Et valg af formand hos SF er ikke noget teselskab, er en metafor som bruges igen og igen. Men mon de aner hvad det betyder ? Jeg tror det ikke.
Udtrykket kommer fra indledningen til den amerikanske uafhængigheds krig fra 1775 til 1783.
England havde spændt de amerikanske kolonier hårdt ind i store skatter og afgifter, som ødelagde deres fremtidsudsigter.
Et ophidset protestmøde i Boston, den 16. December 1773, endte med at en gruppe borgere om natten gik ombord på et teskib i Bostons havn og kastede hele lasten af te i vandet. En stor provokation overfor den engelske konge, som mistede tolden og ikke mindst sin respekt.
Te-aktionen blev starten på oprøret mod England. De otte års krig blev ekstremt blodrigt med mange dræbte, inden England opgav.
Det bliver spændende at se, om SF-opgøret forløber på samme måde.
Først et relativt uskyldigt udspil med tab af en skibsladning te, eller en formand for SF, som endelig indså, det umulige i at være formand samtidig med at være udenrigsminister.
Ligesom de færreste deltagere i Boston kunne ane reaktionen i 1773, så viser det sig, at man ej heller i SF var klar over fremtiden.
Nu er der ikke længere kun to kandidater, som kæmper om magten.
Hele Børnebanden kæmper nu for livet imod traditionalisterne.
Når resultatet er kendt, vil der blive et blodbad, når taberne vil blive udrenset. Og imens holder Vestager og især Thorning vejret.
Vil resultatet blive en VR-regering, når krudtrøgen letter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar