Det kommende Folketing efter valget bør reviderer Danmarks deltagelse i alle de konventioner, som skiftende regeringer har bundet os til gennem årene efter 2. Verdenskrig.
Sådanne aftaler kunne måske have været en god idé, da man tilsluttede sig for mange år siden. Siden har Verden ændret sig markant. Men den enkelte konvention står uændret fra tidernes morgen. En del konventioner er vedtaget efter en mere eller mindre debat i Folketinget, imens andre bare er vedtaget ved en regeringsbeslutning uden offentlig debat inden.
De enkelte konventioner, som har indflydelse på dansk selvstændig politik, bør gennemgås grundigt. Hvilke fordele er der for Danmark ved at deltage i dem – og hvilke ulemper er der ?
Når det er på plads kan man tage stilling til, om de fortsat skal gælde, og vi ikke hellere burde melde os ud med tak til de andre lande for den tid er gået.
Dette gælder naturlig også for EU-regler. Der er regler, som direkte er livsfarlige. Årsagen til at det tog så lang tid at redde efterskoleeleverne efter deres vanvidssejlads ved Præstø skyldes at deres redningsveste var i sorte/mørke farver, som redningsmandskabet ikke kunne se. EU regler forbyder medlemslandene at kræve at redningsveste er i pangfarver, som rød eller orange, som let ses i vandet. Et sådan krav kan opfattes som en teknisk handelshindring og derfor ulovligt.
Naturligvis skal vi have internationale aftaler om Vores relationer med andre lande – men det skal ske på en måde, hvor Danmarks selvstændighed bevares og Vores interesser forsvares.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar