søndag den 31. oktober 2010

Debatten i Jyllands Posten

Det er en spændende debat, som JyllandsPosten har startet.

Den 27. okt. lagde man ud med en arabisk blogger ved navn Badar Al-Bahar, der med løsrevne korancitater hævder, at islam er en særdeles barmhjertelig religion, hvis endemål er fred m.m. Det er dog en anden måde at læse koranen på.


Poul Erik Andersen svarer den 30. okt., hvor han sætter spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af Badar Al-Bahar´s lovprisninger - ikke mindst ved at påpege at Muhammeds officielle biografi opregner 27 slag, som den angiveligt fredelige profet personligt deltog i. Det var i øvrigt alle angrebskrige, som blev startet af den fredselskende profet.


Poul Erik Andersen kommer ikke ind på et interessant faktum med koranen. Der er noget, som virkelig adskiller koranen fra alle andre religioners hellige bøger.


En stor del af koranen beskæftiger sig indgående med fordelingen af krigsbytte. Når man har overvundet en modstander, så er det en fordel at have på det rene, hvilken fordelingsnøgle der gælder for krigsbyttet. Både hvem som skal slås ihjel straks, hvilke der kan beholdes indtil der kan skaffes en løsesum for dem – og så dem der direkte kan overtages som slaver. Også de materielle erobringer helt ned til synåle skal med i fordelingen, som det nævnes i koranen.


Nu er slaver jo ikke noget fortidigt. Selv i vore dage er der slaver i visse islamiske lande. Og det understøttes af koranen, som giver magthaverne den moralske ret til slaveri.


Amnesty International nævner bl.a. Mauretanien: ”Tilværelsen som slave er for 25 % af den sorte befolkning i Mauretanien en barsk realitet. På trods af at slaveriet officielt blev afskaffet i 1981, har regeringen endnu ikke igangsat nogen form for praktiske foranstaltninger for at sikre slaveriets reelle afskaffelse. Slaveejerne bruger blandt andet Islam som et middel til at skræmme slaverne til underdanighed og som retfærdiggørelse af det faktum, at slaverne ikke blot udnyttes som ubetalt arbejdskraft, men også ydmyges og mishandles. Når en slavinde føder et barn, tilhører barnet automatisk hendes ejer. Barnet kan dermed imødese en fremtid i strid med FN's menneskerettighedserklæring, der fastslår, at "Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder." ”.

Det er fantastisk at der er personer, som stadig kan hævde islams fredelige og barmhjertelige hensigter, når man ser på realiteterne i Verden i dag.



Morten Dreyer

Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Københavns Storkreds

Ingen kommentarer: