fredag den 9. september 2011

Visse grænser skal åbnes, mens andre skal skabes

Valget er vigtigt.

Skal vi fortsætte med samarbejdet mellem VOK, eller skal vi prøve fantasterne fra Socialistisk Folkeparti og Soc.? Støttet af den ultimative røde fløj af enhedslistefolk.

Blå Bloks plan er dyster, men realistisk. Der er taget højde for økonomien frem til år 2020. Økonomien vil være stram.

Rød Bloks plan er mere diffus. Der er de 12 minutter, som de offentlige ansattes organisation, FOA, har sagt klart nej til. Dertil mangler 39 milliarder kroner i finansiering, hvor den forslåede millionærskat maksimalt kan give en milliard. De andre 38 milliarder skal så hentes på cigaretter, slik og pølser og andre usunde varer. Det er usikkert.

Siden 2001 har VOK samarbejdet fungeret. Vi fik sat stop for Nyrupregeringens uansvarlige udlændinge politik.

Dansk Folkeparti har presset VK hele tiden og vi har opnået en fair og stram udlændingepolitik, som har medført et markant fald i indvandringen, som har gjort integrationen mere overkommelig. Men der er lang vej igen, som urolighederne i visse områder viser med utilpassede indvandreknægte. Det er arven fra Nyrup og de problemer er vi i gang med løse. Selv SF + S har på papiret tilsluttet sig politikken. Men det viser sig dog nu, at de under valgkampen nu fortryder og vil åbne grænserne helt igen.

Men det gælder dog ikke i København. Her fastholder de idéen med en betalingsring. Der er bred enighed om, at hvis man fastholder en lav pris på kr. 25,- pr krydsning af ringen vil prisen for en bilist være kr. 11.000,-. årligt efter skat. Men hvad med familier med to biler ? Hvad med familier med børn i daginstitution eller børn som går til sport på den forkerte side ?



Skal den positive indsats fortsætte kræves et Dansk Folkeparti med indflydelse. Så vi har brug for din stemme.

Ingen kommentarer: