mandag den 30. september 2013

Muslimer vil i Danmark komme i tæt kontakt med svin.

Atter penge til de sande troende. Avisen The Telegraph nævner, at 200 muslimer, som i øjeblikket er på fast ophold og kost i et af Hende Majestæts fængsler, er kommet i oprør og klager til Den Europæiske Menneskerettighedskommission. I en pie var der en pølse med op til 5% svinekød. Dette skal koste den engelske stat millioner i kompensation er kravet. Principper koster penge, må mantraet være. Burde vi i Vesten ikke tænke lidt fremad? Da vestlige moderne samfund avler svin, der bruges til utallige formål. Både til fødevarer, men også i dagligvarer. En gris slagtet på moderne maner ender i mere end 185 produkter ud over koteletter og flæskestege. Det er i hvert fald det overraskende resultat ved at følge en bestemt gris, eller rettere delene af den, fra slagtning til det færdige produkt grisen endte i. Og det var ikke bare frikadeller grisen blev brugt til. De 185 produkter grisen endte i var blandt andet porcelænsfigurer, yoghurt, trykfarve, film, malerpensler, togbremser, bilmaling, vaskemiddel, cigaretter og ammunition. Sat på spidsen vil alle mennesker, som opholder sig i moderne Verden komme i kontakt med svineprodukter. Rører du ved en malet dør, kar du svinekontakt. Gør vor muslimske borgere opmærksom på det. Lever du i Danmark, vil du helt sikkert komme berøring med svin, så enkelt er det.

lørdag den 28. september 2013

Thorning burde have tænkt over sin tale.

"For os er det ikke en mulighed at stå stille. Og det er slet ikke en mulighed at kaste velfærdssamfundet overbords i panik, fordi en bankdirektør har fundet ud af, at skattetrykket er lavere i Schweiz." Udtalte Helle Thorning lørdag på deres kongres. Men er hele Skatte Kommisionens arbejde med anonyme breve og afhøringer ikke netop startet, da fruen og hendes ægtemand sad i de lange mørke vinteraftener og sammentalte i deres kalendere, hvormange dage han kunne være sammen med børnene, uden at skulle betale skat i Danmark. Nu behøver man vel ikke at være bankdirektør for at vide, at skatten er lavere i Alpelandet med kukure og hemmeligshedsfulde banker. Men det var pænt af Helle lige at genopfriske baggrunden for Skattekommisionens virke.

tirsdag den 24. september 2013

Hvilken skole skal vælges for mit barn ?

Hvilken skole? Skal forældre vælge en skole til deres ønskebarn med et højt eller lavt lærertimeforbrug pr elev? Rigtigt !!! Fornuftige forældre vælger naturligvis skolen med det lave lærertimeforbrug pr elev. Hvorfor ? Svaret er enkelt. Kommunerne afsætter en grundbemanding på alle skolerne. Det er som mundheldet lyder: Net, men ikke prangende, som Fanden sagde, da han malede sin hale siskengrøn. En skoles grundbemanding er alt nok for veldrevne skoler med tilpassede elever med forældre, som støtter deres børn. Er der indsat hele batteriet af ekstalærere, pædagoger af enhver afskygning, lektiehjælp og socialrådgivere. Så har kommunen åbent erkendt, at der er væsentlige problemer på netop den skole.l Og almindelige forældre bør se på, hvad andre gør. Skal de være politisk korrekte og indmelde deres Christian eller Helene i den nærmeste folkeskole med alle hjælpelærerne. Og derved lade deres små pus gøre deres borgerpligt og forsøge at få dødssejleren, Det Multikulturelle Samfund, til at sejle lidt endnu. Som det anbefales af Socialdemokraterne, Radikale og Socialistisk Folkeparti. Eller skal de følge elitens handlinger, hvor netop de samme partiers ledere fravælger Folkeskolen. Det gælder for Helle Thorning og Mette Frederiksen. Og også for Marianne Vestager og Øzlem Cikic. De ønsker ikke, at netop deres egne børn skal være gidsler for deres personlige politiske ideologi. Men hvorfor skal almindelige familiers Henrik eller Christina lide ? Morten Dreyer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

tirsdag den 17. september 2013

Lykkeidioti

Er du lykkelig? Det er en ganske absurd sag, som byrådet i Dragør skal behandle på næste møde. Skal Dragør bruge et halvthundrede tusinde på at undersøge om borgerne er lykkelige. Dansk Folkeparti trak i nødbremsen, da forslaget skulle vedtages sidste torsdag i udvalget. Nu håber vi på et nej i byrådet. Projektet er opståetefter henvendelse fra Institut for Lykkeforskning, som mener, at de med spørgeskemaer til 300 dragørborgere kan aflæse alle 14.000 borgeres lykketilstand. Efter min mening er det på plan med at fæstne lid til en spåkvinde, som efter et kig i krystalkuglen, kan oplyse, at du møder en høj smuk fremmed og at du får masser af penge. Institut for Lykkeforskning er efter min mening på dette plan, men med en række flotte ord. Projektets formål: Dragør Kommune er blevet tilbudt at indgå i et samarbejde med Institut for Lykkeforskning om en kortlægning og undersøgelse af lykken hos borgere i Dragør. Undersøgelsen kan anvendes som et styringsinstrument for kommunen i tilrettelæggelsen af den sundhedsfremmende indsats. Normalt fokuseres der på sygdom, medicinforbrug og problemer via traditionelle indikatorer som arbejdsløshed, leveår, kriminalitet etc. Denne undersøgelse giver en mulighed for at komme et spadestik dybere og undersøge, hvordan borgerne har det, hvad der er vigtigt for deres trivsel, og hvordan kommunen kan understøtte dette yderligere. Første skridt er at undersøge, hvor godt borgerne egentlig har det og indfange forskellige dimensioner af, hvad der har betydning for borgernes liv i Dragør, og hvad der understøtter eller modvirker lykke i et lokalsamfund. Det er et forsøg på at kortlægge det, der har betydning og gør livet værd at leve. Lidt hårdt kan det betegnes som varm luft i spandevis. Det er ikke muligt at måle personlig lykke for en hel kommune via et afkrydsningskema udsendt til tilfældigt udvalgte borgere. Tænk om vi i stedet brugte de halv hundrede tusinde på at invitere Dragørs pensionister på en skovtur ud i det blå med gode oplevelser og en god frokost på en landevejskro. Her kunne 600 pensionister for de samme penge få en god dag i selskab af gamle naboer og bekendte. Og måske blive lidt gladere. Det er bedre end endnu en flot rapport, som ender på hylden ved siden af andre tabte projekter, som f.ex. Dragørs nye å, Enghave Å, som Miljøminister Ida Auken fra Socialistisk Folkeparti fik Dragør til at udarbejde en storstilet vedligeholdelsesplan for. Inden ministeriet selv erkendte, at det var absurd og opgav sagen.

søndag den 8. september 2013

Hvad vil man opnå?

Selv eksministeren for sild og flæskesteg buldrer med krigstrommen, nævner Falbert på sin bagside søndag. Og Valkyrierne står sammen. Mette Gjerskov er efter flytningen fra fødevarer til Udenrigspolitisk Udvalg blevet svært krigerisk. Sammen med Lene Espersen og Helle Thorning danner hun en potent, No-Nonsens Trojka, som er rede til krig. Nu. Syrien skal bombes, som Thornings Fader-ikon, Obama, har besluttet. No Bullshit. 3 døgn med et bredt udvalg af militært isenkram. Det er tragisk med den interne krig i Syrien imellem Shiiter og Sunnier. Hver støttet af deres nuværende allierede. Det kan vi i Danmark blive enige om. Det er en krig, som startede, da Muhammeds enke Aisha og hans fætter Ali blev uenige om arvegodset. Gennem næsten 1.400 år har de to grupper været i krig, dog afbrudt af korte våbenhviler. Begge parter mener, at netop de, er de sande arvtagere af Muhammed. Så krigshandlingerne er oftest særdeles barske fra begges side, så ingen har noget at lade den høre. Problemet ved at Vesten blander sig er enkelt. Hvem skal man holde med? Assad er bestemt ikke et af Guds bedste børn. Men oprørsgruppernes folk er ikke et kamelhår bedre. Hvad jeg mangler i krigsretorikken fra Vores dynamiske trojka er en antydning af begrundelse for Danmark til at blande sig. Hvad vil man opnå ved at bombe? Hvordan skal successen måles?

torsdag den 5. september 2013

Straffeloven bør ændres.

Dansk retspolitik har en mangel. En mangel, som bliver stedse mere udtalt med især den muslimske indvandring. Det forlyder, at politiet har udpeget den unge indvandre, som førte kniven i Gilleleje en fredag nat i forrige uge. En sagesløs 26 årig mand sad udenfor festpladsen med sin kæreste, da han umotiveret blev angrebet af 15 indvandrere, som var blevet tvunget væk fra festpladsen på grund af at de yppede kiv med alle. Udover en gennembankning af gruppen var der også en modig ung mand, som stak den 26 årige 4 gange med sin kniv, så han kom i livsfare. Når knivmanden kommer for retten, skal anklageren løfte bevisbyrde om intentionen fra gerningsmanden om at dræbe. Kan anklageren ikke dette, vil retten kun skulle tage stilling til vold af særlig farlig karakter, med en langt lavere straframme. Med indvandringen af machotyper af muslimer og til dels sydøsteuropæer oplever vi en række andre årsager til forbrydelser, end vi var vant til. Såkaldte æresrelaterede angreb og dominans forsøg. Jeg ved det ikke, men skyldes knivstikkeriet et ønske om at opnå respekt i sin gruppe, så kan det være umuligt at bevise intention om drab. Selvom gerningsmanden ville opnå høj status i sin gruppe, hvis han dræbte. Anklageren kan ikke i dansk kontekst angive et muligt ønske om at slå ihjel. Ikke med mindre man kan begynde at sætte afstumpede voldsmænds såkaldte ære og krav på "Vores Område" ind som gyldige årsager til at dømme for overlagt drab. Ved overfald på sagesløse, som bare var til stede på det forkerte sted og det forkerte tidspunkt.

onsdag den 4. september 2013

Af samme stof som drømme er skabt af ?

Transportminister garantere 9.000.000 sparede togtimer. Det lyder som et rigtig godt løfte fra Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti. Men inden jeg bryder ud i høje Jubelråb over SFerens store tiltro til SFs evner i fremtiden og til IC4 togenes evne til at køre, er der en lille orm som gnaver. Når det nu er SF, som lover dette. Er der samme realiter bag dette løfte, som der var bag partiets nagelfaste garanti før valget om 40 % nedsættelse af alle takster for den kollektive trafik. Eller er de 9 mio sparede togtimer af samme stof, som drømme er gjort af?

søndag den 1. september 2013

Båndoptager giver milliardindtægt

Halal slagtning er en milliardindustri. Sagen om Halal slagtet kød er ikke kun et spørgsmål om human slagtning og om religiøse bønner, som messes fra en båndoptager over dyremishandlingen. Det er også Big Business i milliardklassen for muslimske organisationer. Det er en særskat på ikke muslimer, som vokser med 20% om året. Mindst 2.3 milliarder US$ i dag. Den krævede Halalcertificering koster en licens, som skal betales år efter år. Det er en guldgrube. Ser man ud over Verden er mulighederne uden grænser for ekstra skat på ikke muslimer. For at nævne få enkelte eksempler: Halalcertificeret korn, stalde, butikker, indpakning, logistisk og transporter, financiering, hvert et led af processen. Dertil kosmetik og medicin, hospitaler, lufthavne, plejehjem. Den naturlige grænse for markedet går vel først ved øl, snaps og flæskesteg. Forretningsideen med et certifikat i ikke-muslimske lande, går kun cirka tyve år tilbage, så det er et nyt stort og voldsomt ekspanderende marked.