Nils Henrik Wyke rammer hovedet på sømmet i indlægget om Selvforskyldte problemer i JP den 17/4.
Han hænger her Mimi Jacobsen og Anita Bay Bundegaard ud, som den 14/4 i et indlæg om nøden i Afrika, evnede helt at forbigå den altoverskyggende problemstilling: Den katastrofale befolkningstilvækst.
Vi ser alt for mange steder Jorden over, hvor befolkningstilvæksten langt overskrider de lokale muligheder for at brødføde de nye borgere.
Et klart eksempel er Gaza-striben. I 1947 boede der ca. 200.000 mennesker på området.
I dag bor der 1.8 mio. og FN forventer, at der vil være mere end 3 mio. i 2040.
Allerede i dag er 80 % af borgerne afhængige af daglig hjælp fra resten af Verden. Heraf kommer den meste hjælp fra de vestlige lande. De olierige mellemøstlande er nærmest helt fraværende i hjælpen.
Mange ulande kan ikke skaffe føden til egne borgere – og alligevel forøges deres befolkning drastisk.
Med ulandshjælp burde vesten sætte et krav om at enhver hjælp kun gives, hvis der indgås en bindende aftale om befolkningsbegrænsning.
Vesten kan ikke være socialkontor for alle Jordens ulande.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar