onsdag den 25. maj 2016

Overborgmesteren udstiller sin uvidenhed

Overborgmesteren aner intet om København.
Frank Jensen (A): “Bryggen har altid været et fredeligt sted, men nu kan vi se, at der er forandringer.”
Islands Brygge har tidligere været et hårdtslående arbejderkvarter, hvor intet var afgjort før værtshusene lukkede.
Borgerne her var hårdtarbejdende mennesker som hvilede i sig selv, og sammenholdet var unikt.
Robert Arnold skrev sin berømte vise om Bryggen:

"Jo, her er en egen stemning, det er soleklart,
hver en kulkran har sin egen charme,
hvad er H. C. Andersens berømte boulevard
imod Kalvebods bastante varme,
og når fatter efter arbejdsdagen vender hjem,
så kommer mad og drikkevarer frem.
En brændevin gør maden let at tygge,
det gør den osse på Islands Brygge,
når vi har losset kogespritten gennem aktivt kul,
så sejler øjnene omkap med loft og væg og gulv,
at folk i brandert tit kan få en nykke,
det får vi osse på Islands Brygge,
men selv om der bli'r slagsmål, elsker vi dog ro og fred,
og så'dn en lørdag aften, da går solen aldrig ned."

Bryggen var et arbejderkvarter på godt og ondt.
Men fredeligt var det dog sjældent.
Det viser bare, at Frank Jensen intet aner om København.

Fusk som Thorning, eller dokument bedrageri ?


Fusk ? Eller dokumentfalsk ?
Danske studerende sigtes for fusk med eksamensbeviser melder medierne.
27 danske studerende sigtes i en omfattende sag om fusk med eksamensbeviser. Falske beviser skulle sikre optagelse på universiteter.

Hvodan kan det være, at man omtaler bevidst svindel med eksamensbeviser som fusk.
Sådan á la lidt sjusk med sin selvangivelse, som også Helle Thorning gjorde.

Hvorfor ikke fastholde dansk sprogbrug.
Vi har nogle studerende, som ikke evnede at opnå det krævede karaktererniveau.
I stedet for at gøre en ekstra indsats med studierne og læse noget mere, så svindlede de ved at begå dokumentbedrageri.

lørdag den 21. maj 2016

Lykketoft optræder som politisk kandestøber


Da Mogens Lykketoft fortalte om sin gigantiske opgave som formand i de 6 måneder i FN bygningen lød det imponerende.

Det bliver gigantisk stort og meget komplekst, fastslog Mogens Lykketoft.

Og man fik næsten sved på panden over mandens kolossale projekt i nogle uger.


Men mon ikke FNs sekretariat har styr på enkelthederne? Så Lykketoft reelle opgave i ugerne, er at finde hen til toiletterne og til kantinen.

Sekretariatet arrangerer tidsplanerne og skriver de taler, som Lykketoft så læser op.

Bare rolig Mogens, bare hør efter hvad de siger og gør nøjagtig hvad de fortæller. Og hold dig helt til dit udleverede talepapir.

Så klare du dig nok godt.


Nu viser det sig, at trods hans påståede gigantiske arbejdsopgave, så kan han dog finde tid til at optræde som en politisk kandestøber i faste tv programmer, samt rådgive Folketinget om dagens gøremål. Så mon ikke FNs sekretariat styrer sin marionet ?

søndag den 15. maj 2016

Igen, igen er der problemer

Store uroligheder på Islands Brygge.
Solen er nu kommet og det samme er de tilbagevendende uroligheder med indvandrere, som udøver terror mod beboerne på bydelen Islands Brygge. I fredags med 200 voldsmænd og skrækslagne beboere.
Man ligger, som man har redt, fristes man til at sige, når man læser senste valgs stemmetal fra området. 
Vil flertallet lære af det?
Næppe.
De vil pakke deres christianiacykler, flytte til liljehvide områder, sende deres børn i racerene skoler og ellers benytte tiden til at fortælle os andre om det multikulturelle samfunds velsignelser. Det handler om inklusion, vil de sige, alt imens de låser porten til deres eget kameraovervågede gate-community.
Kunne være interessant at se om de lærer noget af det, eller om de også stemmer på åbne grænser, åbne hjerter og ikke mindst åbne kasser til næste valg…

tirsdag den 10. maj 2016

Indvandring i Dragør

Indvandring i Dragør.
Flagstang eller Klubhus, se det er spørgsmålet.....
I mandags drøftede socialudvalget atter en eventuel opstilling af klubhus til beboerne i paillonerne ved Hollænderhallen. 
Sidst det blev behandlet blev der nævnt en pris på knap kr 600.000,-. Det blev stemt ned, også med DFs stemmer.
Men nu spøger sagen atter.
Man kan sige, at sagen ikke blev vedtaget pga gode viljer. Flere parter gik kun ind for deres eget forslag. Så flertallet manglede.
Også DF vil vise os positive overfor at skabe et fælles samlingspunkt for indvandrene ved Hollænderhallen. På er økonomisk fornuftigt niveau naturligvis.
Derfor fremsatte jeg dette moderate forslag:
DF foreslår et nyt samlingspunkt i Camp Dragør.
Derfor vil vi foreslå, at der rejses en flagstang midt i lejren, så de nye beboere i fællesskab hver morgen kan hejse Dannebrog, som en påmindelse og påskønnelse af deres nye opholdsland.
Dertil indkøb af 25 ex af Højskolesangbogen.
Dette forslag blev desværre nedstemt.
Men sagen om det fælles klubhus blev videresendt til næste byrådsmøde.
Så må vi se om beboerne får et hyggeligt fællesrum.

Indvandrere med private kommunale gartnere


Indvandrere med kommunale gartnere......
I dagens Dragør Nyt skriver en borger:
"Flygtninge med egen gartner.
Dragør kommune har lejet nogle villaer/parcelhuse for at huse flygtninge/indvandrer. Efter mit kendskab 3 villaer, hvor der i hver bor 5 - 6 unge mænd. Ikke nok med at de har fået en villa eller parcelhus stillet til rådighed, så har kommunen yderligere sørget for, at de har en gartner, så de ikke behøver bruge tid på at slå græs, klippe hæk og vedligeholde haven. Det er bestemt ikke noget der fremmer integrationen!
Birger Larsen (DF) oplyste i sidste Dragør Nyt, at ingen af de flygtninge, som er kommet til Dragør i de sidste fire år, er kommet i varig beskæftigelse.
Det undrer mig meget, at et flertal i kommunalbestyrelsen har tilbudt en gartnerordning til disse unge mænd, som ikke er i beskæftigelse. Hvorfor stiller man ikke nogle krav til dem? Det mindste man kunne kræve, var da, at de skulle vedligeholde haven, ligesom alle andre, der bor i hus med have.
Men nej! De kan sidde og sole sig på terrassen, mens gartneren luger, klipper hæk og slår græs!
Det er ikke flygtningene og indvandrerne, der er noget galt med - det er vores politikere!
Det næste bliver vel, at kommunalbestyrelsen vedtager, at der også skal ansættes en kok, så de unge mænd ikke behøver lave mad!
Jeg synes egentlig, at det ville være mere rimeligt, at de borgere, som har fuldtidsjob – som tager tidligt af sted om morgenen og kommer sent hjem - og betaler en høj skat, skulle belønnes med en lignende haveordning. Det er trods alt dem, som i sidste ende betaler for flygtningeboliger og de private gartnere."
Citat slut.
Sjovt nok, så drøftede socialudvalget i aftes netop det samme under gennemgangen af indvandringssituationen, som er alvorlig for Dragør.
For knap 3 år siden efterlyste jeg, at forvaltningen skulle sætte indvandrene i nyttejob/ følordning ved siden af dansk undervisningen. Og gennem perioden har jeg efterlyst handling.
Vi må i dag konstatere at indvandrene efter 3 år har en erhverstilslutning på ca 2 procent.
Man kan også nævne, at der er 98 procent på offentlig støtte efter 3 år.
I 2015 blev der brugt ca 7 mio i Dragør på sagen.
I 2019 vil det anslået koste 21 mio.
Så problemet er stærkt voksende.
Socialudvalget besluttede, at byrådet snarest skulle drøfte sagen på et temamøde.
Og netop haveordningen, som citatet omtaler, så tror jeg nok at der sker noget nu.

lørdag den 7. maj 2016

Klage over afslag på opsætning af Johannes Kors


Til Folketingets Ombudsmand

Klage over endelig afgørelse foretaget af Vejdirektoratet vedr opsætning af Det Brune Johannes Kors i forbindelse med Dragørs gamle by.


Dragør Kommune har modtaget EUs hæderstegn med rettighed til opsætning af Det Brune Johanneskors i forbindelse med den historiske gamle by.
Det gives til særlige kulturelle og turisme steder af høj kvalitet i Danmark og i resten af EU landene.
Det medfører bl.a. at der skal opsættes 2 større skilte på motorveje i nærheden af kulturstedet for at gøre forbikørende opmærksomme på tilbudet. Randers Regnskov, Lalandia, Knuthenborg Safari Park, HC Andersens Hus er blandt de fåtallige danske steder, som også er fundet værdige til hæderen. Og som har fået opsat skiltene.

Dragør Kommune ansøgte officielt Vejdirektoratet ved mail 9/12-2014 om en dialog om opsætning af skiltene på E20 motorvejen.

Vejdirektoratet har svaret nej herpå, idet de henviser Dragør Kommune til en sekunda skiltning på kommunevejen Kirkevej, hvilket fremgår af mail af 18/12-2014. Skiltningen er her efter min mening absurd, da vejen er en blind vej, som ender i Dragør. Er man først på Kirkevej er endemålet Dragør.

Efterfølgende har administrationen telefonisk fået oplyst, at Vejdirektoratet nægter opsætning af sådanne skilte efter en beslutning truffet i det hedegangne Københavns Amt, hvor man friholdt Københavns Amt for sådanne.

Jeg har svært ved at forstå, at en nedlagt organisations tidligere trufne beslutninger fortsat gælder for et europæisk kultur fremstød.
EUs kulturskilte er ydermere først indført efter amtets nedlæggelse.

Dertil gælder forbuddet kun for de områder, som tidligere var omfattet af Københavns Amt, som i dag er en lille del af Region Hovedstaden.
I resten af Region Hovedstaden er der ingen hindringer for opsætninger.
Jeg finder, at det er ejendommeligt, at Vejdirektoratet i dag henviser et afslag  til et forlængst nedlagt administrativt område.
Jeg står naturligvis parat til yderligere oplysninger, hvis det ønskes.


Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Medlem af Dragør Kommunalbestyrelse
Medlem af Region Hovedstaden

mandag den 2. maj 2016

EU åbner nu for 127 millioner "turister".

Om 2 uger vil EU åbne grænserne for 127 millioner mennesker.

Planerne for at udvide visa-fri adgang vil om få dag blive underskrevet om få dage.
Herefter vil 127 millioner mennesker fra Tyrkiet, Ukraine, Georgia og Kosovo kunne rejse frit indenfor Schengen landene i perioder på 3 måneder.
Der er frygt for blandt turisterne også vil komme anslået 400.000 kurdere fra det sydøstlige Tyrkiet, hvor præsident Erdogan kan se en fordel i en løsning på kurdiske problem ved komme af med dem som evige turister i Schengen.
Det var kravet til Tyrkiet, at de inden åbningen skulle have gennemført mere end 70 grundlæggende lovforslag for at forbedre især menneskerettigheder og medie frihed.
Disse ændringer ser EU nu stort på.
Hvorledes EU vil håndhæve kravet om at opholdet er på maksimal 3 måneder står hen i det uvisse. Det er mit subjektive skøn, at de færreste selv medbringer rejsepenge til ferien på 3 måneder, men derimod forventer at tage sort arbejde.