Dragørs smertensbarn er nu sat på skinner.
Siden sommeren 2010 har vi i Dansk folkeparti arbejdet på, at få en ny svømmehal. Og gerne bygget i et OPP projekt. OPP står for et offentligt privat partnerskab. Det er private som finansierer anlægget, bygger og driver anlægget på en 30 års kontrakt. Kommunen stiller arealet til rådighed og lejer sig ind på anlægget for skoler og klubber. Det sker ved at bruge de nuværende driftsudgifter, som leje af de moderne faciliteter. Så den årlige udgift for Dragør vil være uændret. Efter kontrakt udløb overgår ejerskab til Dragør.
Det kommer 3 muligheder til afstemning.
Enten en løsning med kun svømmehallen. En moderne svømmehal suppleret med varmvandsbassin til genoptræning m.m. og suppleret med en wellness afdeling.
Eller en løsning med en modernisering og drift af Hollænderhallen.
Eller måske en løsning med svømmehal m.m. hvor Den gamle tyskerhangar nedrives helt, og der opføres en moderne Multihal.
Vi var kommet langt i sommeren 2010 med projektet. Men blev stoppet, da Indenrigsministeriet afkrævede 28 mio i deponering gennem 10 år. Det var en absurd sum, som satte sagen i bero.
Men nu er vindene skiftet, og vi har set ministeriet ændre opfattelse, så deponeringskravet er droppet overfor andre aktører.
For et år siden satte DF turbo på sagen.
Men sådanne opgaver skal sendes i specielt EU- udbud, som tager rigtig lang tid og koster en formue.
Disse planer er nu på plads og sagen er klar, så vi kan indbyde partnere.
Sagen bliver ikke vedtaget i enighed i byrådet viser behandlingen i økonomiudvalget.
Atter må vi se, at List T og C står udenfor flertallet.
De har begge partier valgt at været helt uden for indflydelse på den økonomiske udvikling. Lige fra genopretningsplanen i 2010, over skoleprojektet og til de sidste fire års budgetter.
Som et økonomisk ansvarligt parti har Dansk Folkeparti svært ved at forstå deres rationale.
Er det ikke gold oppositionspolitik, at stille sig udenfor beslutningerne og kun klage over flertallets beslutninger ? Uden indflydelse på hvad der sker gennem årene i Dragør.
Nu kommer svømmehallen i udbud og til foråret skal det nye byråd træffe det endelige valg imellem tilbudene. DF håber på, at vi til den tid har et helt byråd, som aktivt deltager i beslutningerne. Det indbyder vi alle til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar