Dragør Fort kunne have slagtet Hitlers elite soldater

Dragør Fort er nu 100 år.

Et punkt i fortets historie

Fra 1939 var Arveprins Knud kommandant på Dragør Fort. Fortet var på det tidspunkt særdeles krigsklart. De primære våben var 4 stk 360mm haubitzere, som kunne sænke alle skibe, som forsøgte at sejle igennem Øresund. Et absolut slagkraftigt fort.

Bemandingen på fortet var knap 300 konstabler og 35 befalingsmænd. Fortet lå på det tidspunkt, som en ø ud for Dragør med kun en let træbro til fastlandet. En bro,som i tilfælde af angreb kunne fjernes hurtigt.

Den 6. April 1940, tre dage inden Danmarks besættelse, modtog Arveprinsen en ordre fra Krigsministeriet om straks at sende al mandskab på tvungen orlov.

Næste morgen tog Prins Knud sin cykel og kørte hen til Dragør Station, hvor han med første morgenvogn tog ind til ministeriet for at protestere over orderen.

I ministeriet blev han foreholdt, at der var tale om en lovlig tjenestedlig order, der skulle adlydes.

Det skete senere samme dag. Alt mandskab blev sendt hjem.

Den 8. April om aftenen kunne Prins Knud så sammen med 1 koksmat og 1 sygeplejer i kikkerter følge den tyske angrebsflådes passage tæt forbi fortet med ca. 30.000 elite soldater til besættelsen af København og Sjælland.

Ingen af de tre kunne betjene kanonerne. Ikke et skud blev løsnet.

I Øresund kan der kun sejles med større skibe i sejlrenderne. Det betyder, at med forindstillingen af kanonerne vil man ramme hver gang. Det svarer lidt til at skyde bjørne i Tivoli. Når man kender afstanden vil man ramme hver gang.

Ikke et skib ville have undgået sænkning.

Set i bagspejlet må der have været hemmelige forhandlinger mellem den radikale udenrigsminister Munck og den tyske generalstab om en rimelig smertefri besættelse.

En handling, som der var dødstraf for.

Havde man fra Dragør Fort sænket angrebsflåden kunne historien have ændret sig. De 30.000 elite soldater var dem, som Tyskland hver gang satte ind i første angreb. Så snart situationen var under kontrol, blev de udskiftet til andre mere jævne soldater, som efterfølgende stod for besættelsen. Angrebsstyrken kunne så sættes ind et nyt sted for nye hurtige angreb. Elitesoldater er der ikke så mange af, heller ikke hos Hitler. Havde Hitler mistet dem alle den 8. april ville 2. Verdenskrig måske have udviklet sig anderledes.

Til gengæld ville Danmark måske være ramt hårdere senere.

Men det er jo en anden historie.

Morten Dreyer

Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Grønlands leder igen taget med fingerne i kagedåsen

Formanden for Grønlands Selvstyre har atter problemer med dit og mit. Hun lod landskassen betale til blandt andet private flybilletter, hoteludgifter og minibar.

Aleqa Hammond har tidligere været i søgelyset for økonomisk uføre. Nu er den gal igen, om end i den langt større økonomisk målestok.

Det fremgår af en pressemeddelelse revisionsudvalget  som oplyser, at formand  Aleqa Hammond, Siumut, gennem et år har opbygget et økonomisk mellemværende med Selvstyrets landskasse på et sekscifret beløb.

Mellemværendet er opbygget på baggrund af køb af private flybilletter, hvor Selvstyret har afholdt billetudgifter samt hoteludgifter til formandens familie, herunder betaling for blandt andet restaurant og minibar. Desuden fremgår det af orienteringen fra revisor, at der har været betalt for afholdelse af et privat arrangement i Selvstyrets repræsentationslokaler.

Ifølge Revisionsudvalget stammer væsentlige dele af mellemværendet helt tilbage fra formandens tiltræden medio april 2013, samt at der har været rykket for betaling af de skyldige beløb flere gange i perioden medio 2013 til medio 2014. 

Det er Ikke første gang

Op til valget til Selvstyret kom det frem, at Aleqa Hammond i flere sammenhænge har haft et problematisk forhold til privatøkonomien. Efter afsløringer i Berlingske Tidende indrømmede Siumuts formand, at hun i syv tilfælde af dankort-misbrug i marts og april 1995 havde købt ydelser for på Hotel Godthåb. I 2008, hvor hun var ansvarlig for finanser og udenrigsanliggender, var hun i beruset tilstand løbet fra en taxaregning.

Revisionsudvalget har nu på baggrund af orienteringen fremsendt en række spørgsmål til for at give et billede af, om problemet har eksisteret i en længere årrække.

Nu kunne man hævde, at det er et rent Grønlands anliggende, at formanden har sådanne problemer. Men det er jo danske skatteydere, som betaler regningen.

Vi burde få en afklaring på Rigsfælleskabets fremtid.

Ønsker de fortsat en bananstat, hvor statskassen opfattes som lederens private.

Så bør det ske for egne penge uden bloktilskud.

Ellers må selvstyret opløses og Grønland blive en region på linje med de frem andre regioner i Danmark.

Morten Dreyer

Folketingskandidat for DF

Goldman Sachs vil ændre grundlaget for DONG

Goldman Sachs skyder dansk offensiv i gang

Goldman Sachs vil tjene mindst otte milliarder på DONG

Goldman Sachs har derfor stor appetit på mange flere opkøb i Danmark.
Martin Hintze, partner og administrerende direktør i Goldman Sachs investeringsdel, siger, at Danmark er så attraktivt, at adskillige af kapitalfondens milliarder fremover vil blive brugt i Danmark.
Med DONG oplevede de et lille land, men med mange skjulte værdier.
Det forlyder, at de med deres lille ejerandel, men maksimale indflydelse, er i gang med at ændre DONG indefra.
Vi har i Danmark vel Verdens bedste kulfyrede kraftværker, som udover at være særdeles økonomiske, også er i top vedr miljøhensyn.

Disse anlæg påtænker man at ombygge, så de i stedet skal afbrænde træpiller.

At prisen stiger hos forbrugerne, kan Goldman Sachs måske godt leve med. Ikke mindst da de har overtaget en amerikansk storleverandør af træpiller. Så pengene bliver indenfor familien, altså familien Goldman Sachs.

Det kan være, at det er god forretning for koncernen.

Men er det til fordel for Danmark? Hvad gør regeringen, som trods alt administrerer vor fælles formue.

Dance Macabre

Regeringen skal afløses nu. I hele perioden siden valget 2011 har regeringen optrådt i en Dance Macabre, hvor de i et fælles skæbneskab danser mod afgrunden.
Og tager hele Danmark med i dødedansen.

På den anden side ser vi Frihjulsliberale, som tror at åbne grænser og lukkede kasser er fremtiden. Uden de kan se se, at vi vil få stor stigning i hjemløse som vil hutler sig igennem uden arbejde med at samle tomme flasker, tiggeri og forskellig plat.

Det er min holdning, at vi har brug for et stærkt DF i midten.
Så vi kan trække fløjene ind til en fornuftig løsning.
Dette stabile træk vil jeg være garant for efter valget.
Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF
Københavns Storkreds

Halal er som mafiaens beskyttelsespenge

Halal slagtning er en milliardindustri.
Sagen om Halal slagtet kød er ikke kun et spørgsmål om human slagtning og om religiøse bønner, som messes fra en båndoptager over dyremishandlingen.

Det er også Big Business i milliardklassen for muslimske organisationer.

Det er en særskat på ikke muslimer, som vokser med 20% om året. Mindst 2.3 milliarder US$ i dag.
Den krævede Halalcertificering koster en licens, som skal betales år efter år. Det er en guldgrube.
Ser man ud over Verden er mulighederne uden grænser for ekstra skat på ikke muslimer.
For at nævne få enkelte eksempler: Halalcertificeret korn, stalde, butikker, indpakning, logistisk og transporter, financiering, hvert et led af processen. Dertil kosmetik og medicin, hospitaler, lufthavne, plejehjem. Den naturlige grænse for markedet går vel først ved øl, snaps og flæskesteg.
Forretningsideen med et certifikat i ikke-muslimske lande, går kun cirka tyve år tilbage, så det er et nyt stort og voldsomt ekspanderende marked.

I RegionHovedstaden har man imod min stemme i Rådet vedtaget, at alt kød der købes til hospitalerne skal være Halalslagtet, og at der overhovedet ikke må serveres noget svinekød på regionens hospitaler.
Der røg flæskestegen til Jul.

Morten Dreyer

Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Grønland direkte imod konkurs

Grønland er godt på spanden.
Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger til, hvad fund af råstoffer kan betyde, er slet ikke blevet indfriet.

Et sammenfald af uheldige omstændigheder med tilbagegang i fiskeriet, aftagende råstofaktivitet, faldende turisme og nedgang i byggeriet truer med at sende den grønlandske velfærd nedad – for tredje år i træk.
Samtidig er ledigheden stigende og flytninger væk fra Grønland er øget dramatisk. Der er tilmed ikke umiddelbart udsigt til, at tingene vil ændre sig markant til det bedre, sådan at Grønland bliver mindre afhængig af hjælp fra Danmark. Udsigterne er dystre, næsten på alle områder. Håbet om, at der ligger store indtægter og venter lige om hjørnet for Grønland, er slet ikke realistiske.

Siden Venstre og regeringen på trods af modstand fra Dansk Folkeparti gav Grønland fuld ret til øjeblikkelig selvstændighed når de måtte ønske det, har alt flydt.
Grønland kan med få dages varsel opsige Rigsfællesskabet, hvis de ønsker det. Den nuværende grønlandske ledelse leger igen og igen med tanken.

En fornuftig reaktion fra dansk side kunne være et stop for nye investeringer i Grønland og Arktisk her og nu. Indtil fremtiden er aftalt.

Grønland modtager årligt ca 3.6 mia i bloktilskud og dertil en række tilskud til sygehusbetjening, retsvæsen, fly og skib transport, fiskeriinspektion, redningstjeneste m.m.m. listen er lang.
Siden den radikale regering trådte til i 2011 er investeringerne eksploderet. Med Arktisk Kommando, med milliarddyre helikoptere, en super isbryder og utallige andre projekter, som skal gøre Grønland fremtidssikret.

Danmark bør stoppe alle nye investeringer straks.
Derpå kan vi tage en seriøs drøftelse med den grønlandske ledelse om fremtiden.

Ønsker de selvstændighed så er det ok.
Parterne bør derfor aftale en tidshorisont og en tilbagebetaling for alle fremtidige investeringer indtil Grønland helt overtager selvstændigheden.
Vi skal vel ikke bruge milliarder på en afskedsgave ?

Indses det, at det er en umulig drøm, at bare 40.000 grønlændere kan være
selvstændige i et så barskt klima, så må vi finde en ny fremtidig aftale.

En aftale hvor Grønland tilsluttes Danmark som en ligeværdig del landet.

Pengene tabes raskt væk

Fejl på 1.800 millioner klares med et lille fy.

Regeringen skal afløses nu. I hele denne  periode siden 2011 har regeringen optrådt i en Dance Macabre, hvor de i et fælles skæbneskab danser mod afgrunden.
Og tager hele Danmark med i dødedansen.
Enhedslisten finder ikke, at der er så penge involveret, at der bør ske noget ved

Energiminister Martin Lidegaard valgte bevidst at fortie, at der var et tab i forbindelse med Solcelleloven på næsten 2 milliarder.
Skal han slippe med en advarsel med tilhørende næse for at overtræde ministeransvarlighedsloven og sætte 2 mia overstyr.

Radikalt hykleri

Kommunal boykot af Israel ?

Er de tossede ?

Flere valgte gør sig klar til at boykotte varer fra Israel i strid med Kommunalfuldmagten.

Hvis de to kommunalvalgte mener det alvorligt, så start på det personlige plan.
Skal man tage dem alvorligt, bør de i privatsfæren ikke bare snakke om boykot, men gøre det selv, inden de presser idiotien ned over sagesløse borgere.

Deres private boykot bør starte med, at de straks aflevere deres kommunale i-phones, deres i-pads og deres laptops.
Derpå kan de skrotte deres fladsskærm; teknologien kommer delvis fra netop Israel.
Man må håbe på, at de radigale og socialistiske politikeres borgere ikke bliver alt for syge efter boykotten, da rigtig mange af hospitalernes scannere bruger patenteret rettigheder fra Israel.

Sålænge kommunalpolitikere selv holder fast i deres eget elektronik, som er afhængige af opfindelser fra Israel. Så viser de deres eget hykleri.

Israel er et fantastisk innovativt samfund, hvis produkter Verden ikke kan undvære.
Og dertil er Israel det eneste demokrati i hele Mellemøsten.

Bananrepublikken Sverige

Svenske parlamentsvalg er som at træde ind i en bananstat.

De har reelt ikke hemmelige valg. Det skyldes at svenskerne ikke har en fælles stemmeseddel med alle partierne på. I stedet har man en stemmeseddel for hvert enkelt parti, som den enkelte vælger skal tage frem til offentligt skue.

Hvert eneste parti skal selv sørge for, at deres egen stemmeseddel ligger klart i hvert eneste afstemningssted.
Når vælgeren er godkendt via valglisten går han/hun hen til et bord, hvor alle partiernes sedler ligger ved siden af hinanden. Her tager man så en seddel fra det parti man ønsker at stemme på, og går ind i stemmeboksen for at sætte kryds på den af partiets kandidat man stemmer på.

Det betyder, at vælgeren ved at tage en stemmeseddel fra bordet klart tilkendegiver hvilket parti han støtter.
Der kan let være vælgere, som ikke stemmer frit, når de skal vælge stemmeseddelen under overvågning af valgtilforordnede og andre tilstedeværende.

Dertil sker det, at såvel højre- som venstreorienterede partier har været udsat for valgfusk, ved at deres stemmesedler er blevet smidt ud af valgtilforordnede fra andre partier, eller bare skjult bag borde eller skabe. Og mangler stemmeseddelen, så kan man ikke stemme på partiet.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

1984 og George Orwell på Betty Nansen

Bette Nansens Teatrets nye forstilling over Orwells bog 1984  


I næste måned viser Betty Nansen Teatret Georges Orwells bog 1984 som skuespil.
Bogen er værd at læse eller genlæse.
Ikke mindst, da vi nærmer os det dysfunktionelle samfund, som Orwell beskriver.
De fleste forbinder "kun" bogen med overvågningssamfundet, men den er langt mere.
Orwell skrev den i 1948 som et mareridt for en fremtid bygget oven på verdenskrigens ruiner. Titlen fandt han ved at ombytte de to sidste cifre i 1948. Derved kom bogen til at foregå tilpas langt fremme i historien, men alligevel genkendeligt.
De fire ryttere symbolisere overvågning, kontrol med virkeligheden, kontrol med tale og skrift og dertil kontrol med historien.

Bogen er grundlæggende et forsvar for humaniteten i et koldt og umenneskeligt samfund, som er i en evig krig mod skiftende fjender.
For få måneder siden var Rusland med i Partnerskab for Fred med NATO, hvor man udvekslede officerer til gensidig information og som tryghedsskabende foranstaltninger. Nu er man på randen af en ny Kold Krig.
I foråret kæmpede rød blok for at Danmark skulle vælge side i Syrien konflikten og forsyne oprørerne med kraftige våben. Nu har de selv samme stemt for at sende militære flyvemaskiner til indsats imod de samme, som de nys ville støtte.
Hvordan kan vi i 2013 dømme den kurdiske PKK som en terror­organisation og så i 2014 kæmpe med samme PKK i krig? Svaret er, at terrorlisterne er politik, og at politik også kan gøre en fjendes fjende til en ven.


Hovedpersonen i 1984 arbejder for Sandhedsministeriet, hvor hans opgave er at omskrive historien i NewSpeak / Nysprog, der som paragraf 266b i Den danske straffelov, er udviklet for at forhindre tankeforbrydelser.

 Hans job er enkelt at forfatte artikler, der støtter 100 procent op om den nye virkelighed: KRIG ER FRED – FRIHED ER SLAVERI – UVIDENHED ER STYRKE.
Dertil skal han tilpasse fortiden, så den passer med nutiden. Meldte staten for et år siden, at kornhøsten ville blive på 1 mio tons, og den kun blev på 0,8, så skal alle referencer til det rettes til nutidens tal. Staten tager aldrig fejl.
Vi ser det netop i Region Hovedstaden, hvor vi løbende drøfter Akuttelefonen 1813. Det var planen, at 90 procent af samtalerne skulle starte indenfor 3 minutter. Det kan som forventet af Dansk Folkeparti ikke gennemføres. Men så ændre flertallet bare på forventningerne, så de passer til situationen netop nu. Og vupti, så indfries kravene.
Regeringen havde som løfte i 2011, at alle Ghettoer skulle fjernes. Da virkeligheden ramte dem, tyede man til NewSpeak. Ministerierne fjernede med et pennestrøg ordet Ghetto alle vegne i deres papirer, og problemet var løst. Til gengæld fik vi så begrebet Udsatte Boligområder, men det er jo en anden sag. Og Ghettoerne er væk som lovet.

En dag da tilværelsens og krigens absurditet går op for hovedpersonen i bogen, Winston Smidt, begynder han at skrive dagbog.
Skjult fra alle overvågnings kameraerne, bogen er skrevet inden CCTV blev installeret i mange engelske bysamfund, skrev han hændelserne ned. CCTV har en smart funktion. Optagelserne af gadelivet kan i dag digitalt behandles, så den enkelte person kan identificeres fra alle kameraer. Derved kan myndigheder detaljeret følge hans tur igennem de større byer. Det havde Orwell nok ikke set komme.

Orwells præmis er, at verdenen i 1984 grundlæggende har skabt tre magtcentre. Hver for sig kan de ikke klare sig på langt sigt, men med hastigt skiftende alliancer kæmper de videre, altimens magtcenteret i London, kaldet Oceanien, styres enevældigt af Big Brother, der som en mytisk skikkelse toner anonymt frem på TV skærmene med mellemrum. Den stadige krig har sine ofre. Både i mandskab, men også i borgernes liv, hvor alt er et mangelsamfund, hvor alle resourcer sendes til krigen.
Smidt forsøger at gøre oprør, men fængsles efter forræderi af en dobbeltagent ved navn O'Brian.

 O'Brien er under forhøret af Smidt helt ærlig og åbenhjertig om Partiets brutale kynisme; Partiet er ude efter magt, ikke for at gøre noget godt, men for magtens egen skyld. "Og der vil altid være sejrsrusen, nydelsen ved at trampe på en hjælpeløs fjende. Hvis du vil danne dig et billede af fremtiden, så forestil dig en støvle, der tramper på et menneskeansigt – for bestandigt."

Bogen 1984 er ikke rar. Den tegner billede på en Verden, som ingen af os ønsker.
Men det er måske en Verden, vi fik alligevel ?