onsdag den 22. december 2010

Naturlig stigning i indbrud

I Nørrebro/Nordvestbladet den 20/12 kan man se, at den årlige stigning i indbrud igen sker.



Men der kan jo være en naturlig årsag til rekorden i juledagene.



Netop i julen finder Kriminalforsorgen det opportunt i stor stil, at lade indsatte vaneforbrydere få juleorlov, så de kan besøge familien. Det er da en menneskelig holdning, men erfaringen viser, at en del af personerne på orlov, samtidig har et desperat behov om større indtægter hængende over deres hoveder, da de har gæld i fængslet. Indtægter de ikke har en jordisk chance for at skaffe sig på anden måde end ved kriminalitet.



Jeg vil forslå, at man i forbindelse med jule- og anden orlov kun lukker personer med flere domme bag sig ud, hvis de har elektroniske fodlænker på.

Derved vil personer, som bare ønsker at fejre julehøjtiden med deres familier, kunne gøre det. Det er da positivt.



Derimod vil personer, som primært ønsker at bruge orloven til at skaffe sig penge til at afdrage på gæld i fængslet, lettere kunne sættes i forbindelse med de forskellige indbrud. Og det er vel også positivt.

Ingen kommentarer: