I grunden er jeg ikke så overrasket over at Helle Thorning ikke fik jobbet, som gik til polske Donald Tusk.
Nu har Helle Thorning gennem hele sin regeringsperiode målrettet arbejdet for maksimal outsourcing af jobs til især polakker. Bare spørg 3F. Hun har talt varmt for polsk deltagelse i det danske arbejdsmarked på bekostning af danske lønmodtagere. Her har de kunnet underbyde danske arbejdere, da de som udlændinge får alverdens forskellige tillæg til lønnen.
Nu sidder Thorning og ærger sig over den tabte mulighed for at komme videre ud i Europa, hvor hun kunne slippe for den hjemlige andedams fortrædeligheder.
Hun oplever netop det samme som titusinder af danske arbejdere har oplevet under de sidste tre år.
Jobbet gik til en polak.
Morten Dreyer
søndag den 31. august 2014
lørdag den 30. august 2014
Havfruer i Dragør
Havfruernes opstilling i Dragør blev vedtaget.
Dragør Kommunes vedtagelse af en tak til to tometerhøje Havfruer i granit har været sommerens store samtaleemne i byen.
Meget kan man sige om kunstværkerne og det bliver gjort, men livet er ikke det samme før og efter man har set de volumiøse stendukker.
Lidt enkelt kan det udtrykkes, at De tilhører Dolly Parton-skolen:
»Ufattelige størrelser, helt ude af proportioner, og uden nogen synlig støtte«.
Traditionel kunst er det næppe, men måske lidt kitch.
For mig er der ikke tale om kunst.
Men hele sagen viser, at kommunen har overskud.
Når man tænker på kommunernes løbende problemer med budgetter, ældreområde, børneområde, skoler m.m. Så er positivt, at Dragør har så meget overskud på alle hylder, at der et overskud til dette kuriosum som de to struttende granit kvinder bibringer.
Forslagene til placering har været legio.
Lige fra 20 meter sydøst for Drogen Fyr på 20 meter vand til en på hver af molerne. Samt alle steder derimellem. Herunder også som fast fyld under et nybyggeri.
Jeg er glad for vedtagelsen af prøveopsætningen. Nu vil de to statuer blive opstillet på prøve i ca et år på Dragør Havn.
Dragør Kommunes vedtagelse af en tak til to tometerhøje Havfruer i granit har været sommerens store samtaleemne i byen.
Meget kan man sige om kunstværkerne og det bliver gjort, men livet er ikke det samme før og efter man har set de volumiøse stendukker.
Lidt enkelt kan det udtrykkes, at De tilhører Dolly Parton-skolen:
»Ufattelige størrelser, helt ude af proportioner, og uden nogen synlig støtte«.
Traditionel kunst er det næppe, men måske lidt kitch.
For mig er der ikke tale om kunst.
Men hele sagen viser, at kommunen har overskud.
Når man tænker på kommunernes løbende problemer med budgetter, ældreområde, børneområde, skoler m.m. Så er positivt, at Dragør har så meget overskud på alle hylder, at der et overskud til dette kuriosum som de to struttende granit kvinder bibringer.
Forslagene til placering har været legio.
Lige fra 20 meter sydøst for Drogen Fyr på 20 meter vand til en på hver af molerne. Samt alle steder derimellem. Herunder også som fast fyld under et nybyggeri.
Jeg er glad for vedtagelsen af prøveopsætningen. Nu vil de to statuer blive opstillet på prøve i ca et år på Dragør Havn.
mandag den 25. august 2014
Terroren nærmer sig
Terroren kommer nærmer og nærmer, og Danmarks Justitsministers eneste svar er, at invitere terroristerne til rundbordsterapi, når de kommer tilbage til Danmark.
Den engelske kvindelige jihadist med navnet Khadijaj Dare fejrer den brutale halshugning af James Foley med twitterbesked om at hun er lovet, at blive den første britiske kvinde som halshugger gidsler.
Oversat:
Allahu Akbar. Storbritannien må skælve, ha ha. Jeg vil være den første britiske kvinde til at dræbe en britisk eller amerikansk terrorist.
Hun skriver under Twitternavnet Muhajirah fi Sham, som betyder «immigrant i Syria». Nyligt lagde hun også et billede på nettet af sin lille søn udrustet med en AK47.
Den britiske avis, The Telegraph skriver, at Khadijah Dare oprindelig kommer fra Lewisham, i sydøst London. Videre skriver avisen at hun er 22 år gammel og har et barn, og flyttede i 2012 til Syrien sammen med sin ægtemand og IS-kriger, Abu Bakr. Han skal angivelig være svensk statsborger fra Malmø.
Terroren komme tæt på. Regeringen har åbnet grænserne og deres totalforsvar er at true de hellige krigere med 3 terapi seancer i en rundkreds.
Den engelske kvindelige jihadist med navnet Khadijaj Dare fejrer den brutale halshugning af James Foley med twitterbesked om at hun er lovet, at blive den første britiske kvinde som halshugger gidsler.
Oversat:
Allahu Akbar. Storbritannien må skælve, ha ha. Jeg vil være den første britiske kvinde til at dræbe en britisk eller amerikansk terrorist.
Hun skriver under Twitternavnet Muhajirah fi Sham, som betyder «immigrant i Syria». Nyligt lagde hun også et billede på nettet af sin lille søn udrustet med en AK47.
Den britiske avis, The Telegraph skriver, at Khadijah Dare oprindelig kommer fra Lewisham, i sydøst London. Videre skriver avisen at hun er 22 år gammel og har et barn, og flyttede i 2012 til Syrien sammen med sin ægtemand og IS-kriger, Abu Bakr. Han skal angivelig være svensk statsborger fra Malmø.
Terroren komme tæt på. Regeringen har åbnet grænserne og deres totalforsvar er at true de hellige krigere med 3 terapi seancer i en rundkreds.
søndag den 24. august 2014
Hvem afgør hvilke papirer der er vigtige.
Jeg er blandt de 40 procent som ikke læste alt
- men jeg hverken skammer mig eller føler svigt.
En større undersøgelse af knap 1.400 byrådsmedlemmer viste for godt et år siden, at næsten 40 procent lejlighedsvis ikke har læst samtlige papirer igennem inden beslutningen i udvalg eller byråd.
Med disse tal må man vel så gå ud fra, at 60 procent har læst hver en indsigelse eller indberetning.
Personlig valgte jeg i år at springe et punkt i Museums Amagers årsrapport over.
Nemlig den side, hvor museet gjorde rede for deres Anvendt Regnskabspraksis. Da jeg gennem de sidste 15 år har set hvilke praksis museet anvender og dertil kunne se, at en statsautoriseret revisor og 9 bestyrelsesmedlemmer og museumsinspektøren med deres underskrift havde godkendt den anvendte metode, valgte jeg at tro på deres ord. Deres hæderlighed og nidkærhed i forvaltningen af de delvis kommunale midler blev så yderligere understøttet af Dragør Kommunes kulturforvaltning, som havde godkendt hele rapporten uden anmærkninger.
Det var her jeg tog en vild chance og undlod at læse punktet.
Men blev så afsløret i sjusk, men ikke lusk, af den store undersøgelse.
På næste møde i byrådet vil jeg se nøje på de andre medlemmer. Hvem mon det er, som i modsætning til mig, nidkært har gennemgået praksis? Kan man se det på dem?
Reduceret bilagsmateriale?
I bemærkningerne efter undersøgelsen kom så det traditionelle forslag, om at der fremsendes færre bilag.
Det kunne lyde fristende, hvis man ikke lige kom til at tænke på: Hvem er det som skal afgøre hvilke bilagsdele byrådet skal have lov at se?
Hvis man udvælger borgmesteren som den neutrale opmand, så kunne det vel også lette beslutningsprocessen, hvis der kun bliver fremlagt et forslag, som i enkle og særdeles generelle punkter roste det fremlagte.
Tilbage i 1999 tilbragte jeg et par timer Lillejuleaftensdag under afhøring med en sigtets rettigheder på den lokale politistation. Årsagen var en lækket færgekontrakt, som borgmesteren mente jeg eller en anden havde lækket til pressen.
Det var en rigtig god kontrakt og den bedst opnåelige for Dragør var prædikatet.
Nærmest genial var borgmesterens offentlige vurdering.
Problemet var bare, at den var hemmelig, så hemmelig at ingen måtte se den. Da et par medlemmer af byrådet alligevel fik en kopi, var det kommunens jurist, som med stor alvor overdrog kopien, alt imens det absolutte tavshedskrav blev gentaget tre gange. Det var ganske absurd.
Ved læsningen forstod man godt hemmeliggørelsen, for magen til idioti skulle man lede længe efter.
I dag er alle fornuftige kommuner digitaliseret, så problemet med ekstra bilag er overkommeligt.
På alle dagsordener kan man bare lægge links til de relevante bilag.
Men et alvorligt problem for folkestyret er ofte indstillingen fra forvaltningen. De kan være pålagt eller fristet til kun at lægge udvalgte løsningsmodeller frem.
Spørgsmålet er hvordan et byrådsmedlem og borgerne let kan se alle de modeller, som forvaltningen har arbejdet med.
Og hvem var det lige, som på et tidligt tidspunkt i forløbet, besluttede hvilke modeller, som skulle viderearbejdes og hvilke som skulle begraves i et dybt hul ?
Morten Dreyer
Medlem af Dragør Byråd
Dansk Folkeparti
Www.df-dragoer.dk
- men jeg hverken skammer mig eller føler svigt.
En større undersøgelse af knap 1.400 byrådsmedlemmer viste for godt et år siden, at næsten 40 procent lejlighedsvis ikke har læst samtlige papirer igennem inden beslutningen i udvalg eller byråd.
Med disse tal må man vel så gå ud fra, at 60 procent har læst hver en indsigelse eller indberetning.
Personlig valgte jeg i år at springe et punkt i Museums Amagers årsrapport over.
Nemlig den side, hvor museet gjorde rede for deres Anvendt Regnskabspraksis. Da jeg gennem de sidste 15 år har set hvilke praksis museet anvender og dertil kunne se, at en statsautoriseret revisor og 9 bestyrelsesmedlemmer og museumsinspektøren med deres underskrift havde godkendt den anvendte metode, valgte jeg at tro på deres ord. Deres hæderlighed og nidkærhed i forvaltningen af de delvis kommunale midler blev så yderligere understøttet af Dragør Kommunes kulturforvaltning, som havde godkendt hele rapporten uden anmærkninger.
Det var her jeg tog en vild chance og undlod at læse punktet.
Men blev så afsløret i sjusk, men ikke lusk, af den store undersøgelse.
På næste møde i byrådet vil jeg se nøje på de andre medlemmer. Hvem mon det er, som i modsætning til mig, nidkært har gennemgået praksis? Kan man se det på dem?
Reduceret bilagsmateriale?
I bemærkningerne efter undersøgelsen kom så det traditionelle forslag, om at der fremsendes færre bilag.
Det kunne lyde fristende, hvis man ikke lige kom til at tænke på: Hvem er det som skal afgøre hvilke bilagsdele byrådet skal have lov at se?
Hvis man udvælger borgmesteren som den neutrale opmand, så kunne det vel også lette beslutningsprocessen, hvis der kun bliver fremlagt et forslag, som i enkle og særdeles generelle punkter roste det fremlagte.
Tilbage i 1999 tilbragte jeg et par timer Lillejuleaftensdag under afhøring med en sigtets rettigheder på den lokale politistation. Årsagen var en lækket færgekontrakt, som borgmesteren mente jeg eller en anden havde lækket til pressen.
Det var en rigtig god kontrakt og den bedst opnåelige for Dragør var prædikatet.
Nærmest genial var borgmesterens offentlige vurdering.
Problemet var bare, at den var hemmelig, så hemmelig at ingen måtte se den. Da et par medlemmer af byrådet alligevel fik en kopi, var det kommunens jurist, som med stor alvor overdrog kopien, alt imens det absolutte tavshedskrav blev gentaget tre gange. Det var ganske absurd.
Ved læsningen forstod man godt hemmeliggørelsen, for magen til idioti skulle man lede længe efter.
I dag er alle fornuftige kommuner digitaliseret, så problemet med ekstra bilag er overkommeligt.
På alle dagsordener kan man bare lægge links til de relevante bilag.
Men et alvorligt problem for folkestyret er ofte indstillingen fra forvaltningen. De kan være pålagt eller fristet til kun at lægge udvalgte løsningsmodeller frem.
Spørgsmålet er hvordan et byrådsmedlem og borgerne let kan se alle de modeller, som forvaltningen har arbejdet med.
Og hvem var det lige, som på et tidligt tidspunkt i forløbet, besluttede hvilke modeller, som skulle viderearbejdes og hvilke som skulle begraves i et dybt hul ?
Morten Dreyer
Medlem af Dragør Byråd
Dansk Folkeparti
Www.df-dragoer.dk
mandag den 18. august 2014
lørdag den 16. august 2014
Træd ud nu
Træd ud af konventionen
Den engelske Indenrigsminister, Therese May, har overfor sin regering anbefalet, at UK udtræder af menneskerettigheds konventionen. Det er positivt.
Domstolen i Strasbourgs aktivistiske domme er blevet for meget, med begrænsninger i landenes muligheder for selv at bestemme, hvem som de ønsker i landet. Rabiate islamister kan fortsætte deres angreb på demokratiske værdier, og gøre det støttet af en bred vifte af sociale bidrag.
Men domstolen har også andre krav til Storbritanien:
48 af Englands værste mordere skal nu have mulighed for at komme ud.
Det er seriemordere, børnemordere og lignende, hvis forbrydelser er så gruopvækkende, at de har fået en livstidsstraf.
Menneskerettigheds Domstolen i Strasbourg giver dem nu chancen for at komme ud.
De pårørende er ophidsede, men de høje dommere finder at bestialske forbryderes rettigheder skal overtrumfe ofrene og deres familier.
En af de aktuelle mordere er Dennis Nilsen, som er tidligere politibetjent. Idømt livsvarigt fængsel for at myrde mindst 13 mænd. Ofrerne skar han i stykker og gemte dem rundt i sin lejlighed. Det var først da en nabo havde tilkaldt kloakvæsenet pga delvis stoppede kloakrør, at de opdagede, at det var menneskelige ligdele, som stoppede for badevandet.
Også Peter Moore kan frem til friheden snarest.
Han blev "kun" dømt for fire knivdrab, hvad der kunne bevises. Men mindst 50 andre mænd var gennem 20 år overfaldet og knivstukket i kvarteret rundt om den biograf han drev.
Det er for sådanne forbrydere som domstolen finder, at indespærring underminere deres menneskelige værdighed og kan ødelægge deres menneskelige ånd.
Det er de høje dommeres begrundelse for at de skal løslades.
Hvem er det, som har ladet Menneskerettigheds Domstolen få indflydelse på hvordan vi beskytter os imod sindssyge freaks.
Domstolen finder det i orden, at vi snart kan møde morderne på gaden igen.
Vi burde også tage konventionerne op til evaluering.
Hvilke skal bevares, og hvilke bør opsiges efter gældende regler.
Den engelske Indenrigsminister, Therese May, har overfor sin regering anbefalet, at UK udtræder af menneskerettigheds konventionen. Det er positivt.
Domstolen i Strasbourgs aktivistiske domme er blevet for meget, med begrænsninger i landenes muligheder for selv at bestemme, hvem som de ønsker i landet. Rabiate islamister kan fortsætte deres angreb på demokratiske værdier, og gøre det støttet af en bred vifte af sociale bidrag.
Men domstolen har også andre krav til Storbritanien:
48 af Englands værste mordere skal nu have mulighed for at komme ud.
Det er seriemordere, børnemordere og lignende, hvis forbrydelser er så gruopvækkende, at de har fået en livstidsstraf.
Menneskerettigheds Domstolen i Strasbourg giver dem nu chancen for at komme ud.
De pårørende er ophidsede, men de høje dommere finder at bestialske forbryderes rettigheder skal overtrumfe ofrene og deres familier.
En af de aktuelle mordere er Dennis Nilsen, som er tidligere politibetjent. Idømt livsvarigt fængsel for at myrde mindst 13 mænd. Ofrerne skar han i stykker og gemte dem rundt i sin lejlighed. Det var først da en nabo havde tilkaldt kloakvæsenet pga delvis stoppede kloakrør, at de opdagede, at det var menneskelige ligdele, som stoppede for badevandet.
Også Peter Moore kan frem til friheden snarest.
Han blev "kun" dømt for fire knivdrab, hvad der kunne bevises. Men mindst 50 andre mænd var gennem 20 år overfaldet og knivstukket i kvarteret rundt om den biograf han drev.
Det er for sådanne forbrydere som domstolen finder, at indespærring underminere deres menneskelige værdighed og kan ødelægge deres menneskelige ånd.
Det er de høje dommeres begrundelse for at de skal løslades.
Hvem er det, som har ladet Menneskerettigheds Domstolen få indflydelse på hvordan vi beskytter os imod sindssyge freaks.
Domstolen finder det i orden, at vi snart kan møde morderne på gaden igen.
Vi burde også tage konventionerne op til evaluering.
Hvilke skal bevares, og hvilke bør opsiges efter gældende regler.
torsdag den 14. august 2014
Domsmænd diskrimineres
Nu vil regeringen fjerne retten til at skrive de automatiske fyringer af 70-årige ind i aftaler og overenskomster.
Det lyder for en gangs skyld som en positiv melding fra regeringen
»Jeg har ret stor tiltro til, at den enkelte medarbejder og arbejdsgiver kan vurdere, hvilke kvalifikationer man besidder. Man skal kunne bestride det job, man skal varetage, men nu bevæger vi os væk fra, at fødselsdatoen bestemmer, hvad vi kan og ikke kan,« siger Mette Frederiksen.
Jeg finder, at regeringen i samme moment bør fjerne aldersdiskrimineringen i forhold til udpegning af domsmænd og nævninge.
De udpeges i dag efter indstilling fra kommunerne for en fireårig periode af landsretterne.
Men de ældre diskrimineres, da ingen kan indstilles hvis de vil fylde 70 år i den kommende periode. Reelt er det umuligt at indstille ældre efter det fyldte 65. år.
Med et pennestrøg kan regeringen fjerne denne regel.
Det vil sende et postivt signal til landes ældre. I dag er regeringens melding til alle de aktive ældre de ellers efterlyser i samfundet: Dur ikke, for gammel.
Danskerne bliver ældre og ældre; det bør også afspejle sig i muligheden for aktivt deltagelse indenfor retsvæsenet.
Det lyder for en gangs skyld som en positiv melding fra regeringen
»Jeg har ret stor tiltro til, at den enkelte medarbejder og arbejdsgiver kan vurdere, hvilke kvalifikationer man besidder. Man skal kunne bestride det job, man skal varetage, men nu bevæger vi os væk fra, at fødselsdatoen bestemmer, hvad vi kan og ikke kan,« siger Mette Frederiksen.
Jeg finder, at regeringen i samme moment bør fjerne aldersdiskrimineringen i forhold til udpegning af domsmænd og nævninge.
De udpeges i dag efter indstilling fra kommunerne for en fireårig periode af landsretterne.
Men de ældre diskrimineres, da ingen kan indstilles hvis de vil fylde 70 år i den kommende periode. Reelt er det umuligt at indstille ældre efter det fyldte 65. år.
Med et pennestrøg kan regeringen fjerne denne regel.
Det vil sende et postivt signal til landes ældre. I dag er regeringens melding til alle de aktive ældre de ellers efterlyser i samfundet: Dur ikke, for gammel.
Danskerne bliver ældre og ældre; det bør også afspejle sig i muligheden for aktivt deltagelse indenfor retsvæsenet.
Abonner på:
Opslag (Atom)