Borgmester Jørgen Glenthøj, du bør snarest kaste håndklædet i ringen. Erkend at sagen om den bortviste kommunaldirektør, Suzanne Aaholn er tabt.
Det billigste og fornuftigste for begge parter er, at lade advokaterne og Kommunernes Landsforening forhandle en rimelig løsning på plads.
Samarbejdet imellem en borgmester og hans kommunaldirektør er grundlæggende et sparringforløb, hvor de i fællesskab afprøver holdninger og muligheder. Det kræver en fælles kemi og respekt for hinanden og hinandens meninger. Det er ikke til stede – og så må samarbejdet slutte.
Det bliver rigtigt dyrt for skatteborgerne, men hvis retssagen gennemføres bliver det dyrere, mener Dansk Folkeparti.
Problemet er at sagen blev forplumret fra start:
Glenthøj kan ikke dokumentere, at Aaholm har skjult oplysninger for borgmesteren.
Glenthøj kan ikke dokumentere, at Aaholm har brudt Styrelsesloven.
Glenthøj kan ikke dokumentere, at Aaholm har overskredet sit budget med over 15 mio.
Dertil kommer manglende bilag, som er registreret i kommunen og som forsvinder – og så pludselig dukker op, når man skal bevise noget andet. Det er pinligt for en forvaltning, for at udtrykke det mildt.
Frederiksberg Kommune har en rigtig grim sag.
Det er svært at komme fra sagen med æren i behold, når man nærlæser sagen.
Så derfor Jørgen Glenthøj:
Bøj hovedet og sig undskyld overfor borgerne. Og tilkald dernæst advokaterne for at få et fair forlig med Suzanne Aaholm.
Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Falkonér Kredsen
2872 7394
Ingen kommentarer:
Send en kommentar