Trafikken kommer nu i fokus
Det satses nu på en forbedret kollektiv trafik.
Det sker ved at nedsætte et trafikudvalg i Dragør.
Det er sket med et såkaldt Paragraf 17, stk 4 udvalg, som er et rådgivende organ, som kan nedsættes ad hoc til løsning af enkelte problemer.
Et fast problem i Dragør har i de sidste år været dårlige busforbindelser.
Gennem år har borgerne måtte leve med dårlige busforbindelser.
Det var glædeligt for DF, at flertallet i vores konstitueringsaftale vedtog at tage grundlæggende fat.
Som formand vil jeg ændre holdningen til trafikpolitik i Dragør.
Siden busdriften blev stærkt nedskåret i 2007, har man valgt at fokusere på hvad man ikke kan.
Jeg vil forsøge, at vi i stedet koncentrere os om, hvad der kan konkret kan gøres. Måske ikke vente på den store forkromede løsning, men med en række forbedringer for borgerne, indtil Nirvana indfinder sig.
Problemet med busdrift i Hovedstaden er grundlæggende, at ansvaret er ret diffust. De fleste busruter går gennem flere kommuner.
Der skal derfor være enighed mellem nabokommunerne, Region Hovedstaden og trafikselskabet Movia. Og Movia skal dertil opnå enighed med DSB Regionaltog og S-Tog, samt Metroen.
Et punkt, som ydermere gør en fællesløsning lidt svær, er at den enkelte kommune betaler for kørsel indenfor kommunegrænsen. Opfattelsen i en kommune af buslinjerne er stærkt forskellig. Det, der i den ene kommune er en vigtig rute, er måske kun af sekundær betydning for nabokommunen. Og det vil naturligt give forskelle i ønsker om antallet af afgange.
Som formand vil jeg holde fokus på mulighederne for løbende forbedringer i et konstruktivt samarbejde. Der skal især etableres bedre direkte forbindelser fra Dragør til Metrostationerne og Søvang skal trafikbetjenes som en integreret del af Dragør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar