onsdag den 3. september 2014

1984 og George Orwell på Betty Nansen

Bette Nansens Teatrets nye forstilling over Orwells bog 1984  


I næste måned viser Betty Nansen Teatret Georges Orwells bog 1984 som skuespil.
Bogen er værd at læse eller genlæse.
Ikke mindst, da vi nærmer os det dysfunktionelle samfund, som Orwell beskriver.
De fleste forbinder "kun" bogen med overvågningssamfundet, men den er langt mere.
Orwell skrev den i 1948 som et mareridt for en fremtid bygget oven på verdenskrigens ruiner. Titlen fandt han ved at ombytte de to sidste cifre i 1948. Derved kom bogen til at foregå tilpas langt fremme i historien, men alligevel genkendeligt.
De fire ryttere symbolisere overvågning, kontrol med virkeligheden, kontrol med tale og skrift og dertil kontrol med historien.

Bogen er grundlæggende et forsvar for humaniteten i et koldt og umenneskeligt samfund, som er i en evig krig mod skiftende fjender.
For få måneder siden var Rusland med i Partnerskab for Fred med NATO, hvor man udvekslede officerer til gensidig information og som tryghedsskabende foranstaltninger. Nu er man på randen af en ny Kold Krig.
I foråret kæmpede rød blok for at Danmark skulle vælge side i Syrien konflikten og forsyne oprørerne med kraftige våben. Nu har de selv samme stemt for at sende militære flyvemaskiner til indsats imod de samme, som de nys ville støtte.
Hvordan kan vi i 2013 dømme den kurdiske PKK som en terror­organisation og så i 2014 kæmpe med samme PKK i krig? Svaret er, at terrorlisterne er politik, og at politik også kan gøre en fjendes fjende til en ven.


Hovedpersonen i 1984 arbejder for Sandhedsministeriet, hvor hans opgave er at omskrive historien i NewSpeak / Nysprog, der som paragraf 266b i Den danske straffelov, er udviklet for at forhindre tankeforbrydelser.

 Hans job er enkelt at forfatte artikler, der støtter 100 procent op om den nye virkelighed: KRIG ER FRED – FRIHED ER SLAVERI – UVIDENHED ER STYRKE.
Dertil skal han tilpasse fortiden, så den passer med nutiden. Meldte staten for et år siden, at kornhøsten ville blive på 1 mio tons, og den kun blev på 0,8, så skal alle referencer til det rettes til nutidens tal. Staten tager aldrig fejl.
Vi ser det netop i Region Hovedstaden, hvor vi løbende drøfter Akuttelefonen 1813. Det var planen, at 90 procent af samtalerne skulle starte indenfor 3 minutter. Det kan som forventet af Dansk Folkeparti ikke gennemføres. Men så ændre flertallet bare på forventningerne, så de passer til situationen netop nu. Og vupti, så indfries kravene.
Regeringen havde som løfte i 2011, at alle Ghettoer skulle fjernes. Da virkeligheden ramte dem, tyede man til NewSpeak. Ministerierne fjernede med et pennestrøg ordet Ghetto alle vegne i deres papirer, og problemet var løst. Til gengæld fik vi så begrebet Udsatte Boligområder, men det er jo en anden sag. Og Ghettoerne er væk som lovet.

En dag da tilværelsens og krigens absurditet går op for hovedpersonen i bogen, Winston Smidt, begynder han at skrive dagbog.
Skjult fra alle overvågnings kameraerne, bogen er skrevet inden CCTV blev installeret i mange engelske bysamfund, skrev han hændelserne ned. CCTV har en smart funktion. Optagelserne af gadelivet kan i dag digitalt behandles, så den enkelte person kan identificeres fra alle kameraer. Derved kan myndigheder detaljeret følge hans tur igennem de større byer. Det havde Orwell nok ikke set komme.

Orwells præmis er, at verdenen i 1984 grundlæggende har skabt tre magtcentre. Hver for sig kan de ikke klare sig på langt sigt, men med hastigt skiftende alliancer kæmper de videre, altimens magtcenteret i London, kaldet Oceanien, styres enevældigt af Big Brother, der som en mytisk skikkelse toner anonymt frem på TV skærmene med mellemrum. Den stadige krig har sine ofre. Både i mandskab, men også i borgernes liv, hvor alt er et mangelsamfund, hvor alle resourcer sendes til krigen.
Smidt forsøger at gøre oprør, men fængsles efter forræderi af en dobbeltagent ved navn O'Brian.

 O'Brien er under forhøret af Smidt helt ærlig og åbenhjertig om Partiets brutale kynisme; Partiet er ude efter magt, ikke for at gøre noget godt, men for magtens egen skyld. "Og der vil altid være sejrsrusen, nydelsen ved at trampe på en hjælpeløs fjende. Hvis du vil danne dig et billede af fremtiden, så forestil dig en støvle, der tramper på et menneskeansigt – for bestandigt."

Bogen 1984 er ikke rar. Den tegner billede på en Verden, som ingen af os ønsker.
Men det er måske en Verden, vi fik alligevel ?

Ingen kommentarer: