mandag den 28. november 2016

TV2 fører egen udenrigspolitik

Ejer TV2 ikke Tvivlens Nådesgave ?

For et par uger siden tog de fuldstændig fejl med amerikanske valg. Indtil langt op på valgdagen var de skråsikre på sejr til Clinton.

Deres udsendte journalister læste egne drømme ind i meningsmålingerne.

Og nu gør de det igen med Frankrig.

De var helt sikre på, at kampen om at blive Republikanernes, det franske højres, kandidat til næste års præsidentvalg ville stå mellem Nicolas Sarkozy og Alain Juppé. Det blev ingen af dem, men derimod Francois Fillon, som trods alle odds fejede de to favoritter af banen.

Nu sætter TV2 så alt ind på, at Fillon med lethed kan slå Den Nationale Fronts Marine Le Pen, der står til 25-30 pct. i det endelige opgør. TV2 har jo deres personlige favoritter, som udbredes til seerne.

Det bliver spændende at se, hvordan vælgerne reagerer på Fillons økonomiske program:
Offentlige nedskæringer på 100 milliarder euro over de næste fem år, afskedigelse af 500.000 ansatte i den offentlige sektor, forhøjelse af omsætningsafgiften, et opgør med 35-timer-arbejdsugen, forlængelse af pensionsalderen til 65 og skatterabatter til virksomhederne på 50 milliarder euro.

Den Nationale Front med Le Pen er allerede på krigsstien, over for hvad der beskrives som benhård højrepolitik med 500.000 fyrede.
Der vil næppe være en famile i Frankrig, som ikke vil blive berørt.

Dertil kommer, at man åbenbart ikke kan regne med meningsmålinger, når folk er vrede, som vi så det ved afstemningen om Retsforbeholdet samt valgene i Storbritannien og USA.

Men TV2 har atter valgt side. Hvor vi igen oplever Ulla Terkelsen som aktiv deltager i udenlandske valgkampe.

søndag den 27. november 2016

Spændende nyt for spejderne fra Mikkel Skov

Ny hytte til Blushøjspejderne

En dog lidt vemodig beslutning

Spejderhytten ved Blushøj er nu udtjent. Siden 1959 har den tjent som ramme for spejdernes aktiviteter.

Og hytten er nedslidt.

Når man som jeg kan huske byggeriet i 1959, så er det dog lidt vemodigt af rive den ned. Byggeriet blev foretaget af fædre til spejderne.
En række kontorfolk, en pilot, en bankmand og en revisor under kyndig ledelse af en tømrer.
Det var underholdende at se på, som en lille spejder, men ihærdigheden var stor.
Weekend efter weekend var man i gang.

Grundmaterialet til hytten var skaffet fra et par nedrevne sommerhuse, som måtte lade livet ved en lufthavns udvidelse. Nedrivning og rensning af materialerne stod spejderne selv for. Blokhusbrædderne og gulvbrædderne var dog lidt usle viste det sig, så tømrermester AC Christensen blev bondefanget ind i en noget større donation, end han havde forventet. Jeg overværede, da det gik op for ham, hvor stort hans bidrag voksede til. Men han tog det dog pænt.

Selv husker jeg klart nedgravningen af el og vand fra Lundevej. Med feltspader og håndøkser hakkede spejdere i alle aldre sig gennem 150 meter skovbund med en usandsynlig stor mængde af kraftige rødder. Det var ekstremt.
Byggeriet kom i gang efter stort forarbejde af tropsfører Bernhardt Lundquist.

Men tiderne er nu anderledes.
Nu foreligger det et spændende projekt for byrådet, som skal bygges mere professionelt.

Forvaltningen angiver, at sagen vedr fredning og byplan kan klares med en dispensation.
Det vil Dansk Folkeparti naturligvis støtte fuldt ud.

Med venlig hilsen

Morten Dreyer
Medlem af Mikkel Skov Trop fra 1957
Medlem af Dragør Byråd for DF

lørdag den 26. november 2016

Ny opgørelse af forsvarsudgifterne

Militær udgifter
Der er mange måder at opgøre et lands militærudgifter på.
En ret skrabet opgørelse som den danske viser, at Danmark bruger ca 1,2 procent af BNP.
Forståelig nok, så finder amerikanerne, at Nato landene bør bruge mindst 2 procent af BNP. Det skal ses i lyset af at de gennem mere end 60 år betaler løvens part af forsvaret.

Men vi kunne måske se på andre metoder for at opgøre de danske forsvarsudgifter ?
I øjeblikket bruges en del penge på grænsekontrol med politi på udstationering.
Hvis vi i stedet gendanner Grænsegendarmeriet med 2.000 mand, som en del af forsvaret, kan det løse flere opgaver. Vi får et stedkendt lokalt grænsepersonel, som bevæbnet er en integreret del af dansk forsvar. Og vi får frigivet politifolk til almindelig politiindsats.

Miljø indsatsen på vandet drives i dag af civilister for en række forskellige aktører, hvor personale iført Jaco Form sko sejler rundt om landet. Hvis sådan indsats omflyttes til Flåden, så kan miljøskibene med en maskinkanon på fordækket og marinere også blive en integreret del af forsvaret.

En række steder har hver deres helikopter tjenester. Søredningen er i dag en del af forsvaret, men man kunne jo samle al redningstjeneste, herunder også politiets helikoptere og regionernes. Det må kunne medføre besparelser med en central vedligeholdelse og drift. Den statslige Beredskabstjeneste kunne også overvejes.

På Grønland og Færøerne vil der også være muligheder. En lang række indsatser i Arktisk regi burde være militær. Herunder et hjemmeværn.

Listen af muligheder er længere, men bare disse få punkter vil medføre, at vi får et mere realistisk opgørelse over Danmarks indsats på total forsvars området.

torsdag den 10. november 2016

Hvorfor ?

Hvis man ser på de muslimske forstæder, som i disse år opstår uden for næsten alle nord europæiske byer, er der et påtrængende spørgsmål:

Hvorfor har nogen af de rigeste, de højest uddannede, mest sekulære, mest rolige og mest homogene lande villigt åbnet dørene til hvilken som helst indvandrer fra det fattigste, mest tilbagestående, mest religiøse og det mindst stabile land ?


En anden vinkel. Hvorfor er det mest kristne stater, som har besluttet at tage næsten udelukkende muslimske indvandrere ind ? Hvorfor har så mange politikere fra eliten ignoreret og skoset de mennesker, som har udtrykt stigende uro over, at indvandringen for evigt vil ændre det kulturelle Europa ?