Et punkt i fortets historie
Fra 1939 var Arveprins Knud kommandant på Dragør Fort. Fortet var på det tidspunkt særdeles krigsklart. De primære våben var 4 stk 360mm haubitzere, som kunne sænke alle skibe, som forsøgte at sejle igennem Øresund. Et absolut slagkraftigt fort.
Bemandingen på fortet var knap 300 konstabler og 35 befalingsmænd. Fortet lå på det tidspunkt, som en ø ud for Dragør med kun en let træbro til fastlandet. En bro,som i tilfælde af angreb kunne fjernes hurtigt.
Den 6. April 1940, tre dage inden Danmarks besættelse, modtog Arveprinsen en ordre fra Krigsministeriet om straks at sende al mandskab på tvungen orlov.
Næste morgen tog Prins Knud sin cykel og kørte hen til Dragør Station, hvor han med første morgenvogn tog ind til ministeriet for at protestere over orderen.
I ministeriet blev han foreholdt, at der var tale om en lovlig tjenestedlig order, der skulle adlydes.
Det skete senere samme dag. Alt mandskab blev sendt hjem.
Den 8. April om aftenen kunne Prins Knud så sammen med 1 koksmat og 1 sygeplejer i kikkerter følge den tyske angrebsflådes passage tæt forbi fortet med ca. 30.000 elite soldater til besættelsen af København og Sjælland.
Ingen af de tre kunne betjene kanonerne. Ikke et skud blev løsnet.
I Øresund kan der kun sejles med større skibe i sejlrenderne. Det betyder, at med forindstillingen af kanonerne vil man ramme hver gang. Det svarer lidt til at skyde bjørne i Tivoli. Når man kender afstanden vil man ramme hver gang.
Ikke et skib ville have undgået sænkning.
Set i bagspejlet må der have været hemmelige forhandlinger mellem den radikale udenrigsminister Munck og den tyske generalstab om en rimelig smertefri besættelse.
En handling, som der var dødstraf for.
Havde man fra Dragør Fort sænket angrebsflåden kunne historien have ændret sig. De 30.000 elite soldater var dem, som Tyskland hver gang satte ind i første angreb. Så snart situationen var under kontrol, blev de udskiftet til andre mere jævne soldater, som efterfølgende stod for besættelsen. Angrebsstyrken kunne så sættes ind et nyt sted for nye hurtige angreb. Elitesoldater er der ikke så mange af, heller ikke hos Hitler. Havde Hitler mistet dem alle den 8. april ville 2. Verdenskrig måske have udviklet sig anderledes.
Til gengæld ville Danmark måske være ramt hårdere senere.
Men det er jo en anden historie.
Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Ingen kommentarer:
Send en kommentar