Revolutions romantikerne i Enheds Listen fik lige en uges friløb inden den kleine Johanne kom hjem fra ferie og slukkede deres våde drømme. En uge med barrikader i gaderne og standretter i kasernegårde, hvor klassefjenderne blev skudt på række og geled. Drømmene eksisterer i de gamle fra SAP. DKP, KAP m.m.m. fra EL.
Men det bliver spændende til efteråret, når Finansloven skal vedtages. Gennem 30 til 40 år har EL folkene levet i troen på socialismens ultimative sejr – og nu er de så blevet stemmekvæg for de radikale. Gamle militærnægtere og demonstranter fra de mange tabte sager, skal nu gøre sig rede til at stemme for Finansloven med militærudgifterne til NATO og kampfly. I stedet for at opfylde EL´s valgløfter om flere pædagoger og økologi skal de stemme for flere avancerede raketter fra Israel og USA. Får bare et par af dem moralsk forkvabbelse eller bondeanger, så falder regeringen som en sten. Det bliver spændende at overvære.
mandag den 23. juli 2012
tirsdag den 17. juli 2012
Oluf Olsen angav danskere til Stalins bødler
Det er nu kommet frem, at forhenværende Rigsarkivar Oluf Olsen var en af Stalins nyttige idioter.
Uden selvstændig tanke fulgte han opfordring fra sovjetrussiske diplomater om at fremskaffe sindelags vurderinger af en række danskere. I dag undskylder han det med, at det var en kulturattaché på ambasaden, som var hans kontaktmand. Men hånden på hjertet. Hvor mange troede på, at Sovjetunionen i 1949 efter 2. Verdenskrigs ragnarok, havde økonomisk overskud til at sende en kulturformidler til et lille land som Danmark ? Et land, hvis eneste interesse for diktaturstaten var indmeldelsen i NATO i netop 1949 og den sovjetiske flådes uhindrede gennemsejling af danske farvande.
Gennem årede derefter har hr. Oluf Olsen modtaget en række hædersbeviser, som tak for lang og tro tjeneste.
Bl.a. Den Kongelige Belønningsmedalje. Den blev givet for netop tro tjeneste.
Er der enkelte hædersbeviser, som hr. Oluf Olsen i lyset af hans landssvig, måske burde tilbagegive i respekt for Danmark ?
Uden selvstændig tanke fulgte han opfordring fra sovjetrussiske diplomater om at fremskaffe sindelags vurderinger af en række danskere. I dag undskylder han det med, at det var en kulturattaché på ambasaden, som var hans kontaktmand. Men hånden på hjertet. Hvor mange troede på, at Sovjetunionen i 1949 efter 2. Verdenskrigs ragnarok, havde økonomisk overskud til at sende en kulturformidler til et lille land som Danmark ? Et land, hvis eneste interesse for diktaturstaten var indmeldelsen i NATO i netop 1949 og den sovjetiske flådes uhindrede gennemsejling af danske farvande.
Gennem årede derefter har hr. Oluf Olsen modtaget en række hædersbeviser, som tak for lang og tro tjeneste.
Bl.a. Den Kongelige Belønningsmedalje. Den blev givet for netop tro tjeneste.
Er der enkelte hædersbeviser, som hr. Oluf Olsen i lyset af hans landssvig, måske burde tilbagegive i respekt for Danmark ?
fredag den 13. juli 2012
Muren på Roskilde - det bruges nødhjælpspenge også til.
Er Henrik Stubkjær egnet til at lede Folkekirkens Nødhjælp (FN) ?
Først bruger han 550.000 kroner på et mediestunt på Roskildefestial ved at opføre en kopi af sikkerhedsmuren fra Israel. Men det er en gentagelse fra et tidligere år og mislykkes totalt, da emnet mellem folk blev om hvorvidt FN i grunden bare er fjendsk overfor jøderne.
Men muren i Israel har bevidst sin berettigelse, da antallet af angreb fra Gaza er minimeret.
Stubkjær finder det racistisk, at en debattør har foreslået at FN burde have delt kondomer ud i Gaza, i stedet for mediefloppet med muren i Danmark.
Men er det racistisk ? Er det ikke bare en konsekvens af Forenede Nationers fremskrivninger.
I 1947 var der a. 200.000 beboere i Gaza, som ernærede sig kummerligt med lidt landbrug og kystfiskeri. I dag er der 1.5 million, hvor 44 % lever af nødhjælp fra Vesten. I år 2040 vil der være anslået 3.5 millioner indbyggere. Da Gaza aldrig vil kunne brødføde egen befolkning, kunne det så ikke være en løsning med en befolkningsbegrænsning.
Gazas største problem er den enorme ulighed. Vi ser dagligt reportager, hvor journalister står ved åbne kloaker og nedslidte huse og bringer deres nedslående historier. Hvorfor sætter de ikke engang imellem sig ind i mere behagelige lokaler i et af de mange luksushoteller, som er forbeholdt eliten. Se f.eks. dette link for Root Club: http://www.rootsclub.ps/services.html#roots Det er luksus, som vi ikke ser i Danmark.
Men Muren på Roskildefestival gav dog et positivt udbytte. Henrik Stubkjær fik som stadeholder da et partouarmbånd gratis.
Først bruger han 550.000 kroner på et mediestunt på Roskildefestial ved at opføre en kopi af sikkerhedsmuren fra Israel. Men det er en gentagelse fra et tidligere år og mislykkes totalt, da emnet mellem folk blev om hvorvidt FN i grunden bare er fjendsk overfor jøderne.
Men muren i Israel har bevidst sin berettigelse, da antallet af angreb fra Gaza er minimeret.
Stubkjær finder det racistisk, at en debattør har foreslået at FN burde have delt kondomer ud i Gaza, i stedet for mediefloppet med muren i Danmark.
Men er det racistisk ? Er det ikke bare en konsekvens af Forenede Nationers fremskrivninger.
I 1947 var der a. 200.000 beboere i Gaza, som ernærede sig kummerligt med lidt landbrug og kystfiskeri. I dag er der 1.5 million, hvor 44 % lever af nødhjælp fra Vesten. I år 2040 vil der være anslået 3.5 millioner indbyggere. Da Gaza aldrig vil kunne brødføde egen befolkning, kunne det så ikke være en løsning med en befolkningsbegrænsning.
Gazas største problem er den enorme ulighed. Vi ser dagligt reportager, hvor journalister står ved åbne kloaker og nedslidte huse og bringer deres nedslående historier. Hvorfor sætter de ikke engang imellem sig ind i mere behagelige lokaler i et af de mange luksushoteller, som er forbeholdt eliten. Se f.eks. dette link for Root Club: http://www.rootsclub.ps/services.html#roots Det er luksus, som vi ikke ser i Danmark.
Men Muren på Roskildefestival gav dog et positivt udbytte. Henrik Stubkjær fik som stadeholder da et partouarmbånd gratis.
tirsdag den 3. juli 2012
Skal Danmark og Grønland skilles ?
Rigsfællesskabet med Grønland bør opsiges snarest.
Det er en logisk konsekvens af udviklingen, selv om jeg personligt beklager det.
For tre år siden valgte et enigt Folketing udenom Dansk Folkeparti, at overdrage alle rettigheder til undergrunden i Grønland til Selvstyrets suveræne forvaltning.
Siden er det gået hurtigt og aftalerne med en lang række udenlandske virksomheder står nu i kø.
Da Danmark stod for undergrunden var man særdeles tilbageholdende, da miljøet er særdeles sårbart. Grønland er langt fremme med prøveboringer nord for Diskosøen ved Vestgrønland. Risikoen er udslip ved boringerne. Hvis der sker udslip, vil oprydningen koste formuer, da alt materiel skal transporteres den halve jord rundt og vejret ofte er særdeles hårdt. Miljøet vil være ødelagt gennem årtier, om ikke i hundrede år. Og hvem hænger på regningen ? Olieselskabet BP´s oprydning i Den Mexikanske Golf vil være billigt i sammenligning.
Den grønlandske ”finansminister” Maliina Abelsen har offentligt på Grønlands vegne tilkendegivet, at de selv forhandler kontrakter på plads med udlandet.
Indblanding frabedes.
I dag understøtter Danmark selvstyret på mange områder.
Den største enkelte post er bloktilskuddet på ca. 3,4 milliard årligt til driften af samfundet. Med ca. 50.000 grønlændere svarer det til ca. kr. 68.000,- pr. borger. En familie med far, mor og tre børn får derved kr. 340.000,- om året i tilskud.
Udover bloktilskuddet er der en række andre ikke værdiansatte tilskud.
Danmark sørger for politi og retsvæsen og det meste af fængselsvæsenet.
Dertil kommer fiskeriinspektionen, redningstjenesten og underskuddet på flyvningen. Også vejrtjenesten og skibsruterne til Europa. Dertil stilles der uddannelsespladser til rådighed i Danmark for allehånde specialer. Hospitaler og sundhedstjenesten vejer også godt til sammen med skolelæreruddannelserne. Alle disse ekstra ydelser udover bloktilskuddet er det umuligt at sætte beløb af på. Men det løber op allerede i dag.
Men nu stiger prisen
Det gælder også kampen om Arktisk, havet rundt om Nordpolen.
Norge har netop vist vejen. De har købt de første to F-35 fly. De forventer at købe yderligere 50 fly i løbet af få år. Pris 60 milliarder kroner alene for anskaffelsen, så kommer driften.
Købet sker som en optakt til kampen om naturresurserne omkring Nordpolen.
I kapløbet om udvinding af de kolossale resurser i det arktiske område, hvor Norge, USA, Canada, Rusland og lille Grønland/Danmark alle gør krav på rettigheder, må man være forberedt. Selv Kina har meldt sig på banen.
Den norske regering har indset, at krav på del i udvindingen af resurserne kun tages alvorligt med vilje og evne til at håndhæve sin suverænitet; i givet med militær magt.
Det er ikke pebernødder, der spilles om. Muligvis ligger jordens sidste store forekomst af resurser i det arktiske område. En lang række lande er parat til at byde ind og være med til at dele kagen. F-35 flyet ser kolossalt dyrt ud; men er sikkert det mest omkostningseffektive militære isenkram på markedet i dag.
Skal Danmark på Grønlands vegne hævde retten over en del af nordpolsområdet, så kræver det militære kræfter og ikke mindst viljen til at bruge dem.
Har Danmark det ?
Hvis ikke, så bør Danmark måske hellere erkende det straks og trække sig ud af hundeslagsmålet om den fremtidige velstand. At bruge milliarder på udforskning og diplomatiske forhandlinger er spildte kræfter, hvis ikke man sætter militær magt bag. Så hellere sætte sig hen i kakkelovnskrogen sammen med den nuværende regering og fordele fattigdommen.
Skal vore veje skilles ?
Personlig finder jeg, at Rigsfællesskabet bør fortsætte.
Men det kræver, at der er sammenhold imellem Grønland og Danmark. Det er gået tabt i de sidste år.
Inden Danmark kaster en ekstra massiv indsats ind i samarbejdet med udgifter til udenrigspolitik og militær, bør vi afklare med grønlænderne om fremtiden skal være sammen eller hver for sig.
Disse forhandlinger bør afklares inden vi bruger flere resurser på Grønland, da vi naturligvis må respektere, hvis de helst ser, at Rigsfællesskabet opløses snarest.
Jeg håber det ikke, men er det deres ønske, må det respekteres.
Det er en logisk konsekvens af udviklingen, selv om jeg personligt beklager det.
For tre år siden valgte et enigt Folketing udenom Dansk Folkeparti, at overdrage alle rettigheder til undergrunden i Grønland til Selvstyrets suveræne forvaltning.
Siden er det gået hurtigt og aftalerne med en lang række udenlandske virksomheder står nu i kø.
Da Danmark stod for undergrunden var man særdeles tilbageholdende, da miljøet er særdeles sårbart. Grønland er langt fremme med prøveboringer nord for Diskosøen ved Vestgrønland. Risikoen er udslip ved boringerne. Hvis der sker udslip, vil oprydningen koste formuer, da alt materiel skal transporteres den halve jord rundt og vejret ofte er særdeles hårdt. Miljøet vil være ødelagt gennem årtier, om ikke i hundrede år. Og hvem hænger på regningen ? Olieselskabet BP´s oprydning i Den Mexikanske Golf vil være billigt i sammenligning.
Den grønlandske ”finansminister” Maliina Abelsen har offentligt på Grønlands vegne tilkendegivet, at de selv forhandler kontrakter på plads med udlandet.
Indblanding frabedes.
I dag understøtter Danmark selvstyret på mange områder.
Den største enkelte post er bloktilskuddet på ca. 3,4 milliard årligt til driften af samfundet. Med ca. 50.000 grønlændere svarer det til ca. kr. 68.000,- pr. borger. En familie med far, mor og tre børn får derved kr. 340.000,- om året i tilskud.
Udover bloktilskuddet er der en række andre ikke værdiansatte tilskud.
Danmark sørger for politi og retsvæsen og det meste af fængselsvæsenet.
Dertil kommer fiskeriinspektionen, redningstjenesten og underskuddet på flyvningen. Også vejrtjenesten og skibsruterne til Europa. Dertil stilles der uddannelsespladser til rådighed i Danmark for allehånde specialer. Hospitaler og sundhedstjenesten vejer også godt til sammen med skolelæreruddannelserne. Alle disse ekstra ydelser udover bloktilskuddet er det umuligt at sætte beløb af på. Men det løber op allerede i dag.
Men nu stiger prisen
Det gælder også kampen om Arktisk, havet rundt om Nordpolen.
Norge har netop vist vejen. De har købt de første to F-35 fly. De forventer at købe yderligere 50 fly i løbet af få år. Pris 60 milliarder kroner alene for anskaffelsen, så kommer driften.
Købet sker som en optakt til kampen om naturresurserne omkring Nordpolen.
I kapløbet om udvinding af de kolossale resurser i det arktiske område, hvor Norge, USA, Canada, Rusland og lille Grønland/Danmark alle gør krav på rettigheder, må man være forberedt. Selv Kina har meldt sig på banen.
Den norske regering har indset, at krav på del i udvindingen af resurserne kun tages alvorligt med vilje og evne til at håndhæve sin suverænitet; i givet med militær magt.
Det er ikke pebernødder, der spilles om. Muligvis ligger jordens sidste store forekomst af resurser i det arktiske område. En lang række lande er parat til at byde ind og være med til at dele kagen. F-35 flyet ser kolossalt dyrt ud; men er sikkert det mest omkostningseffektive militære isenkram på markedet i dag.
Skal Danmark på Grønlands vegne hævde retten over en del af nordpolsområdet, så kræver det militære kræfter og ikke mindst viljen til at bruge dem.
Har Danmark det ?
Hvis ikke, så bør Danmark måske hellere erkende det straks og trække sig ud af hundeslagsmålet om den fremtidige velstand. At bruge milliarder på udforskning og diplomatiske forhandlinger er spildte kræfter, hvis ikke man sætter militær magt bag. Så hellere sætte sig hen i kakkelovnskrogen sammen med den nuværende regering og fordele fattigdommen.
Skal vore veje skilles ?
Personlig finder jeg, at Rigsfællesskabet bør fortsætte.
Men det kræver, at der er sammenhold imellem Grønland og Danmark. Det er gået tabt i de sidste år.
Inden Danmark kaster en ekstra massiv indsats ind i samarbejdet med udgifter til udenrigspolitik og militær, bør vi afklare med grønlænderne om fremtiden skal være sammen eller hver for sig.
Disse forhandlinger bør afklares inden vi bruger flere resurser på Grønland, da vi naturligvis må respektere, hvis de helst ser, at Rigsfællesskabet opløses snarest.
Jeg håber det ikke, men er det deres ønske, må det respekteres.
mandag den 2. juli 2012
Pas på ryggen Villy
Jeg forstår godt Villy Søvndal.
Han må prioritere.
Gang på gang har udenrigsminister Villy Søvndal(SF) fremturet, at han vil gå forrest og kæmpe for mere kontrol med international våbenhandel ved FN's våben-konference, der finder sted i New York om et par dage.
Blandt andet sagde han om sin mærkesag i marts måned i år ved en tale på Århus Universitet.
- Ukontrollerede våben må heller ikke bidrage til kaos og vold i hænderne på kriminelle og ekstremistiske grupper i skrøbelige stater. Det er nogle af de ting, jeg går i spidsen for at sikre gennem en international våbenhandelstraktat her til sommer'.
Men Villy bliver væk fra sin mærkesag, et område hvor han virkelig ville gøre en forskel.
Det er forklarligt. Med alle de ukontrollerede dolke, som i disse dage bliver slebet i hans eget parti, blandt hans tidligere venner, er det klogt.
Villy, pas på hvem du vender ryggen til. Husk de to gode venner og kampfæller i Socialdemokratiet, Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen, som stod sammen med armene omkring hinanden ved kongres efter kongres. De bedste venner overfor alverden. Men så talte en af dem med de radikale.
Han må prioritere.
Gang på gang har udenrigsminister Villy Søvndal(SF) fremturet, at han vil gå forrest og kæmpe for mere kontrol med international våbenhandel ved FN's våben-konference, der finder sted i New York om et par dage.
Blandt andet sagde han om sin mærkesag i marts måned i år ved en tale på Århus Universitet.
- Ukontrollerede våben må heller ikke bidrage til kaos og vold i hænderne på kriminelle og ekstremistiske grupper i skrøbelige stater. Det er nogle af de ting, jeg går i spidsen for at sikre gennem en international våbenhandelstraktat her til sommer'.
Men Villy bliver væk fra sin mærkesag, et område hvor han virkelig ville gøre en forskel.
Det er forklarligt. Med alle de ukontrollerede dolke, som i disse dage bliver slebet i hans eget parti, blandt hans tidligere venner, er det klogt.
Villy, pas på hvem du vender ryggen til. Husk de to gode venner og kampfæller i Socialdemokratiet, Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen, som stod sammen med armene omkring hinanden ved kongres efter kongres. De bedste venner overfor alverden. Men så talte en af dem med de radikale.
Abonner på:
Opslag (Atom)