsk mønster. 
Rets- og dommermyndigheden forenedes med det kommunale styre således, at de samme personer varetog både kommunens og rettens tarv. I overensstemmelse hermed dannedes et kommunalt råd, hvis myndighed var både administrativ, lovgivende og dømmende.
Schouten var dommer, politimester, skifte- og auktionsforvalter samt overformynder. Samt til tider også offenlig anklager. 
Da man udelukkende brugte love skrevet på plattysk tilbage i 1450, kunne det lejlighedsvis godt give lidt uenighed med de danske borgere i Sundby og Dragør, som uden at kende sproget, følte sig noget udenfor.
Men det ændre ikke ved, at demokratiet på disse præmisser blomstrede.
Schouten sørgede for kontinuiteten og byrådet, bestående af 7 Scheppens, sikrede kontakten med borgerne, altså de rigtige borgere med egen bondegård.
På den årlige byforsamling aflagde rådet regnskaberne for byens fællesanliggender: Brugen af Saltholm, kirken, møllen, ålefiskeri m.v.. Gennem ca. 300 år fungerede demokratiet.
Gad vide hvor længe de nuværende kommunallove vil gælde?.

tirsdag den 14. februar 2017

Medregn totalforsvaret ?

Militær udgifter
Der er mange måder at opgøre et lands militærudgifter på.
En ret skrabet opgørelse som den danske viser, at Danmark bruger ca 1,2 procent af BNP.
Forståelig nok, så finder amerikanerne, at Nato landene bør bruge mindst 2 procent af BNP. Det skal ses i lyset af at de gennem mere end 60 år betaler løvens part af forsvaret.

Men vi kunne måske se på andre metoder for at opgøre de danske forsvarsudgifter ?
I øjeblikket bruges en del penge på grænsekontrol med politi på udstationering.
Hvis vi i stedet gendanner Grænsegendarmeriet med 2.000 mand, som en del af forsvaret, kan det løse flere opgaver. Vi får et stedkendt lokalt grænsepersonel, som bevæbnet er en integreret del af dansk forsvar. Og vi får frigivet politifolk til almindelig politiindsats.

Miljø indsatsen på vandet drives i dag af civilister for en række forskellige aktører, hvor personale iført Jaco Form sko sejler rundt om landet. Hvis sådan indsats omflyttes til Flåden, så kan miljøskibene med en maskinkanon på fordækket og marinere også blive en integreret del af forsvaret.

En række steder har hver deres helikopter tjenester. Søredningen er i dag en del af forsvaret, men man kunne jo samle al redningstjeneste, herunder også politiets helikoptere og regionernes. Det må kunne medføre besparelser med en central vedligeholdelse og drift. Den statslige Beredskabstjeneste kunne også overvejes.

På Grønland og Færøerne vil der også være muligheder. En lang række indsatser i Arktisk regi burde være militær. Herunder et hjemmeværn.

Listen af muligheder er længere, men bare disse få punkter vil medføre, at vi får et mere realistisk opgørelse over Danmarks indsats på total forsvars området.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

mandag den 13. februar 2017

For smed at rette bager.....


Berlingskes leder mandag med navnet Krudttønden var dråben er værd at læse, her ved 2 årsdagen for terrorangrebet.
Det nævnes: Så har vi måske lært noget om personligt ansvar: Hvis du slår uskyldige ihjel med vilje, er du en skurk og gemen forbryder - hvor end du stammer fra. Og hvis du forsvarer de uskyldige med fare for dit eget helbred og i to tilfælde altså livet, er du en helt.

Det er kloge ord i februar. Lige samtidig med at en whistleblower, Finn Rudaizky DF, er dømt ved byretten.
Hans forbrydelse ? Han skaffede beviser for, at Københavns Kommune gennem år var vidende om terroristens stadige radikalisering, alt imens forvaltningen løbende tog faderens forsikringer om at der var kontrol med alting, for gode varer.
Var forvaltningen gået til PET for 3 år siden med deres informationer kunne angrebet været forhindret. Nu blev Finn Rudaizkys bekendt koldtblodigt dræbt ved Synagogen, og Københavns forvaltning gik i forsvars position for at skjule deres ansvar. Og socialborgmester Jesper Christensen SOC kunne vaske hænderne for ethvert ansvar ved at politianmelde whistlebloweren.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

fredag den 10. februar 2017

Genvalg

Genvalg.

Morten Dreyer DF er nu igen valgt som formand for Dragør Kommunes Social og Sundhed Udvalg.

Det skete på udvalgets møde 30/1-17.

Efter Kommunalvalget november 2013 indgik bl.a. Venstre og Dansk Folkeparti en konstitueringsaftale for valgperioden 2014 til 2017. Heri forpligtede DF sig bl.a. til at vælge Eik Bistrup fra Venstre som borgmester, og Venstre forpligtede sig til at vælge Morten Dreyer DF som formand for SSU.

For ca 1 år siden blev Venstre splittet, så deres medlem Jens Passarge brød med Venstre og meldte sig ind i partiet Nye Borgerlige.
Han mente i den anledning, at hans aftale med DF ikke længere gjaldt, og han valgte trods sin egen underskrift at vælte DF formanden for SSU.

Sådan er der også politikere som er. Da partiet Nye Borgerlige efter et par måneder lærte Jens Passarge at kende, blev han smidt ud af dem.
Nu er han medlem af Liste T.

DF sonderede situationen, og i samarbejde med forligspartnere blev Morten Dreyer på sidste SSU møde 30/1-17 genvalgt som formand efter konstitueringsaftalen.

onsdag den 8. februar 2017

Fake News ????


Havde Galilei været en falsk nyhed?

Fake News er noget grimt noget og det burde forbydes.

Det er derfor FaceBook nu opruster deres beredskab til det kommende franske valg. Der skal slås hårdt ned på falske nyheder er mantraet.

Tænk hvis Galilei skulle offentligøre sin epokeskabende opdagelse om at Jorden kredser om Solen på FaceBook. Så ville nyheden øjeblikkelig  blive censureret væk, da alle eksperter på den tid var enige om at Jorden var Verdens centrum.

Så epokebrydende nyheder være for fremtiden bandlyst på Facebook mm. Thi nyheder skal først evalueres af de såkaldte eksperter, som besidder fortidens viden. Og hvis jobs afhænger af, at intet rokker ved deres ekspertise.