Det er nu kommet frem, at forhenværende Rigsarkivar Oluf Olsen var en af Stalins nyttige idioter.
Uden selvstændig tanke fulgte han opfordring fra sovjetrussiske diplomater om at fremskaffe sindelags vurderinger af en række danskere. I dag undskylder han det med, at det var en kulturattaché på ambasaden, som var hans kontaktmand. Men hånden på hjertet. Hvor mange troede på, at Sovjetunionen i 1949 efter 2. Verdenskrigs ragnarok, havde økonomisk overskud til at sende en kulturformidler til et lille land som Danmark ? Et land, hvis eneste interesse for diktaturstaten var indmeldelsen i NATO i netop 1949 og den sovjetiske flådes uhindrede gennemsejling af danske farvande.
Gennem årede derefter har hr. Oluf Olsen modtaget en række hædersbeviser, som tak for lang og tro tjeneste.
Bl.a. Den Kongelige Belønningsmedalje. Den blev givet for netop tro tjeneste.
Er der enkelte hædersbeviser, som hr. Oluf Olsen i lyset af hans landssvig, måske burde tilbagegive i respekt for Danmark ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar