tirsdag den 30. april 2013

Fri indvandring med EU støtte fra Mali og Marokko.


Regeringen kæmper for Europas udvikling. EU vil derfor nu give flere visa’er til ‘Syd Middelhavslande’ for en større indvandring.
Hvilken farve har himlen på den planet, EU kommer fra? Naiv-lyserød? Koran-grøn? Vi mangler arbejde overalt, ikke arbejdskraft – og slet ikke fra Nordafrika! – og europæiske virksomheder har ikke brug for yderligere konkurrence fra producenter fra lande, hvor man kan hyre en arbejder for et par kroner om dagen. 

“Den 43 medlemmer store Middelhavsunion (Union for the Mediterranean, UfM) har godkendte forleden en økonomisk resolution, der åbner for lån og flere visa’er til regionens befolkning. … Det øgede antal visa’er er nøglen til at fremme ægte samarbejde og udveksling mellem Middelhavets to kyster, siger resolutionen.”


“Den Europæiske Union og Marokko har afholdt de første møder, rapporterer den Europæiske Kommision. Målet er at opgradere den eksisterende aftale, som har eksisteret siden 2000 og muliggør toldfri handel med en lang række produkter. ‘Jeg håber at forhandlingerne med Marokko vil skride hurtigt fremad og tilskynde partnere ved det Sydlige Middelhav til at indlede forhandlinger meget snart,’ siger EUs Handelskommisær Karel De Gucht. ‘Disse forhandlinger viser EUs stærke engagement i at fremme udviklingen af økonomiske bånd med de partnere ved Syd Middelhavet, som forpligter sig til politiske og økonomiske reformer.’ Marokko er det første af fire lande – Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien – udvalgt af EUs afdeling for Dybe og Omfattende Frihandelsområder, der skal indlede forhandlinger i år.”

Man må spørge regeringen om hvordan de tænker at beskæftige disse hundredetusinde nye indvandrere, samtidig med at arbejdsløsheden for unge i Spanien er på 50%.


Indlæg kun sendt til Fagbladet, Att. Tag Ordet.

Jeg læser ofte bladet og kunne tænke mig at komme med et lille indspark ovenpå skolekonflikten.

Der er trods alt andet end lærernes timeforbrug.

Guderne kan slå med vanvid

Den Guderne vil straffe, slår de med vanvid.


Det vidste allerede de gamle grækere.

Det må årsagen bag de politikere, som har åbnet alle grænser.

En undersøgelse foretaget af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er netop udsendt.

Her er danske elever og såkaldte tosprogede, dvs. ikke-vestlige, 2. klasses elever blevet læsetestet i skoleårene 2009/10 og 2010/11. Der er fem kategorier: a) Klart under middel, b) under middel, c) Middel, d) Over middel og e) Klart over middel. Her følger tallene for danske og derefter for tosprogede:

Klart under middel: 5 procent over for 12 procent

Under middel: 21 procent over for 37 procent

Middel: 35 procent over for 36 procent

Over middel: 33 procent over for 14 procent

Klart over middel: 6 procent over for 1 procent





Resultaterne svarer aldeles glimrende til andre undersøgelser. Det er en langsigtet katastrofe for dansk økonomi, hvis den vanvittige ikke-vestlige indvandring fortsætter.






tirsdag den 23. april 2013

Anmeldere er forskellige - ligesom film er det.


Filmanmeldere er ligesom publikum ikke ens.
Det betyder, at de hver har deres egen indgang til en film.
I dag har vi et bredt spektret udbud af film i alle genrer. Med hver deres publikum.
Stolthed og Fordom har sit publikum og det samme har Die Hard filmene.

Men det tager avisernes redaktioner sig ofte ikke af.
De har en række filmanmeldere at trække på, og hvis bare anmelderen har taget en universitetsgrad indenfor filmområdet, så bruges de til allehånde film. Også film, hvis eksistens er dem dybt imod.
Derved kan læserne reelt ikke bruge deres anmeldelser til noget. 
Tilbage i tresserne havde BT en anmelder ved navn Inge Dam, hvis domme jeg fulgte tæt. Roste hun en film varmt, var jeg klar over, at den burde undgås. Blev en film nedsablet var jeg til gengæld klar over, at filmen skulle ses i næste uge. Systemet var ufejlbarlig.

Med de nye metoder med at give stjerner, hatte og alskens tant som mål for anmeldelsen, er det usikkert for læserene.
For er to stjerner en god film?
Det afhænger af anmelderen. Er hantil Woody Allen film og er tvunget ind til drengerøvsfilm, så er to stjerner nok særdeles godt. Men hvis anmelderen finder, at en Film som One Shot med Tom Cruise, skal ses med en max størrelse popcorn og kæmpe cola til, så er bare to stjerner nok for hård en dom.
Og måske er dommen også mere et udtryk for anmelderes savn af en vittig newyorker dialog.

Tænk om man lod filmanmelderne holde sig til de genrer som de forstår og kan lide.
Vi er enkelte som mener, at når Bruce  Willis i Die Hard nummer et eller andet kommer med råbet:  yippee ki yay your mother ... så er filmen hjemme.

fredag den 19. april 2013

Send en tak til Socialdemokraterne.


Tak for Statsborgerskab!!!

Københavns Politi har indtil nu anholdt 18 udenlandske kriminelle med dansk statsborgerskab. Der er tale en kriminel organisation, der begik systematiske gaderøverier i København, og som formentlig blev styret fra Irak. Et lager, der er ejet af firmaet Iraq Posting, indeholdt tyvekoster fra hele landet.
 
Efter længere tids intensiv og målrettet efterforskning regner Københavns Politi nu med at have fået sat en stopper for langt hovedparten af de mange alvorlige og grove gaderøverier, der har plaget byen.
 
Det viser sig at være en velorganiseret kriminel ring, der stod bag de mange gaderøverier.
 
Der er for alles vedkommende tale om udenlandske kriminelle, der netop har fået tildelt dansk statsborgerskab, og som alle bor i København. En af de anholdte er 14 år gammel, og kan derfor ikke straffes.

Det er vanvittigt, at regeringen kaster statsborgerskab i grams til kriminelle, som takker for det ved at begå grove overfald, hvor de sender sagesløse danskere på hospitalet.

Hvorfor har Socialdemokraterne givet sådanne afskum statsborgerskab?


mandag den 15. april 2013

Grønlandsk skilsmisse?




Smuglere og spioner har frit spil i Arktis, lyder forsiden på JP søndag.

Chefen for den nye Arktisk Kommando, Stig Østergaard Nielsen, gør pligtsskyldig opmærksom på de risici, som truer Grønland og havet omkring.
Og medlem af Landstinget Sara Ohlvig supplere ham på bedste måde. Vi skal sikre, at de kommende transporter af stratetiske mineraler kan transportes sikkert.
I de sidste to år har Folketinget ellers investeret massivt i den forventede udvikling i Grønland. For 4 mia. Helikoptere og en ny isbryder via forsvarsforliget på 1/2 mia. Hertil oprettelse af forskningsråd og Arktisk Kommando, som nu vil opbygge en flåde af droner.

Alt dette for at forberede udvindingen af råstoffer.

Tænk om vi lige tænkte os om.

Burde vi ikke stoppe for alle investeringer indtil vi har afklaret Grønlands fremtid?
En enkel lavteknisk løsning kan være at oprette en konto for Grønlands udvikling.
I dag modtager Grønland knap 4 mia i Bloktilskud. Plus det løse i naturalier som sygehusvæsen, politi, fiskeriinspektion .m.m.m.
Hvad der udover dette investeres i samarbejde med Landstinget, bør konteres på Grønlandskontoen.

Hvis Grønland derpå vælger selvstændighed, når milliardindtægterne strømmer ind, så har vi tal på skilsmissen, som skal afdrages efterfølgende.

tirsdag den 9. april 2013

Den radikale borgmester er rasende.


Radikal borgmester Anna Mee Allerslev er ophidset.

Ny-Dansk Ungdomsråd fjernes nu fra tilskud fra Satspuljen. Det er Dansk Folkeparti som har gennemtruffet, at bevillingen fjernes helt. Det sker med direkte henvisning til den anti-radikaliseringskonference, Rådet afholdt d. 11. september sidste år, og beslutningen vil med stor sandsynlighed vil føre til, at Rådet må nedlægges, udtaler den radikale borgmester Anna Mee Allerslev.

Det interessant, at en angivelig græsrodsbevægelse må lukke, hvis de mister statsstøtte. Så meget for deres selvstændighed.

Dansk Folkeparti valgte at sætte fokus på Rådets møde 11/9-2012, hvor de brugte en formue på at inviter prædikanten Ul-Qadri til deres konference sidste år.
Og så valgte de netop den dato for mødet, hvor fanatikere styrede maskiner ind i Twin Towers og Pentagon og forsøgte at ramme Det Hvide Hus.

En hardcore islamist, som har været med til at skabe de barbariske sharia love, som Pakistan har gennemført med dødsstraf for homoseksuelle, skulle forbedre integrationen i Danmark.

Anna Mee Allerslev (R) er så blank med hensyn til, hvad de unge islamister fra Minhaj-ul-Quran har gang i, at hun ikke engang fatter det, når hun ved selvsyn oplever deres næsegruse tilbedelse af deres pakistanske leder. 
Som borgmester i København støtter hun det.
Men på den anden side.
De radikale har vel også stor støtte fra homoseksuelle grupper i København.
Og denne støtte bruges så for at agitere for dødsstraf af selvsamme grupper

lørdag den 6. april 2013

Vi har brug for flere betjente.

Der mangler politifolk over hele landet.
Debatten om flytning af de 200 betjente fra Hovedstaden til provinsen viser, at der er et problem.
Der mangler politi over alt, som politiforbundets formand Peter Ibsen udtaler til politibladet.
Det bliver også forværret med regeringens beslutning om at nedskære antallet af nye politielever med hele 50%.
Det er uansvarligt.

Tilbage i ca 1980 var der bred enighed i Folketinget om, at vi i Danmark havde behov for ca 10.000 uniformerede betjente.

Men så kom indvandringsloven i 1983. Og grænserne blev gjort helt åbne.
Schengen aftalen fjernede pas- og visumkontrollen.
Det gav en stor indvandring med en ændring i kriminalitetsbilledet. Vi fik gadebander, vi fik muslimske fanatikere og en tzunami af forbrydere fra Litauen og Rumænien m. fl. Dertil kom en gruppe utilpassede hjemmefødninger, som vænnede sig til den manglende politiindsats.

Oven i det fik vi IT kriminalitet.

Dertil fik vi en RAF-regering, som lader sit budget afhænge af, at politiet måned for måned udskriver en kvote trafikbøder. Her må politiledelsen trække  mandskab fra tryghedshedsskabende områder som bandeindsats, og sende dem ud med fotovognene for at skaffe penge til korrupte præsidenter i f. ex. Zambia.

Hvis vi skal have et velfungerende politikorps, så der også bliver tid til at tage sig af banale indbrud og tyverier, så er de godt 10.000 betjente ikke nok.
Med alle de nye indsatsområder vi er blevet ramt af, er der behov for en stor stigning i antallet af betjente. Helst så jeg en politistyrke på ca 20.000 mand i løbet af de næste 5 år.


Tænk om vi derved fik et politikorps, hvor en anmeldelse om indbrud med mødt med svaret: Tag det helt roligt frue/hr, der er en vogn fremme hos dem om 10 minutter.
Det var en service vi havde tidligere. 

Burde vi ikke genindføre det igen.


torsdag den 4. april 2013

Thorning: Rumænien skal ind i Schengen straks.


Helle Thorning kæmper for at Rumænien snarest kommer med i i Schengen-samarbejdet med de helt åbne grænser.

"- Vi håber. De skal være fuld medlem.  Når et land lever op til alle vores tekniske krav, skal vi ikke rykke mållinjen. Det er vores forpligtigelse at tillade dem som medlemsland", siger Thorning.

Selv om rigtig mange er dybt kriminelle og kun kommer til Danmark for at begå forbrydelser, så kæmper Thorning for deres  hurtige optagelse i Schengen, så de får helt fri indrejse.
Det giver mange danskere store problemer, men Thorning scorer point i hendes fortsatte ansættelses samtale for et job i EU.

tirsdag den 2. april 2013

Elektroniske valg kan ikke overholde Grundloven


En række it-organisationer, eksperter og aktører var indkaldt til at tale ved høringen i Folketinget forleden om loven, og især it-folkene kritiserede regeringens planer i skarpe vendinger. 

En mand rejste sig op, da seancen var ved at slutte og spurgte: "Hvor mange it-folk er til stede her?" Cirka 30 rakte hånden i vejret.
Derpå spurgte han: "Hvem af jer tror på, at man kan lave et system, som sikrer hemmelig afstemning samtidig med, at sikkerheden sikres?" Her rakte kun tre eller fire hånden op. 90 procent finder det umuligt at skabe et sådant system.

Mon ikke de positive it-folk er ansatte i virksomheder, som forventer at få opgaven?

"Et troværdigt e-valg-system, der er korrekt og sikkert, så det ikke kan hackes, og som respekterer demokratiets fundamentale principper, eksisterer ikke. Og vi ved ikke, hvordan man skaber sådan et system", sagde professor Joseph Kiniry fra DTU, der har forsket i elektroniske valgsystemer og elektronisk stemmeafgivelse i 10 år.

Det vil tage årtier, før teknologien er klar. I Florida oplevede man en elektronisk stemmeboks, som ved optællingen viste, at Al Gore manglede 19.000 stemmer i at have nul stemmer. Man har endnu ikke fundet ud af fejlen. Der var dertil særdeles mange andre fejlramte bokse.
Danskerne er vant til NemID, netbank og digitale selvangivelser. Så hvordan kan det være så svært at lave et e-valg-system?

Problemet er, at et valg på en gang skal være hemmeligt, sikkert og muligt at kontrollere. Det kræver Grundloven og almindelig redelighed. Der findes simpelthen ikke løsninger, der kan klare alle tre ting på en gang. Det svarer til at løse cirklens kvadratur.

mandag den 1. april 2013

Det er svært at hedde Helle

Statsminister Helle Thorning-Schmidt får en bund karakter af vælgerne i Gallups årlige måling af top-politikernes troværdighed og karakter.


Hun er utroværdig og anonym. Sådan lyder dommen over Danmarks statsminister,

Det er da uretfærdigt. Når hun er helt fraværende i Danmark ved sine mange jobsamtaler i EU, så er det galt. Hun er anonym, lyder dommen.

Men når hun så endelig kommer tilbage på officielt besøg i Danmark, så alle kan se hende og hvad hun står for, ja, så bedømmes hun som utroværdig.

Det er ikke let at være lille Helle.