Konservatisme er mange ting
I Schweiz er der valg den 23 oktober. Det Nationalkonservative SVP er langt det største parti i landet med 28.9 % af stemmerne, og der er ikke meget Lars Barfoed over deres valgkampsindledning, “Kontrakt med Folket” - Vertrag mit dem Volk.:
“Vi vil ikke røre ved EU, Vi vil ikke invaderes fra den 3 verden og Kriminelle udlændinge smider vi ud.”
I Danmark ser vi Lars Barfoed gå hånd i hånd med de radikale og som han udtalte:
Fremadrettet i forhold til integration, arbejdsmarkedet og for at sikre humanisme og medmenneskelighed i det vi gør, tror jeg sagtens, vi kan finde fælles fodslag,« siger Lars Barfoed.
Sidste gang de radikale var i regering var Anita Bay Bundegaard Udviklingsbistandsminister i Nyrupregeringen. I 2001 foreslog hun som minister i ramme alvor, at Danmark skulle give en retsgaranti til alle i hele Verden. Hvis de tjente under den lokale fattigdomsgrænse, skulle de kunne henvende sig til nærmeste danske ambassade eller konsulat med hele familien og få en gratis flyvetur til Danmark og livsvarig ophold på kontanthjælp. Mere end en milliard mennesker ville få et retskrav på evig forsørgelse. Se det var ægte radikal politik foreslået af en minister.
Så absurd var radikal politik.
Og nu ser vi de konservative i tæt parløb med dem.
I Dansk Folkeparti undrer vi os såre.
Så til valget peger vi ikke på VK som regering, men på Lars Løkke som statsminister. Tiltroen til Barfoed er svækket.
Når Blå Blok fortsætter efter valget, bør Dansk Folkeparti have en markant styrke, så vi kan fortsætte med at holde V+K på rette vej. Hvis du ønsker en borgerlig regering, så går vejen over et styrket Dansk Folkeparti.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar