mandag den 20. april 2015

Bådflygtninge, lad os gøre som Australien

Australien løste problemet med druknende bådflygtninge på 3 måneder.


Det er som om den mindste besparelse på ulandshjælp vil koste druknede i Middelhavet når man hører socialdemokrater og flygtninge chefer.

Jeg finder, at Der bør sættes en anden løsning på banen.

Det er den australske løsning.

Ved Australien var der for tre år siden en række tragiske drukneulykker blandt flygtninge.
Australien indgik derefter med et par nabo østater om at oprette flygtningelejre hos dem.
Helt betalt af Australien.

Derpå offentliggjorde Australien, at ingen bådflygtninge nogensinde ville få sat en fod på australsk jord.
Deres kystforsvar stoppede derpå enhvert flygtningeskib og bragte dem direkte til en lejr.
I løbet af få måneder stoppede de mange bådtransporter.
Og i dag er det yderst sjældent der kommer en båd.

lørdag den 18. april 2015

Kontrakten om politibeskyttelse brydes.

Politi svigter deres grundlæggende opgaver
Det er som om Politiet helt har glemt deres grundlæggende opgave.
Det ses også i sagerne om de stjålne mobiltelefoner, som spores til asylcentre.
I de senere år har politiet ændret sig, så de i højere grad er blevet et rådgivende og henstillende organ til folk om at opføre sig ordentligt.
Du må ikke stjæle, oplyser de med en løftet advarende pegefinger overfor kriminelle, inden de fortsætter deres hovedopgave med at kradse bøder for for høj hastighed ind for regeringen.

Og man håber så på, at også hårdkogte østeuropæiske gangstere, vil få våde øjenkroge og herefter afstå for mere kriminalitet.
Politiet blev sat i Verden med dansk monopol på al nødvendig magtanvendelse i fredstid, for at gennemføre dansk lov og ret.
Det var derfor man fjernede almindelige borgeres ret til at være bevæbnet. Det var ikke nødvendigt, at hver en borger skulle have en pumpgun stående indenfor entredøren. Vi havde politiet til at beskytte os og vor ejendom.

Hvis politiet fortsætter med kun at være henstillende overfor kriminelle, må vi lave loven om.

Så almindelige lovlydige borgere kan bevæbne sig og passe opgaven med at sikre sig selv lov og ret.

Når nu politiet er for travlt beskæftiget med trafikmålinger.

Morten Dreyer

Folketingskandidat for DF
Københavns Storkreds

tirsdag den 14. april 2015

Enlig ulv eller terrorgruppe

DR og TV2 bør benytte anledningen til at fyre blandt deres såkaldte terroreksperter.
I de første mange timer efter terrordrabene oplevede vi, at en række såkaldte eksperter med gravalvorlig røst, slog fast at der ingen tvivl var om, at der var tale om "en enlig ulv".
En enkelt forvirret ung mand, som pludselig gik besærk var deres mantra.
Det var yderst magtpåliggende for Bonnichen og hans kollegaer, at offentligheden blev beroliget. Bare een gal mand? Så kunne borgerne roligt leve videre. De såkaldte eksperter var rundt på gulvet.
Nu har politiet fået arresteret en fjerde mand, som medskyldig i terroren. 5 personer er i fællesskab blevet enige om at dræbe uskyldige til fordel en religiøs holdning.
Det er det skræmmende ved udåden. Flere personer er med åbne øjne gået ind i terroren. 
Tænk om Folketingets flertal erkendte, at den muslimske indvandring er blevet for stor til at Danmark kan håndtere integrationen lige nu. Og derfor stoppede for muslimsk indvandring indtil de allerede ankomne er fuldt integreret.

fredag den 10. april 2015

9. april

Sandheden er nok, at det tyske angreb kom som en overraskelse for den danske regering.
Det er JPs konklusion på Henrik Skov Kristensens læseværdige kronik 9. april i JP.

Jeg tror nærmere, at Stauning/Munck regeringen valgte at blive overrasket. Efter 20 års nedskæringer af militæret, havde de bragt Danmark i en umulig situation. I 1914 kunne man indkalde 500.000 mand af reserven, og derved vise en ond fjende, at et angreb ville koste ham dyrt.
I 1940 havde den socialdemokratiske/radikale nedskæringspolitik overfor militæret fjernet den mulighed.

Men overraskelse eller ej. I 1940 var Dragør Fort bestykket med kraftige 170 mm kanoner, som kunne sænke ethvert skib, som sejlede forbi på Øresund.
Fortet kunne have sænket hele den tyske besættelsmagt for København og Sjælland havde man skudt.

Kommandanten på fortet, Arveprins Knud, modtog 6. april en tjenstlig order om straks at sende alt personel på tvungen orlov. Den 8. april om aftenen kunne prins Knud derfor sammen med en koksmath og en sygeplejer se de tyske skibe liste forbi under fortets kanoner.
Uden en mand, der kunne betjene kanonerne.
Besættelsen blev iøvrigt forudset i von Clausewitz krigsteoretiske værk: Om Krigen: Ethvert militært tomrum vil altid blive udfyldt.
Set i bakspejlet var det en fornuftig ordre om at rømme fortet, da Danmark reelt var afvæbnet af de skiftende regeringer siden 1918.
Men kun dem, som nægtede at se realiteterne i øjnene, kunne blive overrasket.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

tirsdag den 7. april 2015

DR vælger bevidst at beskrive Gaza som fattigt

TV vælger ganske bevidst de bedste steder at optage fra i Gaza.
Når man ser på Steffen Jensen i TV virker han altid, som iklædt de sidste rester fra Regents konkurssalg.
Men en ting er hans påklædning. Noget andet er hans aldrig svigtende sans for baggrund ved filmoptagelser.
Altid står han ved åbne kloakker foran ruinagtige beboelser med fluerne sværmende om øerne.
Hvorfor ikke vise de andre sider af Gaza. Udover de trøsteløse boligkvartere er der også mere civiliserede områder. Der er villaområder, der får de mondæne steder i Hellerup, Gentofte og Holte til at ligne et håndværkertilbud på Lolland.
Der er også hoteller og Country Clubs, hvis lige ikke findes i Skandinavien.
Hvorfor sender sender Steffen Jensen ikke fra en hotelfoyer på et af de 6-stjernede hoteller. Her kan han sidde med aircondition i behagelige omgivelser og en kølig drink.
Men så ødelægges historien om det fattige Gaza, hvis fattigdom skyldes en ekstrem rig overklasse. Da Arafat døde efterlod han sig mere end 15 milliarder kroner. Godt gået at en mand, som officielt aldrig tjente over 50.000 kroner om året.

søndag den 5. april 2015

valget nærmer sig

Hans Engell vover et øje i sin blok søndag.
"DF rykker tættere på regeringsmagt - trods EU".
Muligheden for en VO regering ligger nær. Især hvis der ikke kommer endnu en tøjsag eller lignende møjsag for Løkke. 
DFs vælgere er folk med krav til politikerne. De skal holde deres sti ren, og leve op til almindelig ordentlig opførsel. Og det gælder også for de politikere, som DF samarbejder med.
For Venstre vil det være en daglig lettelse, hvis regeringen bliver VO. Derved har de internt næsten et flertal, og skal bare have hjælp fra eet andet parti ved hver en sag.
For DF er sagen mere diffus. Hvis man går med i regering med Venstre, så kan man skabe sig bindinger for sig selv på nogle områder. Ikke mindst på det sociale område.
Skal DF med kræver et godt valg, så DF ikke bare er lillebror i samarbejdet. Men det forudsætter også et klart regeringsgrundlag, hvor de tunge områder forlods er afklaret, så man ikke pludselig oplever en Kristian Jensen kræve topskattelettelser.
For DF er mulighederne efter valget utallige. Når valgresultatet på valgaftenen den 19/5 tikker ind på Christiansborg, vil der ligge et enormt puslespil for Thulesen Dahl og hans folk. 
Jeg tror nok, at jeg bliver længe oppe på valgaftenen. Det bliver ihvertfald spændende.

onsdag den 1. april 2015

EU minder en del om Ebberød Bank

EU er på mange måder et absurd menageri.
Først sender medlemslandene milliarder ned til Bruxelles.
Derpå ansætter EU en række særdeles højt lønnede medarbejdere til at forvalte reglerne.

Så går danske kommuner sammen i netværk og ansætter dygtige og højtlønnede medarbejdere, som skal skrive velunderbyggede ansøgninger.

Hvis disse ansøgninger godkendes, kan kommunerne derpå forvente at få nogle af de penge tilbage, som i første omgang sendte ned til EU og til det græske sorte hul.

Det er da et tosset system.

Morten Dreyer