Solbjerg Kirkes bebudede nedlæggelse.

Jens Haagentoft må have haft en offday af format, det viser hans opstød i Lokalavisen Frederiksberg sidste uge over Solbjerg Kirkes bebudede nedlægning. Jeg må indrømme, at han i sin fordømmelse af undertegnede helt overser mit budskab om Solbjerg Kirkes nedlæggelse. Så for hans skyld tager jeg det gerne igen lidt forsimplet. Det er skammeligt, at Københavns Biskop stikker hovedet i busken i sagerne om kirkenedlæggelserne i København og på Frederiksberg. Nedlæggelsen af Solbjerg Kirke er en fallit erklæring af alle de såkaldt ansvarlige personer. Biskoppen er øverst ansvarlig for Folkekirkens udvikling i Hovedstaden. Det ansvar tager han ikke på sig, men skjuler sig bag Kirkeministeren. Ministeren sender dog alligevel aben videre, da han som radikal minister bliver nervøs for reaktionerne. I dag ser vi først og fremmest biskoppen iklædt sine flotte guldbroderede ornater, som ellers kun ses i den katolske kirke. Tænk om biskoppen i stedet mødte frem i arbejdstøjet med konkrete bud på hvordan Folkekirken kan tiltrække nye medlemmer, så kirkerne vil blomstre med nye medlemmer og med kirkelige arrangementer. I dag kryber han sammen og forestiller sig ikke andet end at medlemstallet vil falde i de kommende år. Med den indstilling vil det være en selvopfyldende profeti. Tænk om Folkekirkens højst placerede person, valgte at gå i spidsen for en udbredelse af kristendommens glædelige budskab blandt de mange hedninge, som er flyttet til Danmark i de sidste år. Men det er nok for meget forlangt.

Skatteskandalen kunne forudses!

Skatteskandalen må have en årsag. Mon ikke de fleste sager er opstået efter at Thornings regering trådte til. Vi fik en grøn knægt som Skatteminister. Som medlem af Socialistisk Folkeparti har han den klare holdning, at skatteydere naturligvis snyder mest muligt. Og når en socialist får fuld magt over skattevæsenet, så sker der ting og sager. Når nu skandalerne bliver oprullet, er det min påstand, at oven på Thornings skattesag, så var der givet fri jagt på alle ikke- lønmodtagere. Mon ikke ministeren Thor Møger har sat alle de unge hedsporere i spidsen for afdelingerne? Med licens til fuld skrue.

Billigst behøver ikke at være bedst

Skal en kommune altid vælge billigste tilbud? Det er altid rart, at man ved et udbud kender markedsprisen for en opgave. Det bør stå helt klart. Men med de fleste opgaver, er der også en række, skal vi kalde dem for immaterielle værdier, som sjældent tages med, når man rigidt følger Konkurrencestyrelsens regler. Det er min holdning, at byråd bør anlægge et helhedssyn, når man vælger efter et udbud. Prisen er naturligvis et vigtigt parameter, men den bør ikke stå alene. Der er også andre hensyn at tage. Centralt i Dragør har en gartner gennem 11 år lejet en lille mark, hvorfra man solgte friske grønsager, som var høstet en time før salget. Han havde et stort salg, hvor kunderne kunne kører ind på hans parkeringsplads, så trafikken ikke blev generet. Og han betalte sin kommuneskat til Dragør. Men så kom den kommunale mark i udbud. Her viste det sig, at han blev budt over med kr. 15.000,- i årlig leje. I stedet for friske grønsager til byens borgere vil en større virksomhed fra en anden kommune nu fremstille rullegræs på området. Og virksomheden betaler ikke kommuneskat til Dragør. Det er da tosset at vælge rullegræsfabrikanten, når nu så mange borgere frarøves muligheden for helt friske jordbær m.m. Et andet eksempel var for et par år siden om leverancen af bøger til biblioteket. Her kunne kommunen på papiret spare ca kr 25.000,. Årligt ved at fravælge byens lille boghandler til fordel for en landsdækkende leverandør. Så det valgte flertallet så imod min stemme. Det første som skete var, at leveringstiden for bøger til biblioteket steg ganske mærkbart. Før kunne den lokale boghandler levere indenfor et par uger. Nu gik der halve år. Dertil blev fleksibiliteten ødelagt. Tidligere kunne biblioteket efterbestille oversete bogtitler, som så blev leveret efter få dage. Nu tager det evigheder. Og alt er ekstra belagt med gebyrer. Det andet som skete var, at den lokale boghandler indenfor tre måneder valgte at lukke forretningen. Vi fik nu endnu en lukket forretning, en manglende skattebetaling og borgerne blev tvunget til at tage ind til København, hvis de ville købe en bog. Alt dette for kr 25.000,- Naturligvis skal et byråd vælge økonomisk billigste tilbud. Men efter min mening, bør prisen også medregne noget så enkelt som kvaliteten.

Støt Danmarks suverænitet.

Folkevalgte i Danmarks fornemste opgave er at sikre den danske stats eksistens og selvstændighed. De bør under ingen omstændigheder give efter pres udefra. Folkevalgte på alle planer bør fremme danske interesser. Det er illusioner, at tro på at andre vil passe bedre på os end os selv. Desværre er det nok kun almindelige mennesker, som forstår det ret. De såkaldte intellektuelle er snøret ind i EU, i euroens forbandelse, multikulturalismens fejltagelse og den tomme politiske korrekthed.

Lad Allah løse problemerne.

Lad Allah løse problemerne. Hjælp til Syrien fra Danmark er ren idioti. Kampen i Syrien er nu endt som endnu en krig imellem Sunni- og Shia muslimerne. Lige siden Muhammed døde i år 632 har kampen fundet sted. Da rovet efter Krigsherren Muhammed skulle deles var der to muligheder. Enten skulle man vælge den bedste mand, som sunnierne ønskede, eller også skulle ledelse gå i arv til fætteren og svigersønnen Ali, som shiaerne ville. I mere end 1380 år har de kæmpet internt uden at finde en vinder, men med ufattelige menneskelige ofre i hundredevis af millioner. De to parter i Syrien har hver deres støtter. Sunnierne støttes af lande som Saudi Arabien og flertallet af emiraterne. Shiaerne støttes af Iran. Begge parter har ufattelige rigdomme, som stiller Danmarks donation på 100 millioner i relief. Men da begge parter er sande troende på allah, burde Vesten erkende det, og så lade allah om at løse konflikten.

Skal alle nødvendigvis stemme?

Hans Engell nævner fredag på EBs bagside den lave valgdeltagelse blandt især unge med indvandrere baggrund. Men Helt ærligt !!!! Er lav valgdeltagelse overhovedet et problem ? Mens 36,9 procent af indvandrerne fra ikke vestlige lande stemte ved kommunalvalget, stemte kun 31,7 procent af deres børn. Det er markant lavere end valgdeltagelsen for etniske danskere, hvor 67,6 procent satte deres kryds. Jamen Herre Gud da. Er det så slemt, at personer, som reelt på mange områder er helt ude af kontakt med den virkelige Verden, ikke stemmer? Ville det ikke være værre, hvis personer, som intet forhold har til hvordan tingene hænger sammen, fik en betydende indflydelse? Hvis de stemmer må det vel være at betragte, som om de udfylder en Lottokupon? Kommunerne skal ikke gøre valghandlingen til en Dyrehave tur. Vi må erkende, at der er personer, som ikke ønsker eller evner at sætte sig ind i politik. Fred være med det. De må vel så være tilfredse med tingenes tilstand.

Mjølnerparken får nu ekstra 800 millioner til 560 lejligheder.

agterrasser og cykelsti skal gøre Mjølnerparken attraktiv. Derfor står boligselskabet Lejerbo klar med 800 millioner kroner til forbedringer. De ialt 560 lejligheder i Mjølnerparken skal have bedre omgivelser finder Lejerbo, og det skal Lejerbos andre lejere betale for. Ser man på Lejerbos budget, vil dette projekt dræne kassen for resten af de 40.000 andre lejligheder, ikke mindst de københavnske. Og ifølge formand for bestyrelsen i Lejerbo København, Jan Hyttel, bliver den storstilede renovering noget, »der siger spar to til andre renoveringsprojekter«. For at gøre området mere attraktivt og åbent bliver der udover strøggaden også lavet en cykelsti gennem Mjølnerparken, der gør, at flere naturligt kommer gennem området. Præcis hvordan de forskellige tiltag bliver, er endnu ikke sikkert, da hele planen endnu er på idéstadiet. Ifølge Jan Hyttel er det dog sikkert, at der er tale om en renovering til 800 millioner kroner. Jeg er sikker på, at rigtig mange københavnere ser frem til en fredelig cykeltur igennem Mjølnerparkens multikulturelle slaraffenland.

Hvorfor gjorde Venstre det?

Idiotien med at give Statsborgerskab til en person, som Efterretningstjenesten overvåger, er klar. Hvorfor gjorde Venstre det? I Schweiz er der helt andre boller på suppen. Schweiz er et samfund af frie bønder og borgere, på godt og ondt. Vil man bo i Schweiz må man skik følge. For at få statsborgerskab, skal man først godkendes af den kommune, man bor i. De schweiziske kommuner er små, og alle kender hinanden. Gennemsnittet på kommunestørrelsen er på omkring 3.000 personer. En kommune med 760 indbyggere har 40 mand i byrådet, med 3 borgmestre, og når der er vigtige sager, som for eksempel det næste års budget, betyder det direkte demokrati, at alle med valgret kan deltage i beslutningerne, og alle er naturligvis medlemmer af det frivillige brandkorps. Hvis man som udlænding gerne vil have statsborgerskab i Schweiz, skal man først ansøge sin kommune. Den vil overveje om man er integreret i det kommunale fællesskab, tilpasset den schweizisk kultur og overholder de schweizisk love. Falder det positivt ud, går sagen videre til kantonen og, med atter en succes, til det føderale niveau. Risikoen for at en mulig terrorist får statsborgerskab er forsvindende lille i Schweiz. I Danmark får han fuld Kontanthjælp med boligydelse og børnepenge. Samt garanti for at han aldrig kan udvises, hvad han end gør af slemme ting. Selv massemord.

Kun til journalister?

Sverige er ofte kaldt for Absurdistan - og med rette. Forleden afslørede Sveriges Radios mediegranskende program " Medierne" i en sen nattetime, at alle de journalister, som dækkede optøjerne i Husby og de andre 70 boligområder landet over, hver havde deres egen livvagt med. Ingen aviser eller tv-stationer vovede at lade deres ansatte nærme sig krigszonerne uden opbakning af en hærdebred uddannet vagt til hver en journalist og til hver en fotograf. Mediernes advokater krævede massiv beskyttelse af deres ansatte. Men hvad med de borgere, som boede i krigszonerne? Tja.... De må leve med usikkerheden. Samtidig fastholder journalisterne at det multikulturelle er lykken. I den mest konservative avis, Dagens Nyheter skrev redaktør Ulrika By, at det vigtigste mål ikke er at formidle sandheden: " Marken er mineret og faldgravene er dybe. At finde fornuftige forklaringer på stenkastene og de brændende biler er en journalistisk højrisiko opgave. Vi må for alt i Verden ikke skade indvandringspolitikken."