lørdag den 2. november 2013

DF skole politik i Dragør

DF sætter skolen højt.
Det var bl.a derfor vi i denne periode har behandlet skolerne intensivt. I 2010 overtog vi 4 fysisk nedslidte skoler, som via påbud fra overordnede myndigheder skulle renoveres snarest.
Da kommunekassen var i minus på 38 mio pga rod i administrationen, var det ikke muligt bare at tage millionerne til nødvendig renovering op af kassen.
Vi trimmede den kommunale organisation og fandt derved de 38 mio indenfor tidsfristen på 90 dage.
Men det fik jo ikke renoveret skolerne.
DF drog derfor sammen med V og A den konklusion, at det for at fremtidssikre en skoleudvikling, var bedst at gennemføre den skolestruktur ændring, som har spøgt i kulissen gennem de sidste 30 år.

Skulle DF deltage, krævede vi et håndslag fra A og V på vi denne gang gennemførte sagen, og ikke skulle opleve at se den falde på gulvet endnu en gang.
Det fik vi.
Lige siden har flertallet for strukturændringerne ligget fast. Vi må konstatere, at Liste T og konservative i 2010 valgte at stå udenfor.
Det er min subjektive vurdering, at de vurderede, at skolesagen atter ville falde som så mange gange tilforn. Og de derfor ville vinde valget i år.
Efterhånden som successen tegnede sig, blev de mere og mere stresset, som medførte, at de klagede til Gud og hvermand.

Fredag d. 1. november tog tre glade byrådsmedlemmer første spadestik til den største skoleudbygning i Dragør siden Christian IV byggede Nyboder.
Det bliver en god skole til den fremtidige skoleform. Alle klasseværelser, også i den ældre del, kommer op over 70 m2.
Byggeriet er nu i fuld gang og forventes færdigt i november 2014.
Når lokalerne er færdige vil eleverne fra Vierdiget bliver overført til St. Magleby.

Det er DFs holdning at undervisnings timetallet skal op.
Ved budgettet for 2014 fik vi en lang række poster ind for skolevæsenet.
Vi fik også vedtaget at Ungdomsskolen nu starter Det Maritime Hus på Havnen, hvor skolerne kan låne materiel til søsport.
Inklusionen, som krævet af regeringen, er startet.
DF havde som krav, at de elever som er blevet visiteret til specialskole i Tårnby, fortsætter i dette forløb uændret.
Det samme gør også finansieringen. Der er ingen besparelser.
Inklusionen begynder derfor fra bunden med start i 0 klasse.
Det har vist sig, at der er enkelte elever som giver alvorlige problemer. På grund af misforståelser, afsatte skolerne ikke ekstra timer til de udfordrede elever. Skolerne er nu klar over, at de skal indsætte det nødvendige. Det blev understreget på et udvalgsmøde, hvor DF havde krævet en indsats.
For DF er det klart, skolevæsenet med flere midler kan inkludere flere, end man har gjort tidligere. Men det er også vores klare opfattelse, at der stadig vil være enkelte elever, som ikke kan rummes i fællesskabet. De skal derfor visiteres til specialskole.
Pladserne er til rådighed.

Selve skolereformen er dd ikke endelig vedtaget, men bliver det snarest.

Hvordan afstemningerne kommer til at falde ud, kan jeg ikke forudse.
Men jeg tror på, at skoleflertallet A, V og DF vil sikre den bedste løsning, hvor vi får fuld valuta af det kommende samarbejde for eleverne af lærerne og pædagogerne.

Morten Dreyer
Borgmesterkandidat for Hele Dragør
DF.

Ingen kommentarer: