Patientforløb skal nu granskes
Det er med glæde for DF, at Region Hovedstaden netop har nedsat et Patient Forløbs Udvalg.
Frem til udgangen af 2017 skal udvalget se på flaskehalsproblemer og ikke uhensigtsmæssige samarbejds relationer.
Både mellem regionens sygehuse, men også i kontakten med andre som f.ex. kommuner og speciallæger.
Regionens sygehuse er løbende blevet mere specialiserede, hvilke har medført en mere professionel behandling. Derved er der et dygtigt personale, som kan behandle patienterne.
Men med specialiseringen følger også kravet om en bedre koordinering af kontakterne områderne imellem, da mange patienter ofte har flere sygdomme.
Samtidig er udredningsforløbene blevet mere omfattende og komplekse. Det betyder, at der ofte er flere undersøgelser pr. udredning. For mindre syge og rørige er det nok primært et problem ift. at afsætte tid, men for mere udsatte mennesker, mennesker der lever med flere samtidige kroniske sygdomme eller et handicap - eller sårbare ældre kan det betyde hele dage med bustransport, forvirrende forløb, usikkerhed om hvad der sker osv.
Vi har alle hørt historier om dumme forløb, hvor det er gået galt.
Hvor især ældre patienter hjemsendes fra hospital fredag eftermiddag uden at kommunen er forberedt.
Hvor patienten ved hver kontakt med en ny afdeling skal begynde helt forfra fra bunden med basis
oplysninger.
Et sådan regionalt udvalg vil naturligvis ikke løse alle problemer. Men det er en god start, at blotlægge problemerne og pege på konstruktive løsninger.
DF er glad for at vi med flertallet nu får taget fat på problemerne.