100 år siden Verdenskrigen

1. august er det netop 100 år siden Den Store Krig, også kaldet 1. Verdenkrig, brød ud i 1914.
Op til dagen vil medierne bringe mange udsendelser om den første moderne krig, som alle forventede bare lige ville tage trykket af mellem Stormagterne i Europa.
En lille rask krig var tanken.
Den varede hele 4 år og lidt forenklet kan det udtrykkes:

Det Tyske Kejserdømme brød sammen.
Det Østrigs-Ungarske Kejserdømme faldt.
Det Russiske Kejserdømme faldt.
Det Osmanniske Kejserdømme faldt.

Man kan også udtrykke det med tal:

Rusland, England, Frankrig Italien, USA:
Militære døde:
5.525.000
Militære sårede: 12.831.500
Militære savnet: 4.121.000

Tyskland, Østrig-Ungarn, Osmanniske Rige:

Militære døde:
4.386.000
Militære sårede: 8.388.000
Militære savnet: 3.629.000

Dertil ufattelige lidelser over resten af Jorden.

Vil man forstå idiotien og det absurde ragnarok er det svært.

Men en hjælp kunne være musicalen: Oh, What A Lovely War, som Joan Littlewood skrev ved 50 års dagen.

Filmen over den er morbid, gribende, morsom og særdeles lærerig. Man følger en almindelig engelsk families tur igennem krigen, ledsaget af de kække soldatersange og de bizarre ordrette citater, som ansvarlige generaler og politikere kom med.

Filmen vil være en ganske god intro til forståelsen af 1. Verdenskrig på en let måde, men alligevel ret oplysende, hvis Danmarks Radio eller TV2 sender filmen i bedste sendetid inden august måned.
Den er naturligvis ikke den sande historie om krigen, men et partsindlæg om hvad krig også er.

EU mangler demokrati

Demokrati er en fremmed fugl blandt eliten i EU.


Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil ikke nævne hverken de offentligt kendte eller eventuelle fremtidige kandidater til det magtfulde job som formand for EU-Kommissionen.
Det skal danske vælgere ikke bekymre sig om.

Der er noget ved demokrati, som hun ikke forstår.
Tænk om vi får endnu en type som Herman von Rompuy ?

EU’s regeringsledere blev sidste gang valgt  over en middag i Bruxelles. Hvem der skulle være EU’s første præsident og udenrigsminister. Det blev ordnet imellem osten og kaffen.  Præsidenten blev Belgiens kristendemokratiske statsminister Herman van Rompuy. Udenrigsminister blev den britiske baronesse og tidligere Labour-minister Catherine Ashton, som kommer fra posten som EU’s handelskommissær.

Der er nu lagt op til en gentagelse af den hemmelige klubs sjakren med EUs fremtid.

Problemet kan løses

Hælerbussen kører igen og igen skriver Ekstra Bladet.
Hver uge kører det rumænske busselskab 'XXL Tours' mellem Bukarest i Rumænien til Stockholm med stop i København og retur samme vej. Politiet har længe haft mistanke om, at rumænske indbrudsbander benytter busruten til at køre kriminelle til Danmark og sende tyvekosterne hjem til Rumænien.
Og hver gang den kontrolleres finder man tyvekoster.
Men desværre så er kontrollen sjælden, regeringen har sparet den næsten væk.
Tænk om man satte fast grænsekontrol ind, med eller uden grænsebomme.
Hvor ville mange ofre ville spares for indbrud.

I Paris indsættes nu kinesisk politi

Kinesisk politi skal nu patruljere på gaderne  i Paris.
Frankrig har reelt opgivet egen sikkerhed.
Det er et barokt Frankrig, der er udstillet og kompromitteret. Et superkapitalistisk diktatur, der kalder sig kommunistisk, skal nu  sørge for orden og sikkerhed i et liberalt demokrati, der er gået multikulti-agurk.  1-0 til EU og Schengen.
Om kort tid ankommer kinesisk politi til Frankrig for at beskytte kinesiske turister ved Eiffeltårnet og andre turiststeder.
Det sker efter en massiv stigning i agressiv tiggeri, tyveri og røveri foretaget af Roma bander.
Det franske indenrigsminister håber, at de patruljerende kinesere vil afskrække indvandrerbanderne.
Det er udviklingen i Europa efter grænserne blev åbnet efter Schengen aftalen.
Hvorfor stemte Venstre og Socialdemokraterne dog for at åbne grænserne?

I Polen er det beregnet til 93 mia, at sige ja til Patentdomstolen

Hvad vil det koste, hvis Danmark siger ja til Patentdomstolen ?
Ingen aner det, og ikke mindst regeringen.
Det har man ikke ønsket at regne på.
Det er EU og vi skal bare være med. Uanset prisen og indholdet.

Men nu oplyses det, at Polen dropper EUs patentdomstol, efter at en rapport fra Deloitte har konkluderet, at det vil koste Polen knap 93.000.000.000 kr (93 mia. kr) at gå med. Det er yderst pinagtigt, at den danske regering har afvist at få lavet samme analyse af den danske deltagelse i EUs patentdomstol.
Og dertil kender man end ikke indholdet af Patentdomstolen. I øjeblikket foreligger det 16. udkast som ikke er godkendt. De 15 tidligere er alle forkastet. Stemmer et flertal ja, så kan vi måske opleve, at EU efterfølgende kommer med en lang række af nye ændringer.
Hvis Danmark stemmer nej vil vi kunne se tiden an. Ender det med en succes, så kan vi bare senere melde os ind.
Det er det samme, som med Euroen. Danmark sagde i 2000 nej til Euroen, og det har sparet os for ufattelige udgifter.

Betale for brug af offentlig park ?

Afgifter på brug af offentlige parker er en uskik.
Der er lagt afgifter på brugen af Frederiksberg Have, hvilke modarbejder selve ideen med en offentlig park.
En park skal naturligvis kunne bruges af borgerne, når det sker på en ordentlig måde.
Ved fælles arrangementer skal arrangørerne naturligvis stå på mål for den efterfølgende oprydning, samt at sørge for at parken efterlades i uskadt stand. Og at arrangementet afholdes på en sådan måde, at andre brugere ikke generes.
Med hensyn til oprydning vil det være en acceptabel løsning med et depositum ved større arrangementer. Hvis havens ansatte må bruge tid på at rydde op, så kan depositummet dække omkostningen.

For et par år siden forsøgte Dansk Folkeparti på Frederiksberg flere gange at afholde Grundlovsmøde under bøgenes skygge. Stille og gemytligt med 150 deltagere, hvor et par aktuelle talere uden brug af højtalere, hver udlagde dagens politik set i lyset af Grundloven.
Møderne forløb stille og roligt.
Men vi oplevede en chikane fra medarbejdernes side. Placering og vilkår blev stedse ændret med minutters varsel og det blev afvist, at vi kunne sætte et par klapstole op til ældre gangbesværede deltagere. Og et campingbord til småting var totalt forbudt.
Vi opfattede det som en politisk chikane fra flere af de ansatte havemedarbejdere, som opfattede det som politisk forkert, at Dansk Folkeparti holdt møder.

Da det skulle være en festdag for Grundloven, gav vi efter et par år op.
Det var for surt. Så hellere holde Danmarks Festdag et andet sted.

EU truer folkesundheden mener ekspert.

EU har vedtaget, at kun sparepærer må sælges.

Når man så hører om en mand, som har lagt et lager af de gammeldags glødepærer til side, som kan holde resten af hans liv. Så fremstår han som noget af en nørd.
Han tror fast, at de nye lavenergi pærer kan medføre blindhed. Og det vil han ikke risikere for sig selv.
Man kan måske tro, at han lider af en tvangstanke.
Men manden er John Marshall, som er en af Storbritaniens mest eminente øjeeksperter, professor i Ophthalmologi ved The Univercity College London Institute of Ophthalmology.
Mon ikke, at han i modsætning til EU parlamentet har en kvalificeret viden om lys.
Og han mener det så alvorligt, at han har investeret en formue i gammeldags glødepærer.

Du betaler en skjult skat til islam

Halal slagtning er en milliardindustri.
Sagen om Halal slagtet kød er ikke kun et spørgsmål om human slagtning og om religiøse bønner, som messes fra en båndoptager over dyremishandlingen.

Det er også Big Business i milliardklassen for muslimske organisationer.

Det er en særskat på ikke muslimer, som vokser med 20% om året. Mindst 2.3 milliarder US$ i dag.
Den krævede Halalcertificering koster en licens, som skal betales år efter år. Det er en guldgrube.
Ser man ud over Verden er mulighederne uden grænser for ekstra skat på ikke muslimer.
For at nævne få enkelte eksempler: Halalcertificeret korn, stalde, butikker, indpakning, logistisk og transporter, financiering, hvert et led af processen. Dertil kosmetik og medicin, hospitaler, lufthavne, plejehjem. Den naturlige grænse for markedet går vel først ved øl, snaps og flæskesteg.
Forretningsideen med et certifikat i ikke-muslimske lande, går kun cirka tyve år tilbage, så det er et nyt stort og voldsomt ekspanderende marked.

Et skridt ad gangen

Dansk Folkeparti stormer frem, meddeles det i alle medier.

Det er ikke sandt. Partiet tager bare et skridt ad gangen.
Men man må indrømme, at kadencen er sat en del i vejret.

Frankrig har tabt magten på gaderne i Paris

Kinesisk politi skal nu patruljere på gaderne  i Paris.
Frankrig har reelt opgivet egen sikkerhed.
Det er et barokt Frankrig, der er udstillet og kompromitteret. Et superkapitalistisk diktatur, der kalder sig kommunistisk, skal nu  sørge for orden og sikkerhed i et liberalt demokrati, der er gået multikulti-agurk.  1-0 til EU og Schengen.
Om kort tid ankommer kinesisk politi til Frankrig for at beskytte kinesiske turister ved Eiffeltårnet og andre turiststeder.
Det sker efter en massiv stigning i agressiv tiggeri, tyveri og røveri foretaget af Roma bander.
Det franske indenrigsminister håber, at de patruljerende kinesere vil afskrække indvandrerbanderne.
Det er udviklingen i Europa efter grænserne blev åbnet efter Schengen aftalen.
Hvorfor stemte Venstre og Socialdemokraterne dog for at åbne grænserne?

Regeringen har tabt magten på Christiania

Christiania-Sagen er særdeles grim for Socialdemokraterne.
Så grim, at man iværksatte løgne for at skjule sandheden.
Baggrunden er enkel.
Regeringen har åbnet grænserne og de har tabt statens kontrol med Christiania.
De er selv klar over det, men vil aldrig indrømme det.
Da Pia Kjærsgaard derpå meddelte, at hun gerne ville deltage i Retsudvalgets besigtigelses tur på Christiania, ringede alle deres alarmklokker.

Regeringen var klar over, at man ikke uden at udstille egen uformåenhed, kunne aflyse turen med henvisning til risikoen.
En afvisning grundet manglende sikkerhed, ville vise en regering uden styr på tingene.
Så hellere bryde alle regler og lyve.
De to gamle kammerater fra Socialdemokratisk Ungdom, PETchef Scharf og Justitsminister Mogens Bødskov, stak hovederne sammen og fabrikerede en løgn, som skulle få turen aflyst. Uden at udtale det virkelige problem:
Med regeringens accept er der et lovløst område, hvor det officielle Danmark ikke kan komme.

Det virkelig skræmmende

Den sigtede for mordforsøget på Hedegaard

- Han kunne aldrig finde på at tage en pistol i hånden. Hans straffeattest er helt ren, så det giver ingen mening, at han kunne finde på sådan noget. De må have den forkerte mand.

Sådan fortæller Faruuq Salman om den 26-årige mand med mellemøstlig baggrund, der er anholdt og sigtet for drabsforsøg på debattøren Lars Hedegaard sidste år. Faruq Salman præsenterer sig som god ven til den sigtede, der i øjeblikket sidder fængslet i Tyrkiet, hvor han blev anholdt i sidste uge.

Det giver stof til eftertanke, at en tilsyneladende velintegreret ung muslim, der angiveligt intet har med de ekstreme at gøre, går ud og køber en pistol.
Og planlægger et mord på en mand han ikke kender.

Både familie og venner kalder ham for en venlig og integreret mand.

På en måde er det, det mest skræmmende.

Svømmehallen og Patentdomstolen

EU regler forsinker Svømmehallen

En simpel byggeopgave, som en svømmehal i Dragør, skal en kommune udbyde i et såkaldt EU-udbud.
Det koster virkelig meget i gold administration.
Det kræver et absurd arbejde for at leve op til EUs regler, som skal tage hensyn til alle de problemer, som 27 andre landes traditioner for byggeri rejser. Det sker, da alle Europas virksomheder skal kunne byde ind på byggeriet. Selv et lille familiefirma på Kreta, skal direkte kunne byde ind på byggeriet efter udbudsmaterialet.
Det var ikke regelsæt, som vi har stemt om. Men det er, hvad vi har fået gennem årene.

Lige for ligger afstemningen om Patentdomstolen.
Jurister advarer mod Patentdomstolens enerådige magt
Den europæiske patentdomstols afgørelser kan ikke ankes til eksterne retsinstanser. Det bekymrer juraeksperter, der kalder den ’noget af et forsøg’. Ministeren afviser kritikken.

Dommerne kan hurtigt ende som små konger, der sender politiet ud for at ransage virksomheder i strid med gældende regler. Sådan lyder vurderingen fra flere juraeksperter af den fælleseuropæiske patentdomstol, danskerne skal tage stilling til ved folkeafstemningen den 25. maj.

Vi får »et system, der kan lave sine egne retningslinjer, uden at andre domstole kan gøre noget ved det,« siger Clement Salung Petersen, lektor i immaterialret ved Københavns Universitet. Problemet er, at Patentdomstolen er en såkaldt specialiseret domstol, hvis afgørelser ikke kan ankes til en anden ekstern retsindstans. Det kunne være EU-Domstolen eller Højesteret.

I USA har en lignende patentdomstol i flere tilfælde udviklet sin egen retspraksis, som den amerikanske højesteret siden har måtte rulle tilbage. Det er godt nok et forsøg i det helt store testmiljø, at tilmelde sig Patentdomstolen. I sådan »et vakuum« fungerer specialiserede domstole ikke godt, siger Jens Schovsbo. »Der skal være et system omkring dem, som kan rette dem til.«

Patentdomstolen er specialiseret derved, at dommere alene skal beskæftige sig med patenter. I modsætning til almindelige domstole som Højesteret, hvor dommerne sidder med mange forskellige sager. Det kan udvikle et ’tunnelsyn’, hvor dommerne lever sig for meget ind i området og glemmer generelle hensyn, mener flere eksperter

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) afviser kritikken, fordi »både eksperter, medier og virksomheder« vil holde øje med Patentdomstolen.

»Og at domstolen derfor ikke kommer til at leve i et vakuum«. Det svar kalder medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt for et udtryk for, hvor »chokerende lidt ja-partierne forstår af Patentdomstolens konstruktion«.

Allerede i 2001 advarede Domstolenes Strukturkommission og Retsplejerådet mod såkaldte specialiserede domstole som f.eks. Patentdomstolen. Dommerne risikerer »at miste følingen med generelle (...) juridiske principper,« skrev Retsplejerådet.

For det er en stor ting, når man beslutter at give en del af vores domstolssystem til nogle andre.

Hvis Danmark vælger at sige nej den 25. maj står vi ikke tilbage uden noget.
Virksomheder kan herefter selv vælge: Skal de vælge det fælles patentsystem, eller det kendte danske system ?
Sikkerheden for det enkelte patent er den samme.

Hvis vi om et par år ser, at EUs Patentdomstol udvikler sig til et gode alt i betragtning, så kan vi tilslutte os efterfølgende.
Ingen skade er sket.
Men hvis vi tilslutter os nu, vil vi blive underlagt fælles regler for al fremtid. Erfaringen fra alle områder viser, at sådanne regler udvikler sig udi det absurde uden kontrol, som f.ex. Svømmehalsprojektet i Dragør, Børnepenge til Rumænien, SU til 27 landes studerende og mange andre områder.

Det sikre er, at lytte til Morten Messerschmidt, og stemme nej til Patentsdomstolen.
Han kommer iøvrigt til Dragør den 7. maj på Wiedergården. Alle er velkomne.


Morten Dreyer

Formand for Dansk Folkeparti i Dragør