Socialdemokraterne foreslår at nedsætte et udvalg af skriftkloge, der skal komme med idéer til at stoppe hadefulde ytringer på nettet.
Og vi er vel også enige om, at hadefulde ytringer ikke er sagen.
Men det rejser spørgsmålet om hvorledes vi afgør om hvilke ytring, der er hadefuld og hvilken som klart beskriver en situation ?
Mon ikke hver eneste dansker har sin egen mening om det – og hvem er det så som skal afgøre det?
For et par dage siden kunne man se Henrik Sass Larsen i TV, hvor han sad og bladrede på en pc. Her kom han med et par guldkorn – æres den som æres bør – om en mulig løsning.
Det var lige så enkelt som socialdemokratisk politik ofte er. Man skal bare gøre visse ord umulige at søge på. Der skal spærres for de urigtige meninger.
Det har Kina forsøgt, hvor man bl.a. spærrer for begreberne: Tibet og Ytringsfrihed.
Hvis Henrik Sass Larsen skulle bestemme hvilke søgeord, som er ret hadefulde, kunne man forestille sig ordene: Køge Café, Vanilla, Gratis frokost og Rockerrådgivning.
Men spøg til side.
Hvem er det, som skal afgøre hvilke ord der ikke må ytres ?
Kan man foreslå noget sådan uden at komme i konflikt med Grundlovens §77:
"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."
Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur. Ytringsfriheden har haft afgørende indflydelse på den samfundsudvikling, som har fundet sted i slutningen af 1900-tallet i den vestlige verden. Den opfattes som en af grundpillerne i et velfungerende demokrati, fordi dette bygger på fri meningsudveksling. Desuden giver ytringsfrihed mulighed for at udtrykke afvigende meninger, så risikoen for at disse får et voldeligt udtryk mindskes. Ytringsfriheden er især vigtig for mindretallene, idet de magthavende instanser på grund af deres magtposition ikke har reelt brug for beskyttelsen af retten til ytring.
Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men er ikke ubegrænset. Ytringsfriheden indebærer, at staten ikke på forhånd kan blande sig og forbyde borgerne at komme til orde. Derimod er friheden ikke til hinder for, at man efterfølgende står til ansvar for sine ytringer, f.eks. ved en domstol. Udtalelser kan ved dom blive kendt ubeføjede, hvis retten ikke finder dem dokumenteret, ligesom overtrædelser af de lovgivningsmæssige bestemmelser naturligvis kan medføre idømmelse af straf.
Hvem er det, som skal have retten til at afgøre hvilke ting, der må drøftes i et demokrati ?
lørdag den 30. juli 2011
torsdag den 28. juli 2011
Vi bør ændre arbejdsmåden i det danske retsvæsen
Randers ligger øverst på listen over Danmarks mest voldelige byer. Det kan skyldes over hundrede sigtelser mod en enkelt mand.
Berlingske opgjorde den 28. Juli listen over volden i de danske byer.
Den midtjyske by Randers er havnet i toppen af listen over landets mest voldelige kommuner i første kvartal af dette år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Og det er der en enkelt person, der kan tage en stor del af den tvivlsomme ære for, lyder det fra politiet.
- Der er en sag, som har genereret omkring 130 voldssigtelser mod én mand, og den ødelægger hele vores statistik, siger vicepolitiinspektør Leif Kristensen fra Østjyllands Politi.
Mon ikke dette viser, at der er noget helt galt i den måde hvorpå retfærdigheden sker på i dagens Danmark.
En mand – 130 voldssigtelser. Hvor mange ofre skal der til, før retsvæsenet gør noget ved sagen?
Der er grundlæggende to fejl ved dansk retspleje. Den ene er tanken om, at man ved en straffesag skal samle alle en persons sager i en dom.
Den anden fejl er, at retten giver et særdeles mærkbar rabat for personer med gentagne forbrydelser.
Hvis en person arresteres for en handling og der rejses tiltale, vil han blive afhørt af en betjent. Ofre og vidner afhøres derpå. Dertil ordnes indsamlede beviser. Når sagen er klar, kan den sendes til anklagemyndigheden. Problemet er, at hvis tiltalte i den periode atter antræffes i gang med en ny forbrydelse. Så bliver første sag sat på standby, imens anden sag efterforskes og gøres klar til anklagemyndigheden. Det kan godt tage et par måneder. Hvis voldsmanden er lige så aktiv som Randersborgeren, så kan der år før den sidste straf er klar til retten; i al den tid er han på fri fod og kan fortsætte lovbruddene. Vel vidende, at når han endelig kommer for retten, vil dommeren slå alle sagerne sammen til en straf. De sidste 125 voldssager vil bare blive eftergivet og betragtet som afsonet med den første dom.
Tænk om man tog anderledes fat.
Den første sag blev efterforsket som normalt – og straks sendt til retten og pådømt.
Har han andre sager på samvittigheden, kan man fører dem imens han sidder inde for den første sag. Så ved man også hvor han er – og man sparer rigtig mange ofre for tort, svie og tab.
Berlingske opgjorde den 28. Juli listen over volden i de danske byer.
Den midtjyske by Randers er havnet i toppen af listen over landets mest voldelige kommuner i første kvartal af dette år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Og det er der en enkelt person, der kan tage en stor del af den tvivlsomme ære for, lyder det fra politiet.
- Der er en sag, som har genereret omkring 130 voldssigtelser mod én mand, og den ødelægger hele vores statistik, siger vicepolitiinspektør Leif Kristensen fra Østjyllands Politi.
Mon ikke dette viser, at der er noget helt galt i den måde hvorpå retfærdigheden sker på i dagens Danmark.
En mand – 130 voldssigtelser. Hvor mange ofre skal der til, før retsvæsenet gør noget ved sagen?
Der er grundlæggende to fejl ved dansk retspleje. Den ene er tanken om, at man ved en straffesag skal samle alle en persons sager i en dom.
Den anden fejl er, at retten giver et særdeles mærkbar rabat for personer med gentagne forbrydelser.
Hvis en person arresteres for en handling og der rejses tiltale, vil han blive afhørt af en betjent. Ofre og vidner afhøres derpå. Dertil ordnes indsamlede beviser. Når sagen er klar, kan den sendes til anklagemyndigheden. Problemet er, at hvis tiltalte i den periode atter antræffes i gang med en ny forbrydelse. Så bliver første sag sat på standby, imens anden sag efterforskes og gøres klar til anklagemyndigheden. Det kan godt tage et par måneder. Hvis voldsmanden er lige så aktiv som Randersborgeren, så kan der år før den sidste straf er klar til retten; i al den tid er han på fri fod og kan fortsætte lovbruddene. Vel vidende, at når han endelig kommer for retten, vil dommeren slå alle sagerne sammen til en straf. De sidste 125 voldssager vil bare blive eftergivet og betragtet som afsonet med den første dom.
Tænk om man tog anderledes fat.
Den første sag blev efterforsket som normalt – og straks sendt til retten og pådømt.
Har han andre sager på samvittigheden, kan man fører dem imens han sidder inde for den første sag. Så ved man også hvor han er – og man sparer rigtig mange ofre for tort, svie og tab.
onsdag den 27. juli 2011
Boligskatten kommer til valget
Det bliver spændende at se hvornår de radikale kaster deres krav om øget boligbeskatning på bordet, når valget er udskrevet.
De har klart markeret, at hvis de skal være med til at støtte en regering under Thorning, så skal fastfrysningen af skatter for boliger ophæves.
Jeg vil tro, at deres krav til boligskat vil komme allerede under partilederrunden efter valget udskrives.
Det vil sætte resten af Rød Blok under pres, da også Enhedslisten går ind for højere boligskatter.
Det katastrofale for Helle Thorning og Villy Søvndal er, at timingen vil være ekstremt farlig. Mange boligejere vil ikke acceptere øgede boligskatter. De vil ikke engang acceptere debatten om boligskatter, fordi de frygter, at det kan skade deres økonomi. Efter min vurdering er det et tema, som har potentiale til at flytte vælgere fra rød til blå blok.
Og Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne kan intet gøre.
De har klart markeret, at hvis de skal være med til at støtte en regering under Thorning, så skal fastfrysningen af skatter for boliger ophæves.
Jeg vil tro, at deres krav til boligskat vil komme allerede under partilederrunden efter valget udskrives.
Det vil sætte resten af Rød Blok under pres, da også Enhedslisten går ind for højere boligskatter.
Det katastrofale for Helle Thorning og Villy Søvndal er, at timingen vil være ekstremt farlig. Mange boligejere vil ikke acceptere øgede boligskatter. De vil ikke engang acceptere debatten om boligskatter, fordi de frygter, at det kan skade deres økonomi. Efter min vurdering er det et tema, som har potentiale til at flytte vælgere fra rød til blå blok.
Og Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne kan intet gøre.
Boligskatten kommer til valget
Det bliver spændende at se hvornår de radikale kaster deres krav om øget boligbeskatning på bordet, når valget er udskrevet.
De har klart markeret, at hvis de skal være med til at støtte en regering under Thorning, så skal fastfrysningen af skatter for boliger ophæves.
Jeg vil tro, at deres krav til boligskat vil komme allerede under partilederrunden efter valget udskrives.
Det vil sætte resten af Rød Blok under pres, da også Enhedslisten går ind for højere boligskatter.
Det katastrofale for Helle Thorning og Villy Søvndal er, at timingen vil være ekstremt farlig. Mange boligejere vil ikke acceptere øgede boligskatter. De vil ikke engang acceptere debatten om boligskatter, fordi de frygter, at det kan skade deres økonomi. Efter min vurdering er det et tema, som har potentiale til at flytte vælgere fra rød til blå blok.
Og Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne kan intet gøre.
De har klart markeret, at hvis de skal være med til at støtte en regering under Thorning, så skal fastfrysningen af skatter for boliger ophæves.
Jeg vil tro, at deres krav til boligskat vil komme allerede under partilederrunden efter valget udskrives.
Det vil sætte resten af Rød Blok under pres, da også Enhedslisten går ind for højere boligskatter.
Det katastrofale for Helle Thorning og Villy Søvndal er, at timingen vil være ekstremt farlig. Mange boligejere vil ikke acceptere øgede boligskatter. De vil ikke engang acceptere debatten om boligskatter, fordi de frygter, at det kan skade deres økonomi. Efter min vurdering er det et tema, som har potentiale til at flytte vælgere fra rød til blå blok.
Og Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne kan intet gøre.
tirsdag den 26. juli 2011
Løfte fra Karen Hækkerup: Amagerkredsen friholdes for betaling.
Amagerkredsen friholdes for betaling, lover Karen Hækkerup
Betalingsring: Mundkurv på det lokale demokrati.
Indpiskeren i Socialdemokratiet på Christiansborg, gruppeformanden Carsten Hansen, gav forleden Amagerkredsens Karen Hækkerup en lodret ordre: Hold så kæft med betalingsringen.
Pressen har ret i, at der intet må komme ud inden valget om betalingsringens indhold, andet end at Socialistisk Folkeparti forventer, at der kommer to milliarder kroner ind netto om året.
Takster og ringens placering er top hemmelig til efter valget.
I øjeblikket er Københavns Kommune i gang med at oprette en række nye daginstitutioner pga. det stigende børnetal. Man må håbe, at man sørger for at placere dem på samme side som forældrenes bolig. Hvis et barn får en plads på den forkerte side, så koster det 4 gange afgift hver dag, hvis man skal bruge bil. Det kan betyde et tillæg til vuggestueprisen på 30.000 kroner.
Løftet fra Karen Hækkerup:
For borgere i Tårnby og Dragør er der nok ingen problemer, da Vores egen Karen Hækkerup helt klart og uden forbehold har lovet sin valgkreds, at de naturligvis vil blive holdt helt fri for betaling.
Som løftet lød i Amagerbladet i juni med hendes egne ord:
”Det jeg kan, er at love at jeg naturligvis kæmper for min valgkreds. I forhold til en betalingering er Amagers situation helt speciel. Det argument har jeg fremført internt, hvor der har været stor forståelse for mine betragtninger. Det er derfor jeg skrev som jeg gjorde i mit sidste læserbrev, hvor jeg omtalte at der i Stockholm er en del af byen, hvor forholdene minder meget om Amager.
Dér har man indført en særordning og det fungerer fint der.”
Det er da rart for beboerne i Tårnby og Dragør, at der i Socialdemokratiet er stor forståelse for, at netop de skal fritages for betaling, når nu SF vil opkræve 2.000 millioner kroner om året.
Har Karen Hækkerup regnet lidt på, hvor meget ekstra de andre bilister skal betale for, at Hækkerups egen valgkreds kan friholdes for betaling, som lovet?
SF kunne forleden fortælle, at det kommer til at koste 30 kr. at køre gennem bommen.
Det efterlader dog stadig mange spørgsmål og kun få svar. For eksempel svarer prisen på 30 kr. til prisen for at køre gennem betalingsringen i Stockholm. Her har omkostningerne til at drive systemet dog været så store, at man de første år kørte med stort underskud, og nu kun er nået op på et overskud på ca. 500 mio. kr. årligt.Driften af ringen er på knap 2 milliarder kroner. Der er altså meget lang vej til de 2 mia. kr. i overskud, som S og SF vil have i bompenge i København.
Betalingsring: Mundkurv på det lokale demokrati.
Indpiskeren i Socialdemokratiet på Christiansborg, gruppeformanden Carsten Hansen, gav forleden Amagerkredsens Karen Hækkerup en lodret ordre: Hold så kæft med betalingsringen.
Pressen har ret i, at der intet må komme ud inden valget om betalingsringens indhold, andet end at Socialistisk Folkeparti forventer, at der kommer to milliarder kroner ind netto om året.
Takster og ringens placering er top hemmelig til efter valget.
I øjeblikket er Københavns Kommune i gang med at oprette en række nye daginstitutioner pga. det stigende børnetal. Man må håbe, at man sørger for at placere dem på samme side som forældrenes bolig. Hvis et barn får en plads på den forkerte side, så koster det 4 gange afgift hver dag, hvis man skal bruge bil. Det kan betyde et tillæg til vuggestueprisen på 30.000 kroner.
Løftet fra Karen Hækkerup:
For borgere i Tårnby og Dragør er der nok ingen problemer, da Vores egen Karen Hækkerup helt klart og uden forbehold har lovet sin valgkreds, at de naturligvis vil blive holdt helt fri for betaling.
Som løftet lød i Amagerbladet i juni med hendes egne ord:
”Det jeg kan, er at love at jeg naturligvis kæmper for min valgkreds. I forhold til en betalingering er Amagers situation helt speciel. Det argument har jeg fremført internt, hvor der har været stor forståelse for mine betragtninger. Det er derfor jeg skrev som jeg gjorde i mit sidste læserbrev, hvor jeg omtalte at der i Stockholm er en del af byen, hvor forholdene minder meget om Amager.
Dér har man indført en særordning og det fungerer fint der.”
Det er da rart for beboerne i Tårnby og Dragør, at der i Socialdemokratiet er stor forståelse for, at netop de skal fritages for betaling, når nu SF vil opkræve 2.000 millioner kroner om året.
Har Karen Hækkerup regnet lidt på, hvor meget ekstra de andre bilister skal betale for, at Hækkerups egen valgkreds kan friholdes for betaling, som lovet?
SF kunne forleden fortælle, at det kommer til at koste 30 kr. at køre gennem bommen.
Det efterlader dog stadig mange spørgsmål og kun få svar. For eksempel svarer prisen på 30 kr. til prisen for at køre gennem betalingsringen i Stockholm. Her har omkostningerne til at drive systemet dog været så store, at man de første år kørte med stort underskud, og nu kun er nået op på et overskud på ca. 500 mio. kr. årligt.Driften af ringen er på knap 2 milliarder kroner. Der er altså meget lang vej til de 2 mia. kr. i overskud, som S og SF vil have i bompenge i København.
mandag den 25. juli 2011
Grækenland nødhjælp går bl.a. til moskebyggeri til illegale indvandrere
Danmark bør ikke støtte Grækenland i deres økonomiske problemer.
Det er netop oplyst, at ud af den første hjælpepakke har man afsat 15 millioner euro til bygningen af en moske i Athen.
Efter ombygningen vil den tjene som bederum for maksimalt 500 muslimer.Heraf er de fleste illegale indvandrere. Ca 100 millioner kroner til ombygningen. Er de rigtig kloge ?
Det er den tidligere Flåde Base i Botanikos, som er blevet valgt, og når det er renoveret og ombygget, vil den fungere som en islamisk moske i Athen. Det behandles netop nu i det græske parlament.
Er det hjælpen til Grækenland skal gå til ?
Det er netop oplyst, at ud af den første hjælpepakke har man afsat 15 millioner euro til bygningen af en moske i Athen.
Efter ombygningen vil den tjene som bederum for maksimalt 500 muslimer.Heraf er de fleste illegale indvandrere. Ca 100 millioner kroner til ombygningen. Er de rigtig kloge ?
Det er den tidligere Flåde Base i Botanikos, som er blevet valgt, og når det er renoveret og ombygget, vil den fungere som en islamisk moske i Athen. Det behandles netop nu i det græske parlament.
Er det hjælpen til Grækenland skal gå til ?
søndag den 24. juli 2011
De svageste betaler for gaveregnen
Lad os opsige Satspuljen nu. Det er en rigtig god idé.
Gennem de sidste 20 år har man valgt, at lade overførselsindkomsterne med reguleres med 0,3 % mindre end lønudviklingen. Pengene er derpå sat i Satspuljen.
0,3 % lyder af lidt, men det løber op over årene. For en folkepensionist koster det nu årligt 5.500 kroner. En førtidspensionist mister 7.500 kroner og en dagpengemodtager må undvære 8.500 kroner. Disse grupper er i stigende omfang ramt af denne ordning.
Tanken, da man indførte ordningen, var at man derved fik en stor sum penge, som man målrettet kunne give til enkelte projekter. Det har i de sidste år næsten været et rent gaveshow, når partierne i fællesskab skulle uddele de milde gaver til deres ønske mål. Der er blevet lidt juleaften over de milde gaver.
Udviklingen har vist, at er bare de svageste, som kom til at betale for gaverne.
Forslaget fra DF om at opsige aftalen inden valget, vil medføre, at hvis socialdemokraterne går med, så vil folkepensionister, dagpengemodtagere og førtidspensionister fra januar 2012 få en fuld regulering. Det fortjener de nu.
Hvorfor vil socialdemokraterne ikke være med til at forbedre de svageste borgeres økonomiske stilling – det kan undre.
Gennem de sidste 20 år har man valgt, at lade overførselsindkomsterne med reguleres med 0,3 % mindre end lønudviklingen. Pengene er derpå sat i Satspuljen.
0,3 % lyder af lidt, men det løber op over årene. For en folkepensionist koster det nu årligt 5.500 kroner. En førtidspensionist mister 7.500 kroner og en dagpengemodtager må undvære 8.500 kroner. Disse grupper er i stigende omfang ramt af denne ordning.
Tanken, da man indførte ordningen, var at man derved fik en stor sum penge, som man målrettet kunne give til enkelte projekter. Det har i de sidste år næsten været et rent gaveshow, når partierne i fællesskab skulle uddele de milde gaver til deres ønske mål. Der er blevet lidt juleaften over de milde gaver.
Udviklingen har vist, at er bare de svageste, som kom til at betale for gaverne.
Forslaget fra DF om at opsige aftalen inden valget, vil medføre, at hvis socialdemokraterne går med, så vil folkepensionister, dagpengemodtagere og førtidspensionister fra januar 2012 få en fuld regulering. Det fortjener de nu.
Hvorfor vil socialdemokraterne ikke være med til at forbedre de svageste borgeres økonomiske stilling – det kan undre.
Abonner på:
Opslag (Atom)