Billigst behøver ikke at være bedst

Skal en kommune altid vælge billigste tilbud? Det er altid rart, at man ved et udbud kender markedsprisen for en opgave. Det bør stå helt klart. Men med de fleste opgaver, er der også en række, skal vi kalde dem for immaterielle værdier, som sjældent tages med, når man rigidt følger Konkurrencestyrelsens regler. Det er min holdning, at byråd bør anlægge et helhedssyn, når man vælger efter et udbud. Prisen er naturligvis et vigtigt parameter, men den bør ikke stå alene. Der er også andre hensyn at tage. Centralt i Dragør har en gartner gennem 11 år lejet en lille mark, hvorfra man solgte friske grønsager, som var høstet en time før salget. Han havde et stort salg, hvor kunderne kunne kører ind på hans parkeringsplads, så trafikken ikke blev generet. Og han betalte sin kommuneskat til Dragør. Men så kom den kommunale mark i udbud. Her viste det sig, at han blev budt over med kr. 15.000,- i årlig leje. I stedet for friske grønsager til byens borgere vil en større virksomhed fra en anden kommune nu fremstille rullegræs på området. Og virksomheden betaler ikke kommuneskat til Dragør. Det er da tosset at vælge rullegræsfabrikanten, når nu så mange borgere frarøves muligheden for helt friske jordbær m.m. Et andet eksempel var for et par år siden om leverancen af bøger til biblioteket. Her kunne kommunen på papiret spare ca kr 25.000,. Årligt ved at fravælge byens lille boghandler til fordel for en landsdækkende leverandør. Så det valgte flertallet så imod min stemme. Det første som skete var, at leveringstiden for bøger til biblioteket steg ganske mærkbart. Før kunne den lokale boghandler levere indenfor et par uger. Nu gik der halve år. Dertil blev fleksibiliteten ødelagt. Tidligere kunne biblioteket efterbestille oversete bogtitler, som så blev leveret efter få dage. Nu tager det evigheder. Og alt er ekstra belagt med gebyrer. Det andet som skete var, at den lokale boghandler indenfor tre måneder valgte at lukke forretningen. Vi fik nu endnu en lukket forretning, en manglende skattebetaling og borgerne blev tvunget til at tage ind til København, hvis de ville købe en bog. Alt dette for kr 25.000,- Naturligvis skal et byråd vælge økonomisk billigste tilbud. Men efter min mening, bør prisen også medregne noget så enkelt som kvaliteten.