Hvorfor kun om lørdagen ?

De gule veste i Frankrig.

Medierne i Danmark er stærkt i tvivl om, hvorledes de skal dække de nu faste lørdags demonstrationer især i Paris, men også i andre byer i Frankrig, hvor der er rige kvarterer.

Har du undret dig over hvorfor det kun sker om lørdagen ?

Hovedparten af demonstranterne er middelklasse og middelaldrende, som nu har nået et punkt, hvor de går på gaden. Det er borgerskabet, ikke venstrefløjen. Det betyder, at store dele i landet er virkelig meget vrede. 70% af franskmændene støtter målet, men dog ikke alle midlerne.

Borgerskabet er på trods af, at venstrefløjen og eliten sjofler den til, vestens rygrad. Det er dem, som holder landet i gang, dem som sørger for de daglige fornødenheder og for at lokalsamfundene fungerer. De må være blevet meget gale, når de går på gaden. Hvor de risikerer familie og arbejde og en ren straffeattest. Det sidste er en livsnødvendighed for ethvert offentligt embede, som kontorist eller postbud.

Det oplever at blive tvunget ud af deres egne byer, når husene sælges som sommerboliger. Byer, hvor deres familier har boet i 1.000 år, og hvor deres slægt ligger begravet.

Nu kan de flytte til fjerne landsbyer, hvor håndværkertilbuddene stadig kan betales for en lav offentlig indtægt. Men hvor transporten til arbejde er lang.

Demonstrationerne blev startet, da præsidenten beordrede 40% stigning i brændstofspriserne, for at tvinge befolkningen over i elbiler. Der er ikke mange kommunale kontorister, som har råd til at skifte den gamle brugte Renault ud med en Tesla.

Der nåede man det punkt, hvor de er sekunder fra intet at have tilbage at miste.

Sålænge der kun demonstreres om lørdagen, viser det, demonstranterne stadig 

er samfundets rygrad. De er vrede, men samfundet skal stadig fungere.

Men det er ikke længere kun 40% stigning i benzinprisen som er i spil. Det gælder nu også udflytning af arbejdspladser, nej til lukninger af skoler og postkontorer, nej til EU og nej til Nato, nej til sene aborter og homoægteskaber og nej til masseindvandring.

Er det kun i Frankrig, at der er et skel imellem eliten og folket ?

Morten Dreyer

Ekstra indvandring pga Marakesh aftalen

Marakesh aftalen.

FN aftale hvor der åbnes for uhindret indvandring fra Afrika til Europa.

Under 4 måneder efter at Lars Løkke trods protester underskrev aftalen på Danmarks vegne, er der nu udvikling i sagen.

Løkke garanterede, at underskriften ingen bindende effekt havde.

Det er nu netop afsløret, at ledelsen i Bryssel nu er gået i gang med at implementere aftalen som en EU lov, hvor de enkelte lande har at indordne sig.

Hvert land skal modtage de afrikanere, som vælger at flytte til landet. Uden hensyn til landenes egne ønsker.

Hvordan kunne Løkke forestille sig, at en stor ceremoni med trompet fanfarer og stående klapsalver ved hver af de enkelte statsorverhoveders underskrift intet betød ?

Alkohol vs Traditioner

Fastelavn er traditioner.

Enten hele vejen, eller også slet ikke.

Traditionen med Fastelavns rytterne i Dragør og andre steder på det sydlige Amager bunder i ønsket om samhørighed.

Man er fælles.

Rytteroptoget besøger en række borgere over dagen og hilser på. Og markerer derved at borgerne er en del af fællesskabet.
For at vise respekt for værterne, så pyntes hestene og rytterne er iklædt festtøjet. Og fest er det. Så derfor trakteres der med den traditionelle punch.
Og besøget er oftest indledning til en række fester byen over. Fastelavn fejres heruden. Det er en glæde.

Skal traditioner brydes ?

En række tilflyttere opfordrer til at man i stedet for på skolen skal serveres saftevand, eller hvad med en gul citronvand.
Skal men også se stort på at hestene pyntes, at rytterne er klædt i festtøj. At slå katten af tønden, kunne måske også afløses med, at de trak lod om titlen som kattekonge ?

Nu nævnes, at man sagtens kan fravælge punch, da enkelte er imod.

Men hvordan med fastelavnsriset. Det er vel symbolet på tidligere afstraffelses midler i skole og i hjem. Skal ungerne ikke fritages her.

Og udklædning strider vel også imod maskeringsforbuddet ?

Og hvordan er det med lighedsprincipperne. Er det imod menneskerettighederne ? For at stille alle lige, bør alle børn vel have hver sin krone ?

Traditioner er netop ikke hverdag.
Fastelavn er det fælles arvegods, som netop er anderledes end den grå hverdag.

https://www.danskkulturarv.dk/dr/københavn-store-magleby-1948/

Grønland, der skal gøres noget

Det nye Folketing må efter valget omgående se på Rigsfællesskabet med Grønland.

Der er problemer, som Danmark som ansvarligt land må tage hånd om.
Grønlands storhedsvanvid får selvstyret til at fravælge uddannelse.
Unge studerende svigtes til fordel for lufthavnsprojekter, kommissioner og embedsboliger.

Det samme gælder for hele socialområdet. Der nedskæres over en bred kam for at skaffe penge til eliten, og for deres opbygning af en udenrigstjeneste med ambasader jorden rundt. Penge som er bevilget fra Danmark, med et Bloktilskud beregnet til basale kommunale opgaver: Børn, skoler, syge og ældre. Penge som nu bruges på lejemål af diplomatiske kontorer i udlandet og boliger til de udsendte.

De basale opgaver negligeres i høj grad, hvilke medfører en elendig børneforsorg, et uddannelsessystem som er i frit fald.

Selvstyret bør sættes på pause.
Og de primære opgaver løses med ansvaret fra Danmark.
I pausen tager vi alle en tænkepause:
Ønsker Grønland selvstændighed, så opsiges Rigsfællesskabet straks. Det er deres valg.
Fortsætter Rigsfællesskabet, så optages Grønland som en 6. region i Danmark.
Vi bør holde sammen er min mening. Et land med 55.000 borgere med de sociale problemer der er, er umuligt. Men hvis Grønlands beslutningstagere ønsker frihed, så må vores veje skilles.

CWWP stoppet

Vi noterer os Socialdemokratiets udmelding her til aften - om at de efter deres generalforsamling tirsdag, har valgt at trække støtten til CWWP projektet som er en del af konstituerings- samt budgetaftalen mellem AO og V.

På byrådsmødet i torsdags foreslog Konservative, at stoppe CWWP straks. DF stemte sammen med S og V imod, da vi ønskede at få afklaret mulighederne først.

1.       Får vi mulighed for at købe asylgrunden?

2.       I givet fald – til hvilken pris? 

3.       Hvad er mulighederne på grunden? Planmæssigt ligger området til offentlig fritidsformål. Der må der ikke bygges hverken boliger eller erhvervslokaler.

4.       Myndighedskrav?

Og mange mange flere spørgsmål.

Så langt nåede vi så ikke. Socialdemokratiets udmelding sætter en naturlig stopper - i hvert fald ift. CWWP-projektet! Køb af asylgrund er stadig en mulighed set med Dansk Folkepartis øjne.

CWWP har mødt stor modstand. Dansk Folkepartis bagland er da bestemt heller ikke brand varm på projektet. Vi var dog indstillet på, at vi som følge af vores konstitueringsaftale måtte få projektet ordentlig belyst inden den endelige afgørelse skulle træffes. 

Nuvel. Så langt når vi ikke. Med Socialdemokratiets udmelding – må vi blot erkende, at grundlaget for CWWP er væk.

Set med Dansk Folkepartis øjne var CWWP bestemt et flot og interessant projekt. Måske er Dragør bare ikke det helt rigtige sted at placere det. Og set med de økonomiske øjne er tidspunktet bestemt heller ikke det rigtige.

Hilsen Anne Funk og Morten Dreyer

Dansk Folkeparti